Hvad kan vi hjælpe med?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Kabelplus

Her kan du få svar på dine spørgsmål om den nye udbyder på Ishøj Fællesantenne

Kabelplus har vundet kontrakten med Ishøj Kommune om at ombygge, drive og tilbyde indhold de næste fire år i antenneforeningen Ishøj Fællesantenne. De overtager driften fra YouSee den 1. juni 2017. 

Vi udbygger løbende FAQ’en med nye spørgsmål og svar. 

Se også: Ofte stillede spørgsmål om Ishøj Fællesantenne 

App

Kan jeg få en app hos Kabelplus, hvor jeg kan se tv på alle skærme?

Ja, det kan du.


Kan jeg købe film og serier hos Kabelplus?

Nej, men du kan tilmelde dig en af de streamingtjenester, som ifølge Kabelplus er bedre end dem til at levere film og serier, fordi det er deres speciale, fx Netflix, ViaPlay med flere. Det kræver kun, at du har internet. 

Internet

Kan jeg få internet alene (uden tv)?

Ja. Så skal du betale for den hastighed, du ønsker samt et servicefee på 39 kr. for drift af anlægget.


Kan jeg beholde mit internet fra YouSee?

Nej, du kan ikke beholde dit internet fra YouSee gennem Ishøj Fællesantenne. Vil du fortsat have internet gennem Ishøj Fællesantenne, skal du købe det gennem Kabelplus. Fra efteråret vil vi åbne for flere indholdsleverandører, og vi forventer derfor, at det der er muligt at vælge mellem flere internetudbydere.

Kabelmodem

Kan jeg bruge mit nuværende kabelmodem fra YouSee til min internetforbindelse?

Nej, du skal have et nyt modem, som du kan vælge enten at få tilsendt eller hente selv i Kabelplus-butikken fra den 15. maj. 

Du skal så tilslutte det nye modem den 1. juni. Når du er oprettet som kunde, aktiveres kabelmodemmet automatisk med den hastighed, du har bestilt.

Mailadresse

Kan jeg beholde min nuværende mailadresse i Ishøj (navn@ishoejby.dk)?

Ja.


Kan jeg beholde min nuværende mailadresse hos YouSee?

Du skal aftale med YouSee, om du må beholde din nuværende mailadresse. 

Om virksomheden Kabelplus

Hvem er Kabelplus?

Kabelplus er et konsortium, som består af selskaberne OLC Holding, Content Company og Kabelplus. Tilsammen har de den nødvendige ekspertise og kapital til at gennemføre den samlede leverance og drift af Ishøj Fællesantenne fra den 1. juni 2017.


Hvorfor har jeg også hørt navnet Konsortiet Ishøj Fællesantenne?

Konsortiet Ishøj Fællesantenne er den samlende beskrivelse for den sammenslutning af de tre virksomheder, som er gået sammen om at levere service, drift og indhold på Ishøj Fællesantenne. Det er dog ikke det navn, du vil møde som borger, da de i daglig tale kalder sig Kabelplus.


Er Konsortiet det navn, jeg som medlem skal lære at kende?

Nej, Konsortiet vil fremadrettet markedsføre sig som Kabelplus. Deres hjemmeside hedder www.kabelplus.dk 


Hvis jeg gerne vil søge job hos Kabelplus, hvad gør jeg så?

Du kan se jobopslag på www.kabelplus.dk

Priser

I forhold til priserne på kabelplus.dk, skal du være opmærksom på, at:

  • tilmelding og oprettelse er gratis i maj og juni 2017
  • du ikke skal bruge CA Modul + kort til dit tv, hvis du kun vælger en tv-pakke. Kort til tv’et er til fritvalgskanaler. 

Sammenligning af nuværende og fremtidige priser

Bor du i en boligforenin? Så betaler du muligvis noget af din YouSee-regning over huslejen. Hvis det er tilfældet, er den regning, du modtager fra YouSee ikke din fulde betaling for tv og internet. 

Hvis du vil sammenligne priser, skal du derfor lægge beløbet fra din YouSee-regning sammen med beløbet på din huslejeregning. Priserne fra Kabelplus er det fulde beløb, du skal betale. 

