Hvad kan vi hjælpe med?

MentorISHØJ– et frivilligt mentorkorps

Formålet med et frivilligt mentorkorps er at støtte og motivere unge ishøjborgere til at påbegynde og/eller fastholde et udannelsesforløb

Målgruppen er derfor unge i alderen 18-30 år, som enten skal i gang med en uddannelse eller allerede er i uddannelse, men er frafaldstruet herfra. 

Omdrejningspunktet for et mentorforløb vil i udgangspunktet være uddannelse. Men udfordringer med at starte/fastholde et uddannelsesforløb handler ofte om meget andet i den unges liv. Som fx. udfordringer på hjemmefronten, manglende struktur på hverdagen, økonomiske problemer m.m. Indholdet i et mentorforløb vil således afhænge af den unges behov og ønsker. 

Hvem er mentorerne?

Mentorer er primært borgere fra Ishøj Kommune, der ønsker at være frivillige mentorer for unge.

Det forventes, at du har meldt dig til MentorISHØJ, fordi du lyst til at give dine livserfaringer videre og har lyst til at bruge dine personlige ressourcer til gavn for unge, der har behov for det. Det er derudover en fordel, at du selv har erfaringer fra uddannelsesområdet og/eller arbejdsmarkedet, så du ved, hvilke kompetencer, som er vigtige at udvikle hos de unge.

Som mentor er du nysgerrig, forstående og kan støtte unge i at reflektere over deres eget liv.

Rollen som frivillig mentor hos MentorISHØJ indebærer

  • at du er vedholdende og stabil
  • at du har tid og overskud
  • at du har evner at give slip og kender egne begrænsninger
  • at du er god til relationsarbejde
  • at du har lidt kendskab til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 
  • at du har evnen til at kommunikere konstruktivt
  • at du evner at tænke i nye sammenhænge/løsningsmuligheder
  • at du kan udvise empati, nærvær, rummelighed og er god til at lytte
  • at du har villighed til opgaven samt åben overfor rådgivning og vejledning til denne

Hvordan bliver jeg mentor?

Ønsker du at blive mentor, så tag kontakt til projektleder Mette Philippsberg enten via mail på mentorishoj@ishoj.dk eller pr. telefon på 61 93 62 60. Du vil derefter blive indkaldt til en samtale, hvor du vil høre mere om mentorrollen, og hvor du får mulighed for at fortælle mere om dig selv. 

Alle mentorer kommer på et mentorkursus, der ligger på 2 hverdagsaftener.
Formålet med kurset er at klæde jer på til mentorrollen og der vil være rig mulighed for at stille opklarende spørgsmål om mentorarbejdet.

Forpligtelse som frivillig mentor

Som frivillig mentor forpligter du dig til at bruge ca. 10-15  timer om måneden på at være mentor og at deltage i fælles aktiviteter med de andre mentorer. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs også


Kontakt

Center for Socialservice

Ishøj Store Torv 20, 4.
2635 Ishøj

socialservice@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 17. juli 2015