Hvad kan vi hjælpe med?

Hvorfor stemte så få i Ishøj?

I Ishøj endte stemmeprocenten til kommunalvalget på 59,6 procent. Det er lavere end i 2013

17.447 kunne stemme i Ishøj til kommunalvalget den 21. november 2017, men 7042 af dem blev hjemme. Ifølge valgforskerne skyldes det, at Ishøj, sammenlignet med andre kommuner, har flere borgere fra de samfundsgrupper, som traditionelt er svære at få til at stemme.

Det er nydanskere, kontanthjælpsmodtagere, folk uden uddannelse og unge. 

Til gengæld kan vi glæde os over, at Ishøj har en langt større andel af ikke-vestlige indvandrere, der stemmer, end i resten af landet – det er fx borgere med tyrkisk baggrund. Stemmeprocenten for de ikke-vestlige indvandrere landede på 58,9 procent i 2013 – i landet som helhed var den blot 42,5. Vi har endnu ikke tallene for valget i 2017.

Hvad lokker os til stemmeboksen?

De grupper, der stemmer mest, adskiller sig fra dem, der stemmer mindst på tre forskellige måder:

  • de har et stærkt kendskab/forhold til den enkelte kandidat, der stiller op til valget
  • de opfatter deres stemme som vigtig
  • de oplever et socialt pres for at stemme. 

Det er også derfor, at valgdeltagelsen er størst i de små samfund som ø-kommunerne.

Hvordan gik det med valgdeltagelsen sammenlignet med forrige valg?

Kommunalvalget i 2013 var et rekordvalg i forhold til valgdeltagelsen i hele landet. I Ishøj steg stemmeprocenten med 6,9 procentpoint i forhold til valget i 2009.

Stemmeprocenten endte på 67,2. Det var 4,2 procentpoint højere end valgforskerne forventede i forhold til Ishøjs befolkningssammensætning. De havde en forventning om en valgdeltagelse på 63,1 procent.

I 2013 endte Ishøj med den tredjedårligste stemmeprocent på landsplan – kun overgået af København og Glostrup. Det til trods for, at stemmeprocenten fik et ordentligt nyk opad. Det gjorde den bare også i mange andre kommuner. 

Ved valget tirsdag den 21. november 2017 gik det som bekendt ikke helt så godt. Stemmeprocenten landede på 59,6. Det gør Ishøj til den kommune, hvor den laveste andel af de stemmeberettigede valgte at sætte krydset.

Fire andre kommuner endte også med en stemmeprocent på under 65. Det var Brøndby, København, Rødovre og Glostrup.

På landsplan stemte 70,8 procent af de stemmeberettigede. Ved kommunalvalget i 2013 endte stemmeprocenten på 71,9. Altså et fald på 1,1 procentpoint på landsplan, mens faldet i Ishøj blev på 7,6 procentpoint. 

Tallene fra 2013 er fra KORAs analyse af kommunalvalget i 2013: 'Hvem stemte og hvem blev hjemme?', hvor du blandt andet kan se, hvordan de forskellige befolkningsgrupper stemte i Ishøj ved det forrige valg: Hent analysen 

Stemmeprocenten samlet og for alle valgsteder i 2017


 

Læs også


Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 30. november 2017