Hvad kan vi hjælpe med?

Lyd- og lystekniker søges til hus med vokseværk

Ishøj Kultur Café har fået en ny profil med voksende fokus på intern ekspertise til professionel afvikling af lys og lyd til koncerter, teaterforestillinger og foredrag. Derfor søger vi en ny kollega, som kan varetage disse opgaver

Ishøj Kultur Café har tre scener med plads til 50-900 tilskuere (en stor scene og to mindre med godt lys- og lydudstyr), en café og tre biografsale.


Opgaverne er blandt andet:

  • Afvikling af lyd (både FOH og monitor) lys (traditionel belysning, LED og bevægelamper), og A/V, både som afvikler og systemtekniker på arrangementer, hvor Ishøj Kultur Café spiller en rolle (Vi afholder koncerter andre steder i kommunen i mindre omfang)
  • Opstilling og nedtagning af borde, stole og i mindre omfang tribuner ifm. arrangementer
  • Kendskab til produktion og afvikling af koncerter og andre arrangementer, herunder bandcare
  • Vedligehold af teknisk udstyr

Vi søger efter dig der:

  • Er professionel tekniker med både erfaring og netværk
  • Er omgængelig og energisk
  • Er serviceminded og har fokus på, at vores gæster får en fantastisk oplevelse her i huset
  • Er åben for varetagelse af andre forfaldende opgaver som f.eks. billettering, biografvagter, m.m.
  • Kan og vil lære fra dig, da vi har en elev og andre i huset, der kan benytte sig af din ekspertise
  • Vil være tovholder på husets tekniske udvikling
  • At du på vil indgå i et team med to teknisk servicemedarbejdere, en lyd- og lys elev og husets ledelse samt vores administrative og timelønnede medarbejdere
  • Har lyst til at involvere dig i udviklingen af programmet og huset

Den forventede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdet vil være ujævnt fordelt henover året, med den mindste arbejdsbyrde i december og januar samt i juni og august. Arbejdet opgøres derfor efter en årsnorm. Størstedelen af arbejdstimer forekommer aftner og weekend.

Det praktiske

Tiltrædelse forventes 15. januar 2017.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan stiles til kulturhusleder Jorge ”George” Rivera på 40490@ishoj.dk eller telefon 4357 7124.

Ansøgningen med relevante bilag og CV sendes til Job-bk@ishoj.dk senest den 25. september 2016. Skriv ”Tekniker IKC” i emnefeltet. Ansøgningen sendes direkte til den angivne mail med vedhæftede pdf- eller wordfiler. Ansøgninger via diverse jobansøgningsportalers blanketter frabedes.

Samtaler forventes afholdt den 11. og 14. oktober 2016 i dagtimerne.
Du kan læse mere om os på facebook.com/kulturcafe.dk eller www.kulturcafe.dk

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Senest opdateret 1. september 2016