Hvad kan vi hjælpe med?

Kabelplus åbner butik i Ishøj Bycenter

Søndag den 30. april åbner Kabelplus en butik i Ishøj Bycenter, hvor medlemmer af Ishøj Fællesantenne kan bestille produkter og få hjælp

Det bliver en meget lokalt forankret udbyder, som medlemmerne af Ishøj Fællesantenne skifter over til den 1. juni 2017.

Den nuværende kontrakt med YouSee udløber den 31. maj, og Kabelplus vandt i marts et EU-udbud og får dermed ansvaret for både at passe antenneanlægget og levere tv, internet og telefoni til medlemmerne af Ishøj Fællesantenne.

Kabelplus åbner søndag den 30. april klokken 10 en butik på Ishøj Østergade 45 i Ishøj Bycenter.

Telefonerne bliver taget i Ishøj

Kenneth Christensen, direktør i Kabelplus, glæder sig til, at de kan komme i gang med at servicere Ishøjborgerne. 

"Det er vigtigt for os at være lokalt forankret. Det skal være nemt for vores kunder at få hjælp, og vi vil gerne være en del af lokalsamfundet," siger Kenneth Christensen.

Det vil ikke kun være den personlige kundebetjening, som vil være lokalt forankret. Når du ringer til Kabelplus, vil telefonen også blive taget i Ishøj og måske også af en Ishøj-borger.

"Vi tilstræber at ansætte lokale medarbejdere. Vi har allerede ansat fire personer. Lige nu søger vi 16-17-årige servicemedarbejdere. Tag et kig på vores hjemmeside kabelplus.dk, hvor alle stillinger er beskrevet, og hvor du kan se, hvordan du søger," lyder opfordringen fra Kenneth Christensen. 

Overgangen skal være let

Der bliver nok at lave for medarbejderne det næste stykke tid. Fra den 30. april til den 26. maj skal alle medlemmer af fællesantennen bestille nye produkter for, at de fortsat kan få tv, internet eller telefoni via fællesantennen fra den 1. juni.

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at gøre overgangen fra YouSee til Kabelplus så gnidningsfri som muligt. Blandt andet udvider vi åbningstiderne og vil have ekstra bemanding. Den 27. maj til 9. juni har vi åbent alle dage fra kl. 10-21 inklusiv alle dagene i pinsen. Du kan også komme ned i butikken og få hjælp til at indstille dit tv. Vi vil have de mest gængse tv-modeller stående," fortæller Kenneth Christensen.

Skiftet til Kabelplus er gratis frem til 30. juni. Forinden vil alle medlemmer af Ishøj Fællesantenne have fået en brochure ind ad brevsprækken med oplysninger om produkter og priser, og hvordan de bestiller.

Her er åbningstiderne

Åbningstider i Kabelplus' butik, Ishøj Østergade 45 (fra 30. april):

30. april:
Kl. 10 - 16


1. maj - 26. maj:
Hverdage kl. 10-19
Lørdage kl. 10-16

27. maj - 9. juni:
Åbent alle dage kl. 10-21 (inkl. alle dage i pinsen)

10. juni - : 
Hverdage kl. 11-16.30

Kundeservice (fra 30. april):
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.3

Selvbetjening (fra 30. april):
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Se TV-Ishøjs indslag om den nye butik:

Kontakt

Ishøj Fællesantenne

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

faellesantenne@ishoj.dk



Spørgsmål om produkter, priser, service og fejl?

Kontakt Kabelplus:

Butik, Ishøj Østergade 45

Hverdage kl. 11-16.30
Lør.-søn. lukket

Kundeservice
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.30

Bredbåndssupport
Tlf. 71 992 991
Alle dage kl.11-21

Selvbetjening
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Senest opdateret 17. maj 2017