Hvad kan vi hjælpe med?

Løntilskud for førtidspensionister

Hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, kan et job med løntilskud være en mulighed.

Selvbetjening

Ansøg om ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Læs om løntilskud for førtidspensionister

Regler for job med løntilskud for pensionister

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og være under 65 år.

Hvis du ikke er førtidspensionist, men har nedsat arbejdsevne, har du mulighed for at søge fleksjob.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.

Løntilskud

For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er den kommune, hvor du bor, der skal godkende skånejobbet.

Tilskud til oplæring - mentorordning

Hvis dit fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.

Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.

Støtte til hjælpemidler

Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller er der brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.

Læs også

Kontakt

Jobcenter Ishøj-Vallensbæk

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk

jc@vallensbaek.dk

Tlf. 47974444



Telefontider

Mandag-onsdag: 8.00-15.30
Torsdag: 8.00-17.00
Fredag: 8.00-13.30

Åbningstider for personlig betjening

Mandag-fredag: 8.30-12.00

Det er dog muligt at booke en samtale på et andet tidspunkt.

Klik dig videre til Jobcenter Ishøj-Vallensbæk

Senest opdateret 17. november 2015