Hvad kan vi hjælpe med?

Hvem er bedst til at undgå madspild?

Du kan fx undgå madspild ved at gemme rester fra aftensmaden.

Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris har i år madspild som tema. Du kan indstille din kandidat til og med den 24. april. Vinderen får en præmie til en værdi af 5000 kroner

Hvert eneste år smider vi i Danmark over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Vil du være med til at undgå madspild, så hjælp Ishøj Kommune med at sætte madspild på dagsordenen ved at indstille en kandidat til dette års Klima- og Miljøpris på pbm@ishoj.dk

Måske kender du en person, der laver en madplan hver uge, som fokuserer på at bruge alle råvarer, bruger resterne af aftensmaden en anden dag eller deler frugt med naboen.

Måske kender du en virksomhed, der for eksempel har skiftet tallerknerne i kantinen ud med nogle, der er mindre, solgt fødevarer med overskredet ’mindst holdbar til’, samarbejdet med leverandører om at undgå madspild eller udviklet nye emballager, der mindsker spild af mad.

Ishøj Byråd uddeler Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2016 i slutningen af året efter indstilling fra Grønt Forum. 

Sådan foreslår du en kandidat

Der er rigtig meget, du kan gøre for at undgå madspild og alle former for initiativer kan komme i betragtning til prisen. Både borgere, virksomheder, foreninger og kommunale institutioner, der har adresse i Ishøj Kommune kan blive priskandidater. 

Send din indstilling til Grønt Forums sekretariat på pbm@ishoj.dk eller til Park-, Vej- og Miljøcenter, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj. Her kan du også få svar på dine spørgsmål om prisen, og hvordan du indstiller.  

Fristen for at indstille er den 24. april.

Grønt Forum indstiller

Det er Grønt Forum, der indstiller kandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum sidder repræsentanter for en række foreninger og organisationer i Ishøj samt Klima- og Miljøudvalget. 

Ved udvælgelse af kandidater lægger Grønt Forum vægt på, at priskandidatens indsats reducerer kommunens C02-udledning ved at nedbringe mængden af madaffald, øger andres interesse for vores klima og miljø og/eller tilskynder til, at så mange som muligt udfører en aktiv indsats og kan tjene som inspiration for andre.

Læs mere om Grønt Forum

Kontakt

Park-, Vej- og Miljøcenter

Baldersbækvej 6
2635 Ishøj

parkogvej@ishoj.dk

Tlf. 43577777



Åbningstider:

Mandag-onsdag: 8.00-15.00
Torsdag: 8.00-15.00
Fredag: 8.00-13.00

Telefontider:

Mandag-onsdag: 8.00-15.00
Torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-13:00

Senest opdateret 31. marts 2016