Hvad kan vi hjælpe med?

Kåre Svarre Jakobsen er ny kommunaldirektør

Kåre Svarre Jakobsen.

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på den 45-årige Kåre Svarre Jakobsen som ny kommunaldirektør

Ansættelsen blev behandlet og godkendt på byrådsmødet den 7. februar. Kåre Svarre Jakobsen er et forholdsvis nyt, men dog ikke ukendt, ansigt i organisationen i Ishøj Kommune. Han har siden november 2016 været konstitueret kommunaldirektør, da den tidligere kommunaldirektør fratrådte efter gensidig aftale. Før det var han fra marts 2016 ansat som teknik- og miljødirektør.

Ishøj er en kommune i vækst. Den udvikling glæder Kåre Svarre Jakobsen sig til på byrådets vegne at sætte yderligere skub i.

”Vi har 2000 ansøgere til vores almene boliger, vores ejerboliger bliver solgt hurtigere end noget andet sted i landet, og vi kan næsten ikke følge med efterspørgslen på ledig erhvervsjord fra virksomheder. Samtidig er arbejdsløsheden på vej ned, selvom den stadig er for høj. Alt i alt er Ishøj en meget attraktiv kommune. Byrådet har sat som delmål, at vi skal være 25.000 indbyggere i Ishøj i 2025.  Det er en opgave, jeg glæder mig til at tage fat på som kommunaldirektør. Væksten er selvfølgelig ikke målet i sig, men den er hele grundlaget for, at byrådet kan fortsætte den positive udvikling af kommunen til glæde for vores borgere,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.

Ny tilgang 

Det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte at pege på Kåre Svarre Jakobsen. Det fortæller Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

”Kåre Svarre Jakobsen er et meget stærkt kort. Han er stærk på den strategiske del, kommer med en ny tilgang til tingene og bryder gerne med gamle vaner, hvis det er nødvendigt for at skabe den rette udvikling. Byrådet har sat nogle ambitiøse mål, som blandt andet handler om at skaffe flere borgere og virksomheder til kommunen, hæve beskæftigelsen og øge sundheden blandt vores borgere. Her føler jeg mig meget tryg ved, at vi med den nye kommunaldirektør ved roret nok skal komme sikkert i havn,” siger borgmesteren. 

Før Kåre Svarre Jakobsen kom til Ishøj Kommune i marts sidste år, var han ansat som kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet. Han har tidligere været i den kommunale verden i både Greve og Ringsted kommuner og er oprindeligt uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 1999. 

Privat bor Kåre Svarre Jakobsen i hus i Roskilde med sin kone og fire børn.  

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 8. februar 2017