Hvad kan vi hjælpe med?

Nattevagt søges til Ishøjgård

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård søger en vågen nattevagt til en nyoprettet stilling på 37 timer ugentligt, med start 1. november 2016 eller snarest muligt

Arbejdstiden vil være kl. 22.45-7.45 i en 7/7 ordning. Arbejdstiden vil for nuværende ligge i lige uger, fra mandag til mandag.

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård aflaster op til 28 børn fordelt i fire grupper i alderen 5-17 år. Børnene er alle børn der profiterer af og finder tryghed i struktur, genkendelighed og forudsigelighed, hvilket også er fundamentet i vores pædagogik. Aflastningen indgår i et større hus med fagligt fællesskab, som består af en mindre specialskole, et familiebehandlingstilbud og en støttefunktion til borgere med særlige behov.

Vi søger en ny kollega, med:

  • hjertet på rette sted.
  • lyst til forefaldende arbejde.
  • det enkelte individs behov som det primære mål.
  • ro og engagement.
  • lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor humor og energi spiller en særlig rolle.

Vi tilbyder en:

  • arbejdsplads med skiftende vagter.
  • institution i rivende udvikling.
  • afvekslende arbejdsopgaver.

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård er i en proces, hvor vi øger antallet af børn og dermed medarbejdere, hvilket har betydning for, hvordan institutionens dna skal se ud.

Skulle du have nogle spørgsmål, er du velkommen til at ringe til institutionsleder Flemming Klein på tlf. 43 74 20 74, eller afdelingen på telefon 43 30 31 92 bedst efter kl. 20.00.

Løn er efter overenskomst.

Der kan findes flere informationer på www.ishojgard.dk.

Samtalerne finder sted mandag den 26. september 2016 på Ishøjgård, Ishøj Søndergade 13, 2635 Ishøj.

Din ansøgning skal sendes med relevante bilag via mail til 35176@ishoj.dk senest den 21. september 2016. Ansøgningen skal mærkes ”Nattevagt”.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Senest opdateret 6. september 2016