Hvad kan vi hjælpe med?

Hvem skal vinde Ishøjs ældrepris og handicappris 2018?

I 2017 gik Ældreprisen til Else Marie Eg.

Kom med dit bud på en vinder af enten Ældreprisen eller Handicapprisen 2018 senest den 2. november kl. 12

Både Ældreprisen og Handicapprisen bliver uddelt ved en reception på Ishøj Rådhus i Byrådssalen torsdag den 8. november 2018 kl. 16-18. Vinderne modtager hver et kontantbeløb på 3000 kr. og en buket blomster. 

Med de to priser ønsker Ishøj Kommune at hylde dem, der gør en særlig indsats for vores ældre medborgere og medborgere med handicap. 

Hvem kan modtage Ældreprisen?

Ældreprisen uddeles til en person, der har gjort en særlig indsats for ældre ishøjborgere. Det kan fx være en frivillig, der har arbejdet aktivt for bedre forhold for ældre medborgere eller en person, som selv har gjort en forskel for ældre borgere.  

I 2017 gik prisen til Else Marie Eg for sit store engagement i et stort antal forskellige tiltag i vores kommune som fx 'Hospitalsvenner' og Ishøjs fem ældrecaféer.

Hvem kan modtage Handicapprisen?

For Handicapprisen gælder det, at prisen både kan uddeles til enkeltpersoner eller foreninger og virksomheder, der har gjort en særlig indsats for Ishøj-borgere med et handicap. 

Handicapprisen gik i 2017 til Laila Kristiansen for at gøre en forskel for de sårbare borgere via sit arbejde i Det Gule Hus - et værested under socialpsykiatrien.

Hvem kan indstille til priserne?

Alle, både enkeltpersoner, frivillige foreninger, virksomheder, boligselskaber, kommunale foreninger mv. kan indstille en kandidat til begge priser. 

Vil du være med til at bestemme, hvem der får priserne?

Så skynd dig at sende en mail til Lisbeth Halvorsen, sekretær for Seniorrådet og Handicaprådet. I indstillingen til priserne skal du skrive, hvem du synes fortjener prisen, og hvorfor det lige præcis er den person eller forening, der skal have priserne. Send din indstilling til lhalv@ishoj.dk senest fredag d. 2. november 2018 kl. 12.

Hvem vælger vinderen? 

Vinderen af Ældreprisen udvælges af formand for Seniorrådet, Bjarne Gosvig samt formand for Social- og Sundhedsudvalget, Merete Amdisen. Handicapprisen vælges af formand for Social- og Sundhedsudvalget samt Handicaprådet, Merete Amdisen samt næstformand i Handicaprådet, Helle Nees.

Se video fra TV-Ishøj 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 18. oktober 2018