Hvad kan vi hjælpe med?

Genoptræning efter indlæggelse eller ambulant kontakt med hospital

Hvis du har været i kontakt med et hospital, og lægen på hospitalet vurderer, at du har behov for genoptræning, har du ret til en genoptræningsplan. I denne plan er dine genoptræningsbehov skitseret

Når kommunen modtager din genoptræningsplan fra hospitalet, bliver du kontaktet telefonisk eller pr. brev med information om det videre forløb. 

Din genoptræning er et målrettet tidsafgrænset forløb, som bliver tilpasset dit genoptræningsbehov. Du vil komme til en indledende samtale og undersøgelse hos en fysio- eller ergoterapeut, hvor terapeuten vurderer dit genoptræningsbehov, og sammen opstiller I mål for forløbet. Med udgangspunkt i dit genoptræningsbehov og dine mål for forløbet planlægger I sammen, hvordan din genoptræning skal foregå.

Det typiske forløb vil bestå af træning hos en fysioterapeut og /eller en ergoterapeut samt selvtræning efter vejledning. Genoptræningen kan foregå på hold, individuelt, i dit eget hjem eller som træning i bassin. Du kan læse mere om de forskellige former for træning ved at klikke på nedenstående link.

Holdtræning

Hvad er holdtræning?
Holdtræning betyder, at du træner sammen med andre borgere, der har samme eller lignende problemstilling som dig. Terapeuterne på holdet instruerer dig i, hvilke træningsøvelser du skal udføre og sikrer, at din træning hele tiden bliver tilpasset dit niveau.

Hvor foregår det?
Holdtræning foregår på Træningscenter Syd eller Nord afhængig af din problemstilling og diagnose.
 
Hvad skal jeg have med
Du skal møde omklædt i tøj, som du kan bevæge dig i. Både på Træningscenter Syd og Nord er der et stort toilet, hvor du kan klæde om, hvis du har behov for det. Der er ikke brusefaciliteter. Medbring evt. eget håndklæde, hvis du sveder meget. Du skal selv medbringe drikkedunk til træningen.

Transport
Du kan få bevilget gratis kørsel til og fra træningscenteret med den kommunale kørselsordning, hvis terapeuten vurderer, at du ikke selv kan transportere dig. 

Hvis du selv kan transportere dig, skal du det. Der er offentlig transport til begge træningscentre. Bus 127 stopper ved Træningscenter Syd og bus 143 stopper tæt ved Træningscenter Nord.

Afslutning af forløb 
Dit genoptræningsforløb slutter, når du har opnået dit mål, eller når terapeuten vurderer, at du selv kan varetage den sidste del af træningen for at opnå dit mål.

Individuel træning

Hvad er det?
Individuel træning betyder, at du træner alene sammen med en terapeut.

Hvor foregår det?
Individuel træning kan foregå på et af træningscentrene, i dit nærmiljø eller i dit hjem af-hængig af dit genoptræningsbehov. 

Hvad skal jeg have med?
Du skal møde omklædt i tøj, som du kan bevæge dig i. Både på Træningscenter Syd og Nord er der et stort toilet, hvor du kan klæde om, hvis du har behov for det. Der er ikke brusefaci-liteter. Medbring evt. eget håndklæde, hvis du sveder meget. Du skal selv medbringe drikkedunk til træningen.

Transport
Du kan få bevilget gratis kørsel til og fra træningscenteret med den kommunale kørselsord-ning, hvis terapeuten vurderer, at du ikke selv kan transportere dig. 

Hvis du selv kan transportere dig, skal du det. Der er offentlig transport til begge trænings-centre. Bus 127 stopper ved Træningscenter Syd og bus 143 stopper tæt ved Træningscenter Nord.

Afslutning af forløb 
Dit genoptræningsforløb slutter, når du har opnået dit mål, eller når terapeuten vurderer, at du selv kan varetage den sidste del af træningen for at opnå dit mål.

Bassintræning

Hvad er det?
Bassintræning foregår i varmtvandsbassin. Træningsprincipperne er de samme som på land, men vandets naturlige opdrift gør bevægelserne i vandet lettere, og musklerne bliver mere afslappet af varmen. Derved opnås for nogen en mere fri træning. 
Bassintræning forgår på hold. Vi tilstræber, at alle deltagere har samme diagnose. Vi forventer, at du er selvhjulpen i af- og påklædningssituationer og ved bad. Hvis du ikke er selvhjulpen, kan du medbringe en personlig hjælper.

Hvor foregår det?
Bassintræningen foregår i varmtvandsbassinet i Ishøj Svømmehal, hvor du får gratis adgang, når du deltager på vores hold.

Hvad skal jeg have med?
Du skal medbringe svømmetøj, håndklæde og en 20 kr. til omklædningsskabet, som returneres, når du er færdig med at bruge skabet.

Transport
Du kan få bevilget gratis kørsel til og fra svømmehallen med den kommunale kørselsordning, hvis terapeuten vurderer, at du ikke selv kan transportere dig. Hvis du selv kan transportere dig, skal du det.

Varighed 
Selve træningstiden i bassinet er 30 til 40 min. afhængigt af, hvilket hold du visiteres til. 

Afslutning af forløb
Træningsforløbets længde er individuelt, men du kan max få 12 gange.

Kontakt

Center for Ældre og Rehabilitering

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

aor@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 8. juli 2016