Hvad kan vi hjælpe med?

Hvem kan få efterløn?

Hvis du har betalt til ordningen og opfylder visse krav, kan du få efterløn i op til fem år

Selvbetjening

Beregn efterløn

Læs om hvem kan få efterløn?

Kan jeg få efterløn?

For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

  • Du skal være medlem af en a-kasse.
  • Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2014 til 2017.
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
  • Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. I visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
  • Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
  • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

Så længe kan du få efterløn

Fødselsdato​

​Efterlønsalder

​Folkepensionsalder

​År med fleksydelse

Frem til 31-12-1953​

60​

​65

​5

01-01-1954 til 30-06-1954​

​60½

​65½

​5

01-07-1954 til 31-12-1954​

61​

66​

5​

01-01-1955 til 30-06-1955​

61½​

66½​

5​

01-07-1955 til 31-12-1955​

62​

67​

5​

01-01-1956 til 30-06-1956​

62½​

67​

4½​

01-07-1956 til 31-12-1958​

63​

67​

4​

01-01-1959 til 30-06-1959​

63½​

67​

3½​

01-07-1959 til 31-12-1962

64​

67​

3​

Hvis din fødselsdato er 01-01-63 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2015 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

Hvornår kan jeg gå på efterløn eller få et efterlønsbevis?

Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du skal have arbejdet i et vist omfang inden for de sidste tre år. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn.

Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

Fordele ved at udskyde efterlønnen, hvis du er født før 1. juli 1959

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

  • Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
  • Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

Skattefri præmie, når du har udskudt efterlønnen og arbejder

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Beregn efterløn

Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

Hvis du vil klage

A-kasserne træffer afgørelser om efterløn. Du kan klage over a-kassens afgørelse til Center for klager over Arbejdsløshedsforsikring. Hvis du er uenig i Center for klager over Arbejdsløshedsforsikrings afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 5. december 2015