Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 21. juni 2016 kl. 16.30



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

186. Ansøgning om alkoholbevilling begrænset til servering af øl til Torslunde-Ishøj Idrætsforening, fodboldafdelingen, Torbens Vænge 10,

Sagsfremstilling

Købehavns Vestegns Politi fremsender ansøgning fra Torslunde-Ishøj Idrætsforening, fodboldafdelingen om alkoholbevilling til servering af øl i deres klubhus beliggende Torbens Vænge 10, Ishøj. Samtidig søges om at formand Lars Brøde Jeppesen godkendes som bestyrer af alkoholbevillingen. Fodboldafdelignen ønsker at sælge øl fra deres klubhus i forbindelse med fodboldkampe.

Indstilling

Det indstilles, at ansøgningen tiltrædes som anbefalet af Københavns Vestegns Politi.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

187. Vibeholmskolen - tillægsbevilling til anlæg af udearealer

Resume

Der søges 860.000 kr. frigivet som tillægsbevilling til Vibeholmskolens udearealer.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet den 24. juni 2015 blev det besluttet, at der skal ske en gennemgribende renovering af Vibeholmskolens udearealer over en årrække. Ifølge investeringsoversigten er der afsat 8 mio. kr. fordelt på 4 etaper.

Fordelingen af budgetlagte midler er således:

2016 – 2 mio. kr.

2017 – 2 mio. kr.

2018 – 2 mio. kr.

2019 – 2 mio. kr.

Udover de budgetlagte midler, blev der i 2015 frigivet hhv. 400.000 kr. fra investeringsoversigten og 1,5 mio. kr. fra puljen kvalitetsløft i forbindelse med folkeskolereformen. Disse midler blev anvendt til udarbejdelse af en helhedsplan for skolens udearealer, samt realisering af 1. etape af udearealerne.

På baggrund af licitationsresultat for 2. etape d. 6. juni 2016, var der med den billigste pris en overskridelse af budgettet på 860.000 kr. Såfremt man fastholder et samlet anlægsbudget på 2 mio. kr. vil asfaltbelægningerne i den store skolegård ikke kunne renoveres.

Økonomi

I investeringsoversigten for 2016 er der afsat 2 mio. kr. til 2. etape af Vibeholmskolens udearealer, som blev frigivet d. 1. december 2015.

Samlet anlægsudgift med den billigste pris:

Anlægsgartnerentreprise, FJ Poulsen  

2.188.585,00 kr.

Uforudsete udgifter

   300.000,00 kr.

Rådgiverydelse, Lassen Landskab

   371.415,00 kr.

I alt

2.860.000,00 kr.

 

 

Anlægsbevilling

2.000.000,00 kr

Tillægsbevilling

   860.000,00 kr.

I alt til 2016 etapen 

2.860.000,00 kr.

 

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der tillægsbevilliges 860.000 kr. til 2. etape af Vibeholmskolens udearealer, og at udgiften finansieres af Økonomi- og Planudvalgets rådighedsbeløb, der herefter udgør kr. 2.725.700,00. 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 31. juli 2018