Se priser på tv-pakker

Se priser på enkeltkanaler

Se priser på internet

Se detaljeret prisliste


Hvad får jeg for det billigste produkt til 99 kr.?

Du får en 2/2 Mbit/s internetforbindelse, fri telefoni og 21 tv-kanaler inkl. alle licensbetalte kanaler og med TV2 som eneste betalingskanal. Prisen indeholder også et servicefee på 39 kr. for ombygning og drift af anlægget.


Hvordan kan Kabelplus være billigst, når det er dyrere sammenlignet med min nuværende regning fra YouSee?

Den nuværende aftale med YouSee ophører den 1. juni, og dermed også de priser og produkter, vi kender i dag. I vurderingen af, hvem der skulle være den fremtidige leverandør, har det ikke været aktuelt at sammenligne med den nuværende leverance, da den nye kontrakt er en helt anden med nogle andre og skærpede krav.

Vi har haft eksterne eksperter til at lave en markedsanalyse, som viser, at Kabelplus tilbyder produkter, der er billigere for dig som medlem af Ishøj Fællesantenne sammenlignet med tilsvarende udbydere på markedet - specielt når det gælder internetforbindelser, men også på samlede tv-, telefoni- og internetløsninger.

Bor du i en boligforening, betaler du muligvis noget af din YouSee-regning over huslejen. Hvis det er tilfældet, er den regning, du modtager fra YouSee ikke din fulde betaling for tv og internet.

Hvis du vil sammenligne priser, skal du derfor lægge beløbet fra din YouSee-regning sammen med beløbet på din huslejeregning. Priserne fra Kabelplus er det fulde beløb, du skal betale. 

Radio

Er det helt slut med at modtage FM-radiokanaler over fællesantennen? Eller vil jeg kunne tilkøbe dem fra en af indholdsleverandørerne?

Du kan høre FM-radio over fællesantennen til og med den 31. maj 2017. 

Derefter er vi nødt til at nedlægge FM-båndet på kabelnettet for at gøre plads til, at Kabelplus kan opgradere nettet til giga-bredbånd senest i slut 2018. 

Du kan gratis streame programmerne via internettet, hvor alle programmer inklusive DAB-kanalerne er til rådighed, eller du kan modtage dem på en stueantenne. 

Du vil ikke kunne købe programmerne som analoge FM-signaler fra en indholdsleverandør.

Hvilke muligheder har jeg for at modtage DAB-radio på FM-tuner (på eksisterende anlæg)? 

Når DAB- og FM-radio forsvinder fra kabelnettet den 1. juni 2017 i forbindelse med, at Kabelplus opgraderer nettet til giga-bredbånd, kan du i stedet gratis streame programmerne via internettet, hvor alle programmer inklusive DAB-kanalerne er til rådighed, eller du kan modtage dem på en stueantenne. 

DAB-kanalerne kan du desuden høre på mange tv-apparater - også i fremtiden.

Når nu man stopper analog radio, hvordan bliver det i fremtiden?

Når Kabelplus den 1. juni 2017 tager radiokanalerne væk fra antennenettet, skal du have en stueantenne for at modtage dem. Derudover vil du kunne streame dem gratis via internettet, hvor alle programmer, inklusiv DAB-kanalerne, er til rådighed. 

DAB-kanalerne kan du desuden også i fremtiden høre på mange tv-apparater. 

Skiftet til Kabelplus

Hvordan vil husstande tilsluttet Ishøj Fællesantenne mærke overgangen til ny leverandør?

Kabelplus vil bestræbe sig på at sende så enkel og præcis information ud til brugerne som overhovedet muligt og har fuld fokus på, at tingene virker den 1. juni. 


Kan jeg få hjælp til kanalsøgningen og indstilling af mit tv, hvis jeg ikke rigtig kan få det til at fungere?

Ja. Kabelplus har et stort antal medarbejdere til stede i Ishøj den 1. juni og dagene efter for at hjælpe med dette. De vil også have ekstra medarbejdere i deres kundeservice.

Hvis du ønsker at få en Kabelplus-tekniker til at indstille dit tv derhjemme, kan du bestille et servicebesøg i juni til 99 kr. Fra juli vil prisen være 395 kr.

Telefoni

Kan jeg få et mobilabonnement hos Kabelplus, som jeg i dag har hos YouSee?

