Grønt Råd
Grønt Råd består af repræsentanter fra organisationer, virksomheder, foreninger samt borgere, der er lokalt forankret, og som arbejder med klima og miljø
Rådet skal sikre en optimal udnyttelse af kommunens samlede ressourcer, dvs. borgere, virksomheder, foreninger og forvaltning, i processen frem mod et lokalt samfund med en natur i trivsel og et bæredygtigt miljø og klima.
Mødereferater 2024
Mødereferater 2023
Mødereferater 2022
Mødereferater 2021
Mødereferater 2020
Mødereferater 2019
Mødereferater 2018
Mødereferater 2017
Mødereferater 2016
Mødereferater 2015
Mødereferater 2014
Mødereferater 2013
Mødereferater 2012
Ishøj Kommune sætter stor pris på den frivillige indsats, som både virksomheder og borgere gør til gavn for vores fælles klima og miljø. Derfor uddeler Ishøj Byråd Klima- og Miljøprisen i slutningen af året efter indstilling fra Grønt Råd. Vinderen får en præmie, der har en værdi af 5.000 kroner.
Ved udvælgelsen af kandidater lægger Grønt Råd vægt på, at priskandidatens indsats for eksempel har:
- øget den almindelige interesse for klima og miljø
- har medført at kommunens CO2-udledning nedbringes
- har tilskyndet til, at så mange som muligt udfører en aktiv indsats og kan tjene som inspiration for andre.
For en virksomhed gælder det, at indsatsen skal være udover, hvad virksomheden er forpligtet til i forhold til loven.
Klima- og Miljøprisen 2023
I 2023 vandt Strandgårdskolens Skole- og produktionskøkken prisen for økologi, klimavenlige og bæredygtige principper.
Klima- og Miljøprisen 2019
I 2019 var temaet "mit yndlingssted i Ishøj natur".
Vinderen blev en borger, som med sin beskrivelse og billede af store Vejleå vandt 5.000 kr.
Borgeren sagde: "Der er bare så smukt. Fra Tranegilde ned til spejderhytten ved strandvejen. Jeg har haft mange gåture langs åen med fantastiske oplevelser med skøn natur og fisk, ål, heste, hejre, ænder m.fl."
Her kan du se billederne med de flotte billeder af borgernes yndlings-natursteder i kommunen.
Klima- og Miljøprisen 2018
I 2018 var temaet "Sundere trafik".
Vinderen blev en borger, som hver dag cykler til sit arbejde i Ballerup, selv om han har en bil. Han bruger generelt cyklen for sine transportbehov af varer. Han handler helst lokalt for at undgå transport over større afstande. Han ses også tit på vejene på sin Christianiacykel med børnene i, så de også får kendskab til at cykle.
Klima- og Miljøprisen 2017
I 2017 var temaet "Grøn ildsjæl".
Vinderen blev en familie, som ikke har brugt skyllemiddel i mange år. De har en stor vandtank i deres lille have til regnvand, som de vander haven med. De bruger aldrig plasticposer, de sparer på strømmen, og de undgår så vidt muligt madspild.
Opsætning af redekasser for rovfugle, egern og flagermus på Toftevænget i Ishøj. Projektet vurderes vil forbedre faunadiversiteten.
Gadekæret får tildelt midler til at styrke biodiversiteten ved insekthoteller samt blomsterenge.
Solkysten får tildelt midler til 10 bede beplantningen vil indeholde hjemmehørende urter og blomsterløg som vintergæk, erantis og krokus, som er mere bi venlige vækster.
Arterne uddør i en rasende fart. Mennesket har gennem tiden udryddet 96 % af alle store pattedyr. Mennesket har brugt 100 arter til velstanden, hvis ikke vi havde gjort det, så var der kun plads til kun 50.000 mennesker i dag!
Nogle arter er i fremgang og klarer sig godt, men mange er i tilbagegang. I Tyskland klarer 1/3 del af insektarter sig fint og 2/3 dele har det rigtig skidt. De arter der klarer sig godt her i DK, er dem der er mange af i forvejen og som trives i et næringsrigt miljø. Af rødlistede plantearter er ingen over 70 cm høje. De små nøjsomme plantearter, som sjældne insekter lever på, har det svært i et næringsrigt miljø, hvor de bliver overskygget af høje plantearter.
I Ishøj er der nogle fine større områder som vi skal passe på; Tranegilde mose, ådalene og kystområdet. Det er steder hvor vi har den største forekomst af sjældne arter. Som bykommune skal vi fokusere på det der er uerstatteligt og som i forvejen har en høj biodiversitet (se biodiversitetskortet) og så skal vi tage landbrugsarealer ud af produktion, hvis vi har mulighed for det – bare det at vi stopper med at stikke en plov i jorden vil vi fx se myrer som eller ikke findes på landbrugsjord, og så kan man jo forestille sig hvad der ellers kan komme. Få hjemmehørende blomster ind i byen, og sørg for at få naturen tæt på borgerne og få virksomhederne med. Ofte er der tale om en generations – og kulturkløft ift. hvad der skal se ordentligt ud og hvad der er god natur. Information og formidling af naturen er noget af det bedste vi kan gøre for vores natur lokal set. Men vær tålmodig - det tager tid at ændre!
Budskab:
- Fuld gas på det, vi har - Strand, ådale og mosen
- Omlæg landbrug til natur
- Lad være med at læg muld ud, planterne har ikke brug for mere næring
- Lav tiltag tæt på borgerne
- fortæl/formidle til borgerne om det. Giv folk en sprog - Hold øje med nogle særlige ting
- Sæt nogle mål og ambitioner - og få befolkningen med på biodiversitetsrejsen.
Vi har ikke brug for en lov, men vi skal have en natur-zone, hvor naturen udelukkende er til for naturen (ingen landbrug eller produktionsskov) - 10% vil gøre en kæmpe forskel. Og så gør det ordentligt de steder, frem for at gøre det halv-godt nogle steder.
Biodiversitet er noget, vi vælger til, fordi det gør livet værd at leve! Alle arter er udviklet for deres egen skyld. Ikke for andres skyld. Det er os mennesker (politikerne) der kan gøre noget ved biodiversitetskrisen, men kun fordi vi vælger at gøre det, ikke fordi verden vil stoppe med at eksistere, hvis vi lader være. Det er samme koncept som kultur – det er noget vi vælger til og det er et politisk valg!
Hvis vi har viljen, har vi mulighederne, hvis vi ikke vil prioritere det, så skal vi bare være ærlige for os selv og vores omgivelser. Men man kan jo spørge sig selv om nogen nogensinde har sagt, øv, der så jeg lige en havørn, det var vel nok et grimt syn!
Natur - det er en LIVSSTIL. Derfor tager det tid at ændre dette. Vild med vilje har fremtiden for sig. Politikerne skal bare beslutte at gøre det!