Hvad kan vi hjælpe med?

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Har du eller dit barn et handicap, kan du søge tilskud til hjælpemidler

Selvbetjening

Ansøg om hjælpemiddel / forbrugsgode / boligindretning

Hjælpemidler - Arbejdsgivers bekræftelse på ansættelse

Ansøg om kropsbårne hjælpemidler

Ansøg om briller, kontaktlinser, øjenprotese

Ansøg om armprotese/benprotese

Se din borgerjournal - sundhed

Læs om hjælpemidler og forbrugsgoder

Hvem kan søge om hjælpemidler?

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Det kan fx være en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Hvordan søger jeg om hjælpemidler?

Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du søge hos kommunen.

Du skal søge om kropsbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Du skal anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

​Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Hjælpemidler, uddannelse og arbejde

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Fritvalgsordning

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Hjælpemidler, som ikke skal leveres tilbage

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

  • Ortopædisk fodtøj
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager m.v.
  • parykker
  • brystproteser
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

I nogle tilfælde kan du få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Genansøgning af hjælpemiddel

Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.

Tilskud til kropsbårne hjælpemidler

Du skal søge om kropbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

  • ortopædisk fodtøj
  • støttestrømper
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager
  • parykker
  • brystproteser
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten. Se fx Tilskud til ortopædisk fodtøj.

Ansøg om briller, kontaktlinser, øjenprotese

Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser
  1. Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v.
  2. Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
  3. Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
  4. Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
  5. Stærkt skæmmende øjenlidelser
  6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
  7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
  8. Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
  9. Børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
  10. Afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
  11. Myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
  12. Hængende øjenlåg (ptose)
  13. Hypermetrop > 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
  14. Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret

Disse lægelige indikationer er en forudsætning for at anvende denne ansøgning.

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

Tilskud til ortopædisk fodtøj

Ortopædisk fodtøj hører til gruppen af kropsbårne hjælpemidler, som du skal søge hjælp til digitalt.

Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.

Egenbetaling for ortopædisk fodtøj
  • For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 470 kr. (2016)
  • For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 840 kr. (2016)
Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg
  1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
  2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
  3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
  4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
  5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
  6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
  7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn

Tilskud til høreapparat

Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er, at du er blevet undersøgt, rådgivet og har fået en henvisning fra en ørelæge. Du kan vælge, om du vil købe et apparat hos en privat forhandler eller få det via det offentlige.

Et apparat fra det offentlige er gratis.

For ansøgninger fra privat forhandler udgør tilskuddet:

  • Høreapparat på 1. øre på op til 4.032 kr. (2016)
  • Høreapparat på 2. øre på op til 2.356 kr. (2016)

Medmindre du med tiden får en meget dårligere hørelse, kan du kun få tilskud én gang inden for en periode på fire år. Du skal søge om tilskud, før du køber apparatet, og den private forhandler skal være godkendt.

Det er regionen, som yder tilskuddet. Folkepensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning kan søge om yderligere økonomisk tilskud til høreapparat fra kommunen. Læs mere under helbredstillæg.

Du kan se de aktuelle ventetider på undersøgelse på venteinfo.dk. På Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om høreapparater.

Batterier er gratis. Du kan læse om batterier og bestilling af batterier på Høreforeningens hjemmeside.

Ansøg om forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.

Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. (2016). Tilskuddet udgør 50 pct. af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen. Hjælpen kan ydes som lån.

  • Din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud.
  • Tilskuddet er skattefrit.

Ansøg om nødvendige boligændringer

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:

  • hos kommunen
  • hos lægen
  • på hospitalets forskellige afdelinger.

Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 2. september 2016