Hvad kan vi hjælpe med?

Din personlige tillægsprocent

Du får beregnet en personlig tillægsprocent, når du bliver pensionist

Læs om din personlige tillægsprocent

Hvad er den personlige tillægsprocent?

Din personlige tillægsprocent viser, hvor meget du kan få i tilskud og tillæg ved siden af din pension.

Din personlige tillægsprocent bruges til at beregne:

  • hvor meget du evt. kan få i varmetillæg og ældrecheck (Udbetaling Danmark)
  • hvor meget du evt. kan få i helbredstillæg (kommunen)

Din tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Jo højere din tillægsprocent er, jo mere kan du få i tilskud.

Udbetaling Danmark fastsætter din personlige tillægsprocent, når de beregner din pension. Tillægsprocenten kan ændre sig i løbet af året, hvis dit indkomstgrundlag, som din pension beregnes ud fra, ændres. Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse.

Læs mere om de enkelte tillæg:

Sådan beregnes din personlige tillægsprocent

Du får det fulde tillæg, hvis din tillægsprocent er 100
Din tillægsprocent er 100, hvis:

  • du er enlig og tjener højst 19.400 kr. / 19.700 kr. om året (2015/2016)
  • du er gift eller samlevende, og I tilsammen tjener højst 38.500 kr. / 39.000 kr. om året (2015/2016)

Selvom din tillægsprocent er 100, kan du ikke få helbredstillæg, hvis du har formue.

Du kan ikke få tillæg, hvis din tillægsprocent er nul
Din tillægsprocent er nul, hvis:
  • du er enlig og tjener over 67.500 kr. / 68.400 kr. (2015/2016) om året
  • du er gift eller samlevende, og I tilsammen tjener over 135.400 kr. / 137.300 kr. (2015/2016) om året.

Er din tillægsprocent mellem 0 og 100
Er tillægsprocenten lavere end 100, bliver tillægget også mindre. Din tillægsprocent bliver sat ned med én pct.;

  • for hver 481 kr. / 487 kr. (2015/2016) du tjener over 19.400 kr. / 19.700 kr., hvis du er enlig.
  • for hver 969 kr. / 983 kr. (2015/2016) jeres samlede indtægter overstiger 38.500 kr. / 39.000 kr., hvis du er gift/samlevende.

Eksempler på beregning af den personlige tillægsprocent

Se eksempler til dig, der er:

Hvad har betydning for beregningen af min personlige tillægsprocent?

Hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter ud over pensionen, kan det få betydning for din personlige tillægsprocent.

Indtægter kan fx være:

  • indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister
  • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat af
  • positiv kapitalindkomst.

Tillægsprocenten kan ændre sig i løbet af året, hvis det indkomstgrundlag, som din pension beregnes ud fra, ændres.

Vil du vide mere?

Hvis du vil klage


Du har mulighed for at klage over fastsættelsen af din formue og din personlige tillægsprocent. Det gør du ved at ringe til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61 eller sende din klage med Digital Post.

Du kan også sende din klage som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har fået afgørelsen. Du hører fra Udbetaling Danmark senest 3 uger efter, Udbetaling Danmark har modtaget din klage. Hvis du klager, vurderer Udbetaling Danmark sagen igen. Fastholder Udbetaling Danmark afgørelsen, bliver din klage videre sendt til Ankestyrelsen.

Hvis du er utilfreds med den service, du har fået af Udbetaling Danmark, kan du kontakte en kundeambassadør:

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Du kan kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til din personlige tillægsprocent og ikke kan finde svar her på borger.dk.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post:

Lovgivning

På borger.dk

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 6. januar 2016