Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018

Temaet for årets klima- og miljøpris er 'Sundere trafik - mindre støj og forurening'

Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2018 går til én eller flere personer, et firma eller en institution, der lige nu arbejder for, eller har en god ide til, hvordan vi kan gøre trafikken sundere ved at mindske luftforening og/eller trafikstøj. 

En sundere trafik bidrager til et sundere liv.

Kandidaten kan fx være:

  • nogle forældre, der har en gå- eller cykelbus, de følger børnene i skole
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt for at få sine ansatte til at cykle
  • forældre, der har dannet en gruppe, der kører en flok børn til sport og fritid i én bil
  • nogle, der arbejder aktivt for at få en delebilsordning til Ishøj
  • nogle, der har gode ideer til reducering af trafikstøj i Ishøj
  • nogle, der har reduceret trafikstøj et sted i kommunen, eller som har gode ideer til at gøre det.

Hent plakaten om årets pris 

Sådan foreslår du en kandidat

Hvis du vil foreslå en kandidat, kan du gøre det ved at sende indstillingen til Grønt Forums sekretariat på pvm@ishoj.dk. Her kan du også få svar på dine spørgsmål om prisen, og hvordan du indstiller. 

Fristen for at indstille er den 7. maj 2018.

Vinderen får et diplom og en præmie til en værdi af 5000 kr. Vinderen får indflydelse på, hvad præmien skal være i samarbejde med Grønt Forum. Den skal bidrage til et bedre klima eller miljø. 

Både de indstillede kandidater og den endelige vinder vil få omtale på kommunens egne medier og via pressemeddelelse til den lokale presse. 

Grønt Forum indstiller til byrådet

Det er Grønt Forum, der indstiller kandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum sidder repræsentanter for en række foreninger og organisationer i Ishøj samt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg. 

Læs mere om Grønt Forum på ishoj.dk/grøntforum

Ved udvælgelsen af kandidater lægger Grønt Forum vægt på, at priskandidatens indsats for eksempel har øget den almindelige interesse for klima og miljø, har medført at kommunens CO2-udledning nedbringes og/eller har tilskyndet til, at så mange som muligt udfører en aktiv indsats og kan tjene som inspiration for andre. For en virksomhed gælder det, at indsatsen skal være udover, hvad virksomheden er forpligtig til i forhold til loven. 

Ishøj Byråd uddeler klima- og miljøprisen i slutningen af året efter indstilling fra Grønt Forum. 

Kontakt

Center for Park, Vej og Miljø

Baldersbækvej 6
2635 Ishøj

pvm@ishoj.dk

Tlf. 43577777



Åbningstider:

Mandag-onsdag: 8.00-15.00
Torsdag: 8.00-15.00
Fredag: 8.00-13.00

Telefontider:

Mandag-onsdag: 8.00-15.00
Torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-13:00

Senest opdateret 22. marts 2018