Nej, Kabelplus tilbyder IP-telefoni/fastnettelefoni. 

Tilmelding/Binding

Hvornår kan jeg kontakte Kabelplus?

Det kan du den 30. april, når Kabelplus åbner sin butik i Ishøj Østergade 45.

Åbningstider i Kabelplus-butikken: 

  • 30. april:
    Kl. 10 - 16
     
  • 1. maj - 26. maj:
    Hverdage kl. 10-19
    Lørdage kl. 10-16
     
  • 27. maj - 9. juni:
    Åbent alle dage kl. 10-21 (inkl. alle dage i pinsen)
     
  • 10. juni - : 
    Hverdage kl. 11-16.30

Kundeservice (fra 30. april):
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.3

Selvbetjening (fra 30. april):
www.kabelplus.dk
- hele døgnet


Hvor lang tid har jeg til at vælge produkter og at tilmelde mig Kabelplus?

Vil du være helt sikker på, at dine produkter er klar fra start den 1. juni, skal du bestille senest den 26. maj. Du kan bestille fra den 30. april på www.kabelplus.dk, på telefon eller ved at henvende dig hos Kabelplus i deres nye butik.

Senest den 30. april modtager du en brochure med posten om, hvad du kan vælge, og hvordan du bestiller. Kabelplus orienterer om mulighederne på deres hjemmeside www.kabelplus.dk allerede nu. 

YouSee opsiger din nuværende aftale med udløb den 31. maj kl. 23.59. Herefter overtager Kabelplus og åbner for sit signal senest kl. 3 om natten den 1. juni. 

Oprettelse og tilmelding er gratis fra 30. april til 30. juni. 


Hvor længe er jeg bundet til Kabelplus?

Som udgangspunkt er du bundet for den periode, du har betalt for – det vil sige tre måneder. Men hvis du har fået en tv-boks eller et modem, er du dog bundet seks måneder, da der er en del investeringer ved dem.

I den nuværende kontrakt er det et krav, at du som minimum skulle indgå en aftale om grundpakke. Det krav er der ikke i den kommende kontrakt, så du er ikke forpligtet til at indgå aftale med Kabelplus.

Fra efteråret 2017 forventer vi, at der kommer flere indholdsleverandører på banen, som du kan skifte til. 


Kan jeg beholde YouSee?

Du vil ikke umiddelbart kunne beholde YouSee gennem Ishøj Fællesantenne, da kontrakten med YouSee udløber den 31. maj. Fra 1. juni gælder en ny kontrakt på nye vilkår med Kabelplus, som blev valgt af et enstemmigt byråd efter en udbudsrunde mellem flere udbydere. YouSee har mulighed for at blive en af de øvrige indholdsleverandører, som vi åbner op for senere på året.

Tv-kanaler

Vil tv-kanalerne være de samme som hos YouSee?

Nej, du skal efter den 1. juni lave en ny kanalsøgning, hvorefter dine tv-kanaler fra Kabelplus kommer frem. Du vil også kunne læse om kanalsøgning på hjemmesiden www.kabelplus.dk 


Får jeg en tv-boks fra Kabelplus, der kan det samme, som den jeg har i dag fra YouSee?

Kabelplus kan ikke love, at den kan det samme. Kabelplus har valgt en leverandør af tv-bokse, der har serviceret mange selskaber de sidste mange år. Kabelplus-boksen har startforfra, arkiv der kan gå 48 timer tilbage osv. 


Kan jeg se webtv med Kabelplus?

Ja, det kan du.

Valget af Kabelplus

Hvorfor skal jeg skifte til et nyt selskab den 1. juni?

Den nuværende aftale med YouSee udløber d. 31. maj, og det er ikke muligt at forlænge kontrakten. Da kontrakten på Ishøj Fællesantenne er så stor, som den er, er der krav om, at den skal i udbud som et EU-udbud. Dette EU-udbud har været i gang siden november 2016.

Vi har haft eksterne eksperter til at vurdere de indkomne tilbud fra de kvalificerede leverandører på blandt andet tilbudt indhold. Det var Kabelplus, de vurderede til at være billigst og bedst samlet set.


Hvorfor faldt valget på Kabelplus?

