Hvad kan vi hjælpe med?

Navneregler

Du må have ét eller flere fornavne, men kun ét efternavn

Læs om navneregler

Regler for fornavne

Du må have ét eller flere fornavne. Der er i princippet ikke nogen begrænsning på antallet af fornavne, men der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Du kan finde lister over godkendte fornavne på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvis du ønsker et navn, som ikke står på listen, skal du i din ansøgning om navngivelse/navneændring begrunde din tilknytning til navnet. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle.

Har du spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte din lokale præst eller kordegn. Find din lokale præst eller kordegn på sogneportalen.

Er du født i Sønderjylland og har spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte kommunen, hvor du er fødselsregistreret.

Regler for mellemnavne

Mellemnavne har normalt karakter af et efternavn og står efter fornavn(ene) og inden efternavnet. Du kan have flere mellemnavne. Læs mere om hvilke mellemnavne du kan tage på Ankestyrelsens hjemmeside herunder.

Regler for efternavne

Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det sidste som efternavn og det andet som mellemnavn. Er der bindestreg mellem navnene, fungerer de to navne som ét navn. Læs mere om efternavne herunder:

Efternavne, der bliver brugt af mere end 2000 danskere, kaldes for ”frie efternavne” og kan frit benyttes af alle, der ønsker det. Du kan finde en oversigt over frie efternavne på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvis du vil klage over navnereglerne

Hvis du vil klage over personregisterførerens eller statsforvaltningens afgørelse i forbindelse med din ansøgning om navngivelse/navneændring, kan du klage til Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen.

Klagen skal du sende sammen med relevante bilag til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 10. oktober 2015