Hvad kan vi hjælpe med?

Din økonomi, når du er folkepensionist

Det er en god ide at overveje, hvad der har betydning for din nye tilværelse som folkepensionist

Selvbetjening

Se dine egne pensioner – PensionsInfo

Ansøg om lån til betaling af ejendomsskatter mv.

Ansøg om nedsættelse af medielicens/ fritagelse for betaling af radiolicens

Læs om din økonomi, når du er folkepensionist

Planlæg din pension

Før du går på folkepension, kan du tage en række vigtige valg, som vil få indflydelse på din økonomiske situation som pensionist.

Du kan fx beslutte, hvordan og i hvilke perioder du ønsker at få udbetalt din arbejdsmarkedspension eller individuelle pension. Ønsker du flere penge i begyndelsen i dine yngre år som pensionist, hvor du regner med at være mest frisk og kan bruge flere penge til rejser, hus osv.? Eller vil du hellere have det samme beløb gennem hele din pension, fordi du gerne vil være sikker på, at pengene rækker i sidste ende?

Din pension kan blive større, hvis du udskyder din pension, selvom du når folkepensionsalderen. Der findes gode muligheder for at vente med at få udbetalt din folkepension og andre pensioner.

Færre faste udgifter som folkepensionist

Når du går på pension, kan du opleve, at du har færre penge til rådighed, end da du var i arbejde. Men til gengæld vil der også være en række faste udgifter, der falder fra, når du går på pension.

Fx skal du ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Eventuelle udgifter til fagforening, a-kasse el.lign. bortfalder også.

Nedslag i ejendomsværdiskat

Er du over 65 år, har du mulighed for at søge SKAT om at få et nedslag i ejendomsværdiskatten. Nedslagets størrelse afhænger af din indkomst.

Ansøg om lån til betaling af ejendomsskatter mv.

Hvis du betaler ejendomsskat, kan du søge kommunen om lån til betaling af ejendomsskat.

Boligydelse

Som folkepensionist kan du søge Udbetaling Danmark om boligstøtte. Bor du i en andels- eller ejerbolig, bliver boligstøtten udbetalt som et lån.

Nogle af dine forsikringer i din pension ophører

Har du en arbejdsmarkedspension, eller har du oprettet en individuel pension, vil pensionen ofte også indeholde en forsikring, der bliver udbetalt, hvis der sker dig noget.

Når du går på folkepension, vil flere af dine forsikringer i dine pensioner typisk falde bort – fx forsikring ved tab af arbejdsevne - fordi du jo ikke længere er i arbejde. Det gælder både for dine eventuelle individuelle pensioner og din arbejdsmarkedspension.

Hvis du er tjenestemand, bortfalder din ret til ægtefællepensionen og børnepensionen ikke, selvom du holder op med at arbejde.

Kontakt dit pensionsselskab, din pensionskasse eller dit pengeinstitut for at få mere at vide om netop dine pensionsforhold. Hvis du har været tjenestemand i staten kan du få mere at vide i Statens Administration. Hvis du har været ansat som tjenestemand i en kommune eller region, kan du få mere at vide hos din tidligere arbejdsgiver eller dit fagforbund.

Ansøg om nedsættelse af medielicens/ fritagelse for betaling af radiolicens

Læs også

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9.00-15.30
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 9 -15
Onsdag kl. 12-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9.00-13.30.

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl. 15.00-16.30
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-tirsdag kl. 10-14
Onsdag (kun hjælp til selvbetjening) kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 13
2635 Ishøj

Senest opdateret 16. december 2015