Hvad kan vi hjælpe med?

Gratis koncert med Mathilde Falch i Ishøj

Onsdag den 12. oktober er du inviteret til gratis koncert med Mathilde Falch i Ishøj. Det sker i anledning af Sindets Dag

Alle er velkomne, når Mathilde Falch indtager scenen i kantinen på Sydkysten Gymnasium onsdag den 12. oktober kl. 19.

”Jeg håber, at rigtig mange mennesker vil støtte op om denne koncert, hvor vi kan få lov at opleve en meget talentfuld musiker, som har en masse på hjertet,” siger Helle Nees, som er lokalformand for SIND på Vestegnen.

Fantastisk live

Koncerten med Mathilde Falch, som er ambassadør for SIND, bliver afholdt i anledning af Sindets Dag, som er en årligt tilbagevendende dag, som sætter fokus på psykisk sårbarhed.

”Mathilde Falch er fantastisk at opleve live, for det er tydeligt, at hun elsker at optræde og være sammen med mennesker. Hun er ikke en kunstner, der møder op, spiller sine sange og smutter ud ad bagdøren. Hun bliver hængende efter koncerten, krammer og taler med publikum og er 100 procent til stede,” siger Helle Nees.

”Hun kan ikke bare synge, hun kan også fortælle historier, og så er hun utrolig rig på livserfaring. Anoreksi, cutting, stoffer, alkohol i for store mængder og indlæggelse på psykiatrisk hospital har alt sammen været en del af hendes bare 26-årige liv, men hun har klaret sig igennem modgangen og er kommet ud på den anden side. Derfor er hun er perfekt ambassadør for SIND og en perfekt kunstner på Sindets Dag.”

Gratiskoncerten med Mathilde Falch arrangeres i det lokale netværk Vores Ishøj, hvor Handicaprådet, SIND og Sydkysten Gymnasium går sammen om at skabe en god og hyggelig aften for alle. Deltagelse kræver ingen tilmelding. Du dukker bare op – og du må gerne medbringe venner og familie.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 7. oktober 2016