Hvad kan vi hjælpe med?

Fyrværkeri

Du må kun bruge fyrværkeri i perioden 27. december til og med 1. januar

Selvbetjening

Tjek om fyrværkeriet er godkendt

Læs om fyrværkeri

De 5 fyrværkeriråd

1. brug altid beskyttelsesbriller

2. brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

3. hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden

4. hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet

5. gå aldrig tilbage til en fuser.

Opbevaring af fyrværkeri

Du må kun opbevare fem kg krudt, også kaldet "Netto eksplosiv stofmængde" (NEM). På fyrværkeriet kan du læse indholdet af NEM, inden du køber det.

Hvis du vil gemme fyrværkeri, skal du følge nogle få råd om opbevaring:

  • opbevar fyrværkeriet utilgængeligt for børn
  • læg fyrværkeriet mørkt og tørt
  • hold fyrværkeriet væk fra elektriske apparater og varmekilder som fx varmeapparater.

Begrænset periode

Du må kun fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri.

Du kan købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Tjek om fyrværkeriet er godkendt

Fyrværkeri skal enten være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen eller CE-mærket. Det betyder, at lovligt fyrværkeri enten skal have et SIK-nummer eller et CE-mærke som markering af, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Indtil 4. juli 2010 skulle alt fyrværkeri i Danmark godkendes af Sikkerhedsstyrelsen og udstyres med et såkaldt SIK-nummer. I dag skal fyrværkeri CE-mærkes for at kunne markedsføres lovligt i Danmark.

Begge former for mærkning er dog gældende og lovlig i en overgangsperiode.

Ulovligt fyrværkeri

Hvis dit fyrværkeri ikke er CE-mærket eller forsynet med et SIK-nummer (se ovenfor Tjek om fyrværkeriet er godkendt), er det ulovligt og kan være farligt. Når du køber ulovligt fyrværkeri, kan du ikke vide, hvad du har med at gøre.

Opdager du ulovligt fyrværkeri, skal du kontakte politiet.

Hvis du opdager fyrværkeri, som mangler CE- eller SIK-mærkning, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, der kan vejlede dig i, hvad du skal gøre.

Salg til unge

Det er ulovligt at købe fyrværkeri for unge under 18 år.

Personer mellem 15 og 18 år må dog købe helårsfyrværkeri som knaldhætter, knaldbånd, knaldperler, knallerter, bordbomber, trækbordbomber, stjernekastere og isfontæner.

Hold afstand

Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på forskellige bygninger etc., når du fyrer fyrværkeri af.

Du må ikke bruge:

  • fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter.
  • fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter.
  • raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter.
  • raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter.
  • raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter.

Forsikringer

Der gælder særlige forsikringsregler for fyrværkeri. Du skal kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.

Ulykkesforsikring

Hvis du kommer til skade i forbindelse med, at du har brugt ulovligt fyrværkeri, eller du ikke har fulgt sikkerhedsrådene, dækker din ulykkesforsikring ikke. Det gælder også, hvis du har brugt fyrværkeri, mens du var fuld.

Familieforsikring

Hvis du har drukket alkohol og skader bygninger eller mennesker med fyrværkeri, dækker din families ansvarsforsikring ikke. I de fleste tilfælde må du selv betale.

Indboforsikring

I mange tilfælde vil du ikke få erstatning efter fx en brand, hvis du har opbevaret mere fyrværkeri end tilladt. Se afsnittet "Opbevaring af fyrværkeri" i denne artikel.

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 9. juli 2016