Kabelplus blev valgt, da de scorer højest samlet ud fra de fire tildelingskriterier i udbudsbetingelserne: 

1. Pris for rettigheder og drift  
2. Kvalitet  
3. Vilkår for drift, vedligeholdelse og support 
4. Tilbudt indhold.

Tilbudt indhold er det, der er tilbudt borgerne. Her scorer Kabelplus højest, fordi Kabelplus tilbyder relevante og tidssvarende produkter, der er billigere for borgerne sammenlignet med tilsvarende udbydere på markedet - specielt når det gælder internetforbindelser, men også på samlede tv-, telefoni- og internetløsninger.

På kriteriet ’Tilbudt indhold’ har vores eksterne eksperter vurderet, at Kabelplus er billigst og bedst for borgerne samlet set.


Hvem har taget beslutningen?

Det er et enstemmigt byråd, der har truffet beslutningen om valget af den nye leverandør. Det vil sige, at samtlige 19 byrådsmedlemmer på tværs af alle partier stemte for at vælge Kabelplus. 


På hvilket grundlag er beslutningen om at vælge Kabelplus taget?

Beslutningen om at vælge Kabelplus er taget på baggrund af et forhandlingsforløb med to forhandlingsrunder.

Igennem forhandlingsrunderne har en projektgruppe med de førende eksperter indenfor området forhandlet med tilbudsgiverne for at opnå de mest konkurrencedygtige priser med høj kvalitet og et stort udvalg af produkter. 

På baggrund af de indkomne tilbud har eksterne eksperter lavet en vurdering af de forskellige tilbud. Denne vurdering er præsenteret for byrådet, som på den baggrund har truffet beslutningen om at vælge Kabelplus som fremtidig leverandør på Ishøj Fællesantenne.

Forud for forhandlingsforløbet har eksterne eksperter foretaget en markedsanalyse, der skal sikre, at løsningen også er den rette for hele kontraktens løbetid (4 år med mulighed for forlængelse i 2 + 2 år.). 


Hvorfor er beslutning om valg af koncessionshaver ikke lagt ud til afstemning blandt borgerne?

På grund af opgavens størrelse skal vi som kommune udbyde opgaven med koncessionshaver i et EU-udbud Koncessionshaveren er den leverandør, der står for drift af antenneanlægget og samtidig leverer indhold. 

Eksterne eksperter vurderer tilbuddene, der kommer ind i EU-udbuddet, ud fra en række tildelingskriterier, hvor de får point alt efter, hvor godt tilbudsgiverne opfylder kriterierne. Pointene afgør hvilken leverandør, vi vælger. 

EU-udbudsreglerne betyder, at vi ikke kan lægge valget ud til afstemning blandt borgerne.

Valgfrihed – flere indholdsleverandører

Hvorfor har I ikke ventet med at vælge ny leverandør til indhold og drift af antenneanlægget, indtil der blev åbnet op for flere indholdsleverandører?

Det har ikke været muligt at afholde de to udbud parallelt, da de tekniske krav, vi skal stille til de fremtidige indholdsleverandører skal udarbejdes i et samarbejde med den nye koncessionshaver. Vi har derfor været nødt til at kende koncessionshaver, før vi har kunnet opsætte kravene til de øvrige leverandører. 

Det er Kabelplus, der rent teknisk skal åbne for anlægget, og derfor skal hver af de øvrige leverandører have en kontrakt med Kabelplus. Det er Ishøj Kommune, der sætter kriterierne for, hvilke leverandører Kabelplus skal åbne for.

Kriterierne sættes for at beskytte dig som forbruger, og prisen for, hvor meget Kabelplus kan opkræve fra de øvrige leverandører, er reguleret i kontrakten mellem Ishøj Kommune og Kabelplus.


Hvorfor kan jeg ikke vælge mellem flere indholdsleverandører fra den 1. juni?

Fordi vi skal udarbejde de tekniske krav til de fremtidige indholdsleverandører i et samarbejde med den nye koncessionshaver, og vi blev derfor nødt til at vide, hvem denne var.

Vi har planlagt et stramt forløb for at få flere leverandører på plads i løbet af efteråret 2017.  Først skal vi lave en såkaldt kravspecifikation, der sikrer gode betingelser for dig som medlem af Ishøj Fællesantenne, og så skal den godkendes af byrådet. 

