Hvad kan vi hjælpe med?

Er din tv-skærm gået i sort?

Læs, hvordan du får dine kanaler igen. Se også, hvad du gør, hvis dit internet, din mail, din telefon eller din radio ikke virker

Den 1. juni overtog Kabelplus opgaven som administrator på Ishøj Fællesantenne. Derfor er dit antenne-signal skiftet fra YouSee til Kabelplus, hvis du er medlem af Ishøj Fællesantenne. 

For at kunne se tv, komme på internettet, bruge din @ishoejby.dk-mail eller din fastnet-telefon fra den 1. juni via Ishøj Fællesantenne, skal du være tilmeldt Kabelplus

Herefter skal du opsætte dit tv, modem og @ishoejby.dk-mail alt efter, hvad du har bestilt. 

Jeg kan ikke se tv – hvad gør jeg?

Har du indstillet dit tv?

Du vil have sort skærm fra 1. juni, indtil du indstiller dit tv. Du kan finde vejledninger til indstilling af tv på www.kabelplus.dk/kundeservice.

Når du har indstillet dit tv, vil du som minimum have adgang til grundpakken. 

I løbet af juni skal Kabelplus gennemgå samtlige installationer i Ishøj Fællesantenne inklusiv alle skabe og standere i opgange, gader og så videre – dog ikke inde i boliger. Det skal de gøre for at kunne skifte om til de nye tv-pakker og enkeltkanaler. Derfor er det ikke alle, som kan få den tv-pakke, de har bestilt med det samme.

Er du en af dem, som ikke kan se alle de tv-kanaler, du har bestilt? Det kommer du til i løbet af juni og senest den 1. juli. Derfor skal du kun betale 99 kr. for din tv-pakke i juni uanset størrelsen. 

Har du bestilt tv hos Kabelplus?

Hvis du ikke har bestilt tv hos Kabelplus, vil du fra 1. juni stadig som minimum kunne se grundpakken, hvis du laver en kanalsøgning.  Det kan du, fordi Kabelplus skal gennemgå samtlige installationer, før alle har de rette tv-pakker og signaler. 

Hvis du vil være helt sikker på at undgå sort skærm, skal du bestille tv hos Kabelplus senest ved udgangen af pinsen – det vil sige senest mandag den 5. juni. 

Du kan bestille tv på www.kabelplus.dk. Det er gratis at tilmelde sig Kabelplus i juni. 

Du kan også besøge Kabelplus-butikken på Ishøj Østergade (åbent alle dage fra kl. 10-21 til og med den 9. juni) eller ringe til Kabelplus’ kundeservice på 71 992 991.

Mit internet virker ikke – hvad gør jeg?

Har du husket at tilmelde dig internet hos Kabelplus?

Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig, kan du gøre det på www.kabelplus.dk, ved at besøge Kabelplus-butikken på Ishøj Østergade (åbent alle dage fra 10-21 til og med den 9. juni) eller ved at ringe til Kabelplus’ kundeservice på 71 992 991.

Så snart du har fået og tilsluttet dit nye modem fra Kabelplus, kan du få internet. 

Har du fået et nyt modem fra Kabelplus?

Du skal bruge et modem fra Kabelplus for at kunne få internet. Det skal du selv afhente i Kabelplus-butikken i Ishøj Østergade 45. 

Har du sat dit modem til?

Du skal tilslutte dit nye modem fra Kabelplus for at kunne få internet.

Du kan finde en vejledning til, hvordan du gør på www.kabelplus.dk/kundeservice

Min @ishoejby.dk-mail virker ikke – hvad gør jeg?

Har du registreret din @ishoejby.dk-mail hos Kabelplus?

Du skal tilmelde dig hos Kabelplus, og når du er tilmeldt, får du adgang til Kabelplus’ selvbetjening. Her skal du efterfølgende ind og registrere din @ishoejby.dk-mail. 

Du kan bestille på www.kabelplus.dk, ved at besøge Kabelplus-butikken på Ishøj Østergade (åbent alle dage fra 10-21 til og med den 9. juni) eller ved at ringe til Kabelplus’ kundeservice på 71 992 991. 

Har du opsat din @ishoejby.dk-mail til Kabelplus? 

Hvis du har registreret din @ishoejby.dk-mail efter bestillingen hos Kabelplus, skal du sætte den op, før den virker. Du kan finde en vejledning til, hvordan du gør på www.kabelplus.dk/kundeservice.

Hvis du gerne vil gemme dine gamle mails, skal du kontakte YouSee for at høre, hvad de kan gøre. 

Min fastnet-telefon virker ikke – hvad gør jeg?

Du skal bestille fastnet-telefoni hos Kabelplus og notere i din bestilling, at du vil beholde dit telefonnummer.  

Du kan bestille på www.flytmitnummer.dk, ved at besøge Kabelplus-butikken på Ishøj Østergade (åbent alle dage fra 10-21 til og med den 9. juni) eller ved at ringe til Kabelplus’ kundeservice på 71 992 991. 

Jeg kan ikke finde nogen radiokanaler på mit anlæg – hvad gør jeg?

Ishøj Fællesantenne har slukket FM-signalet for at gøre plads til gigabredbånd på antennenettet. 

Her er fem måder, du kan lytte til radio fra den 1. juni:

  • Køb en stue-antenne
    Hvis du fortsat vil høre radio på det anlæg, du har nu, kan du købe en stueantenne, hvor du kan fange FM-signalet via luften i stedet for via kabel-tv-stikket. Kabelplus sælger antenner i butikken til 50 kr.
     
  • Køb en DAB-adapter til dit anlæg
    Hvis du vil modtage digital radio på dit nuværende anlæg i hjemmet eller i bilen, kan du købe en DAB-adapter. Så behøver du ikke skifte anlægget ud for at kunne modtage digitale radiokanaler.
     
  • Køb en DAB-radio
    En DAB-radio er en digital radio. Med en DAB-radio behøver du ikke FM-signalet, og den kan afspille alle digitale radiokanaler.
     
  • Lyt til radio via sider på internettet
    Du kan høre radio via internettet. På computeren kan du fx besøge DR Radios hjemmeside www.dr.dk/radio.
     
  • Hent en radio-app til din tablet eller mobil
    På din mobil eller tablet kan du hente apps til at høre radio - fx DR Radio til enten Android eller iPhone.

Læs også


Kontakt

Ishøj Fællesantenne

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

faellesantenne@ishoj.dk



Spørgsmål om produkter, priser, service og fejl?

Kontakt Kabelplus:

Butik, Ishøj Østergade 45

Hverdage kl. 11-16.30
Lør.-søn. lukket

Kundeservice
Tlf. 71 992 991
Hverdage kl. 11-16.30

Bredbåndssupport
Tlf. 71 992 991
Alle dage kl.11-21

Selvbetjening
www.kabelplus.dk
- hele døgnet

Senest opdateret 6. juni 2017