Hvad kan vi hjælpe med?

Klagemuligheder i Danmark

I Danmark har man oftest mulighed for at klage over myndighedernes sagsbehandling og afgørelser

Selvbetjening

Anmeld eller tjek din skade hos Patienterstatningen

Se din borgerjournal - sundhed

Anmeld skade til kommunen

Læs om klagemuligheder i Danmark

Dine klagemuligheder

Hvis du mener, der er sket fejl eller begået misforståelser i en sag hos enten kommunale, regionale eller statslige myndigheder, har du normalt mulighed for at klage. Hvem du skal klage til afhænger af, hvad og hvem du ønsker at klage over.

Klage over afgørelse

Ønsker du at klage over sagsbehandlingen eller en afgørelse, der er vedtaget af en offentlig myndighed, har man mulighed for at klage. Ofte vil der være oprettet særlige klagenævn som fx Naturklagenævnet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Findes der ikke et klagenævn på området, kan man klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen, eller til den overordnede myndighed på området. Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder hos den myndighed, du ønsker at klage over eller i den klagevejledning, som skal være vedhæftet afgørelsen.

Klage over afslag på aktindsigt

I Danmark har man som oftest mulighed for at få aktindsigt, men hvis du alligevel har fået afslag, har du både krav på at få en begrundelse for afslaget og en vejledning i, hvor du kan klage over afgørelsen.

Du skal klage til den myndighed, som er overordnet den myndighed man ønsker at klage over. Hvis du fx får afslag fra et hospital på aktindsigt i din lægejournal, skal du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed, og hvis du fx vil klage over en afgørelse truffet af din skatteforvaltning, skal du klage til Skatteankestyrelsen.

Klage til Folketingets Ombudsmand

Hvis du har benyttet dig af alle andre klagemuligheder, kan du til sidst klage til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har dog ikke pligt til at behandle klagen.

Se din borgerjournal

Borgerjournalen er relevant for dig, hvis du har en journal inden for sundheds-, trænings- og omsorgsområdet. I borgerjournalen kan du se de stamoplysninger, kommunen har noteret om dig og dine aktuelle ydelser og aftaler.

Anmeld skade til kommunen

Er du kommet til skade, eller har du haft et økonomisk tab, som du mener, er kommunens skyld, kan du måske få erstatning fra kommunen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 8. juni 2016