Du er her: ishoj.dk  » Ishøj Bibliotek

Genveje

 
Siden er opdateret: 25-02-2008
 
"Arkitektfirmaet POLYFORM har tænkt stort, nyt og anderledes. De har tænkt i store armbevægelser, små detaljer, personales behov og i tilbud til biblioteks gæster." Sådan sagde borgmester Ole Bjørstorp ved åbningen af Ishøj Biblioteks nye indgangsparti.

Sikke en flot åbning

 
30-03-2009
Gitte Sørensen

Der var iøjefaldende og smukke arkitekttegnede biblioteksmøbler, nysgerrige borgere, gratis kaffe og croissanter - og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp på en træstub, da Ishøj Bibliotek åbnede igen efter to ugers lukkeperiode 

Borgmester Ole Bjørstorp var synlig tilfreds med det flotte resultat, som arkitektfirmaet POLYFORM med Thomas Kock og Jonas Sangberg i spidsen har udrettet:

”I dag er et bibliotek byens samlingssted. Biblioteket er byens torv, forsamlingshus og kultursted. Her mødes vi. Her føler os hjemme, selv når vi er ude. Her lader vi os inspirere og tager måske en kop kaffe med naboen. Her kan tidens musik lånes, dagens avisen læses, og arrangementer, foredragsholdere, mennesker og materialer gør os klogere og inspirerer os til at komme igen. Vi kan slet ikke lade være, for biblioteket er et helt specielt og stemningsfyldt sted.

Det er 32 år siden, at biblioteket åbnede i Ishøj Bycenter. Vi har haft et bibliotek i Ishøj siden 1876, men i 1977 fik vi et flot og moderne bibliotek, som mere end noget levede helt op til datidens krav. Men tiden går, moden skifter og ind kom det unge, Københavnske arkitektfirmaet POLYFORM, som nok mente, at de kunne lave et par ændringer, der kunne forskønne projektet og få flere kunder i butikken. ”Der er et visuelt rod”, sagde de – men på en PÆN måde.

Deres udmelding gik godt i spænd med, at personalet her på biblioteket, netop havde drømt sig væk til Italien. ”Vi vil gerne have en bibliotek, der er ligesom en markedsplads i ROM. Som Piazza Navona!”, havde de sagt til deres chef. En markedsplads i byrummet, der er kendetegnet ved, at mange små rum tilsammen skaber en stor og levende plads, hvor man altid kan finde sit særlige hjørne at føle sig hjemme i. Og det koster næsten det sammen som en tur til Rom!

Penge og visioner er nu gået op i en højere enhed. Arkitektfirmaet POLYFORM har grebet opgaven an på bedste vis. De har tænkt stort, nyt og anderledes. De har tænkt i store armbevægelser, små detaljer, personales behov og i tilbud til biblioteks gæster. De har med andre ord set og sat skriften på væggen – som her i den nye runde skranke med navnet ”Infopoint” - og her kan vi fremover nyde den”, sagde borgmesteren og hoppede herefter ned på joden igen og klippede en stor pink sløjfe over, som var bundet omkring biblioteks nye skranke.

Herefter talte formand for Kulturelt Udvalg Henrik Olsen, bibliotekschef Hans Peter Rasmussen og sidst arkitekt Thomas Kock, der ønskede, at det nyindrettede bibliotek ville blive vel modtaget og brugt.

Det nye indgangsparti og foyerområde er 1. fase af Ishøj Biblioteks samlede nyindretning, der kommer til at løbe over de næste 4-5 år. De næste faser vil indeholde en særligt web-lounge, en trappesofa i hele biblioteks længde, lydisolerede studieceller samt nye bud på hvordan bibliotekets film- og musikmaterialer kan præsenteres overfor borgerne.

Vil du se flere billeder fra åbningen? Bliv ven med Ishøj Bibliotek på Facebook.

Her kommer du til Facebook

Yderligere oplysninger:

Bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, tlf.: 43 57 71 35
 

 
 

 

Kontakt os

Ishøj Bibliotek
Ishøj Store Torv 1
2635 Ishøj

Telefon: 43 57 71 71
Fax: 43 57 71 57

isbib@ishoj.dk

Åbningstider
Mandag-torsdag: 10.00-19.00
Fredag: 10:00-17:00
Lørdag: 10.00-15.00

 

 
 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Navn
E-mail