Hvad kan vi hjælpe med?

Navngivning

Et barn skal navngives, før det er et halvt år. Det kan I gøre ved dåb eller her på siden

Selvbetjening

Ansøg om navngivning

Læs om navngivning

Ansøg om navngivning med NemID

Her kan du ansøge om navngivning med NemID, tryk 'Start' til højre.

Ansøgningen behandles i sognet, hvor barnet bor. Er barnet født i Sønderjylland behandles ansøgningen i kommunen, hvor barnet er fødselsregistreret.

For kontaktoplysninger til sognet, se herunder:

For oplysninger om de sønderjyske kommune, se herunder:

Husk at vedhæfte dokumentation

Hvis én af barnets forældre er født i Grønland, Færøerne eller udlandet, eller hvis de er registreret i et anerkendt trossamfund, skal du vedhæfte en fødsels- og navneattest eller fødsels- og dåbsattest på den eller de forældre. Er dokumentet skrevet på andre sprog end norsk, finsk, svensk, islandsk, engelsk eller tysk, anbefales det også, at du vedlægger en oversættelse. Sagsbehandleren kan forlange at få de originale dokumenter forelagt.

Hvis du ikke kan få NemID

Hvis du ikke kan få NemID, kan du udfylde en navngivningsblanket. Det kan du gøre herunder:

Den skal sendes til det sogn, hvor I bor. Hvis barnet er født i Sønderjylland, skal den sendes til den kommune, hvor fødslen er registreret.

For oplysninger om dit sogn, se herunder:

For oplysninger om sønderjyske kommuner, se herunder:

Spørgsmål i forbindelse med navngivningen

Har du spørgsmål i forbindelse med navngivningen, kontakt da sognet, hvor du bor. Hvis barnet er født i Sønderjylland, så kontakt den kommune, hvor barnet er fødselsregistreret, se herunder:

For kontaktoplysninger til sognet:

Find oplysninger om sønderjyske kommuner:

Alle skal have et navn

Alle børn skal, inden de fylder seks måneder, have mindst et fornavn og et efternavn.

Hvis I ikke giver barnet et fornavn inden for seks måneder, kan I få en bøde. Hvis barnet ikke har fået et efternavn inden for samme frist, får det automatisk morens efternavn.

Bemærk, at der findes særlige regler for børn, der er født i Sønderjylland. Læs mere om de særlige regler på Kirkeministeriets hjemmeside.

Du kan læse mere om navngivning på Ankestyrelsens hjemmeside.

Dåb i folkekirken

Mange børn bliver navngivet ved en dåb i den danske folkekirke. Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken. Det er den eller dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer, om et barn skal døbes. Dåben kan aftales med kirkens kordegn eller præst.

Når barnet er døbt, bliver dåben registreret i kirkebogen i det sogn, hvor dåben har fundet sted. Efter dåben udsteder dåbs- eller fødesognet en fødsels- og dåbsattest eller en dåbsattest.

Læs mere om barnedåb i folkekirken.

Dåb og navngivning i et anerkendt trossamfund

I kan også vælge at navngive jeres barn ved dåb i et anerkendt trossamfund. Det kræver, at én af jer tilhører et anerkendt trossamfund, og at trossamfundet har en anerkendt præst.

Barnet bliver ved dåben skrevet ind i de ministerialbøger, som trossamfundets præst fører. I kan finde nærmere information om anerkendte trossamfund på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvornår får du en attest på dit barn?

Du kan ikke bestille en attest på dit barn med NemID. Har du brug for en attest, fx en fødsels- og navneattest, skal du henvende dig personligt til et kirkekontor.

Når du har navngivet dit barn med NemID, får du automatisk 'Bekræftelse af navn' til anmelders e-boks. Vær opmærksom på, at alle myndigheder nu kan se, at barnet har fået navn i CPR.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 9. januar 2016