Herefter skal leverandørerne, der ønsker at give et tilbud, have mulighed for at udarbejde tilbuddet – det tager minimum en måned. Når tilbuddene er kommet ind, skal Ishøj Kommune og de eksterne eksperter vurdere de indkomne tilbud, så vi sikrer, at de lever op til de fastsatte kriterier. På baggrund af vurderingen vælger vi dem, der lever op til kriterierne. 

Efterfølgende skal der foretages nogle tekniske installationer for, at de nye leverandører kan levere til borgerne. Det skal foregå uden at forstyrre signalet til dit tv og internet, og kan derfor godt tage noget tid. Oveni rammer vi under forløbet en sommerferie, som desværre er med til at sænke farten på projektet. 

Samlet tager dette tid, og kan derfor ikke foregå til den 1. juni 2017. 


Hvornår kommer der flere indholdsleverandører at vælge imellem?

Vi forventer at have flere indholdsleverandører på Ishøj Fællesantenne i løbet af efteråret 2017. Se beskrivelse af processen ovenfor.


Hvorfor skal der gå op til mere end et halvt år, inden der kommer flere indholdsleverandører på banen?

Fordi vi skal udarbejde de tekniske krav til de fremtidige indholdsleverandører i et samarbejde med den nye koncessionshaver, og vi blev derfor nødt til at vide, hvem denne var. 

Vi har planlagt et stramt forløb for at få flere leverandører på plads i løbet af efteråret 2017.  Først skal vi lave en såkaldt kravspecifikation, der sikrer gode betingelser for dig som medlem af Ishøj Fællesantenne, og så skal den godkendes af byrådet. 

Herefter skal leverandørerne, der ønsker at give et tilbud, have mulighed for at udarbejde tilbuddet – det tager minimum en måned. Når tilbuddene er kommet ind, skal Ishøj Kommune og de eksterne eksperter vurdere de indkomne tilbud, så vi sikrer, at de lever op til de fastsatte kriterier.

På baggrund af vurderingen vælger vi dem, der lever op til kriterierne. 

Efterfølgende skal der foretages nogle tekniske installationer for, at de nye leverandører kan levere til borgerne. Det skal foregå uden at forstyrre signalet til dit tv og internet, og kan derfor godt tage noget tid. Oveni rammer vi under forløbet en sommerferie, som desværre er med til at sænke farten på projektet. 

Samlet tager dette tid, og kan derfor ikke foregå til den 1. juni 2017. 


Hvad koster det at skifte til en anden leverandør, når det bliver en mulighed?

Det er leverandøren selv, der fastsætter prisen for oprettelse, og derfor kender vi ikke prisen, før de øvrige leverandører er på plads. Kommunen vil stille nogle krav, der skal beskytte dig som medlem af Ishøj Fællesantenne i forhold til netop oprettelses- og opsigelsesbetingelser.


Hvilke betingelser vil Kabelplus stille for at lukke de andre indholdsleverandører ind på nettet?

Prisen for, hvor meget Kabelplus kan opkræve fra de øvrige leverandører, er reguleret i kontrakten mellem Ishøj Kommune og Kabelplus - og prisen er desuden lovbestemt ud fra en overordnet beregningsmodel.

Det er kommunen, der udpeger, hvilke leverandører Kabelplus skal give adgang til. Kabelplus kan ikke nægte adgang for nogen leverandører, som kommunen har henvist.

De krav der bliver stillet til indholdsleverandørerne skal sikre gode betingelser for dig som medlem af Ishøj Fællesantenne. Det er Ishøj Byråd, der besluttter kriterierne for valget, og det sker blandt andet med inspiration fra svarene i den høringsrunde, vi afholdte i februar 2017.

Læs også


Kontakt

Ishøj Fællesantenne

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

faellesantenne@ishoj.dk



Spørgsmål om produkter, priser, service og fejl?

Kontakt Kabelplus:

Butik, Ishøj Østergade 45

Hverdage kl. 11-16.30
Lør.-søn. lukket

Kundeservice
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.30

Bredbåndssupport
Tlf. 71 992 991
Alle dage kl.11-21

Selvbetjening
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Senest opdateret 15. maj 2017