Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Social- og Sundhedsudvalgets møde mandag 13. februar 2017 kl. 16.30



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

16. Status på Kløverengens deltagelse i projekt om forebyggelse af vold og trusler

Sagsfremstilling

Forstander på Kløverengen, Anette Rix, vil på mødet give Social- og Sundhedsudvalget en status på de nuværende resultater af projekt "Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud".

Om projektet:
De seneste år har medierne berettet om flere alvorlige tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og forsorgshjem. Generelt mangler der viden om, hvordan vold bedst forebygges på botilbud og forsorgshjem. Der har i den forbindelse været et politisk ønske om at styrke vidensgrundlaget om voldsforebyggelse. International forskning har dokumenteret, at et fokusskifte fra restriktiv magtanvendelse og sanktioner til forebyggelse og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og magtanvendelse inden for handicapsektoren og den psykiatriske sektor. På den baggrund udbød Socialstyrelsen i 2015 et projekt om styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud, hvor det overordnede formål er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Kløverengen ansøgte om at være en del af projektdeltagerne, og blev i sommeren 2015 udvalgt som et af 9 botilbud, der skal deltage i projektet i en treårig periode. Konkret skal de deltagende botilbud afprøve en kombination af to metoder ”mestringskema” og Bröset Violence Checklist (BVC), for at vurdere, hvorvidt de to metoder samlet set kan forebygge vold på botilbud og forsorgshjem.

I januar 2017 udgav Socialstyrelsen en midtvejsevaluering af projekt "Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud". Midtvejsevalueringen kan læses via dette link: http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/midtvejsevaluering-af-201dstyrket-indsats-til-forebyggelse-af-vold-pa-botilbud201d

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
status på Kløverengens deltagelse i projekt "Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud" til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

17. Meddelelser

Sagsfremstilling

Referat fra Sundhedskonference  i Kolding.

Socialstyrelsens rapport fra 2016 om kommunernes økonomiske omkostninger ved alkoholoverforbrug - rapporten er vedhæftet.

Decisionsskrivelse vedr. beretning om revision af de sociale regnskaber for 2015 - se vedhæftning.

Torsbo plejehjem har modtaget tilsagn om kr. 560.000 fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til demensegnet ombygning og indretning af plejecentre. Puljen blev ansøgt og fremlagt på SSU i november 2016. Projektet der er søgt midler til hedder: 

”Installation af døgnrytmelys på Plejehjemmet Torsbo med henblik på at skabe et demensvenligt miljø” og det bevilligede beløb skal anvendes inden d. 31. december 2017.

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget i december 2016 blev en ansøgning til Sundhedsstyrelsens 'Pulje til styrket indsats mod ensomhed blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere' fremlagt. Vi har desværre ikke modtaget midler fra denne pulje.

Opdateret notat om vejledende rådighedsbeløb: På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 9. januar 2017 efterspurgte udvalget i forbindelse med sag 10 "Vejledende rådighedsbeløb" et opdateret notat. Borgerservice har derfor opdateret notat om vejledende rådighedsbeløb. Notatet er vedhæftet.

Den fælles kommunale sundhedsprofil for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Sundhedsprofilen er vedhæftet.

Sundhedsprofil for 9. klasse. Sundhedsprofilen for 9. klasse er vedhæftet.

Status på proces i forbindelse med opførelse af 6 hjemløseboliger og et fælleshus. Bilag vedrørende tidsplan for hjemløseboliger er vedhæftet. Derudover er vedhæftet forslag til placering af hjemløseboliger.  

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
meddelelser til efterretning.

Beslutning

Ansøgning til pulje til klippekort til plejehjemsbeboere blev omdelt på mødet. Ansøgningen sendes til Ældreministeriet inden d. 3. marts 2017. Sagens kommer på til udvalgets møde i marts, som afholdes i Waalre i Holland.

Taget til efterretning.

Bilag

18. Analyse af den kommunale medfinansiering

Resume

Den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering på sundhedsområdet er et stort og komplekst område. Nærværende notat rummer og belyser en første afdækning af de kommunale medfinansieringsudgifter.

Sagsfremstilling

I 2007 blev den kommunale medfinansiering (KMF) indført. Formålet med ordningen er at give kommunerne en yderligere tilskyndelse til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, herunder at styrke samarbejdet på tværs af kommunale fagområder samt at styrke det forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner.

Den aktivitetsbestemte medfinansiering betyder, at kommunerne betaler en del af udgifterne når en borger er i kontakt med sygehusvæsenet eller modtager ydelser leveret af privatpraktiserende sygesikringsydere, som fx almen praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter mv.

Med indfasning fra 2017 er der vedtaget en differentiering af den kommunale medfinansiering efter alder. Den nye ordning har forskellige niveauer for medfinansieringstaksten fordelt på fire aldersintervaller. Baggrunden for aldersinddelingen er, at kommunerne betaler den største andel, for de aldersgrupper, hvor kommunen har størst mulighed for at påvirke med forebyggende indsatser. Den højeste grad af KMF er for gruppen af borgere i 0-2 års alderen, samt ældre borgere over 65 år og endnu højere for borgere over 80 år.

Mange forhold og indikatorer kan have betydning for borgernes sundhedstilstand og dermed også udgifterne til sundhedsområdet. Nogle forhold har kommunen mulighed for at påvirke enten direkte eller indirekte og andre ikke.

Siden KMF blev indført har Ishøj Kommune oplevet store udgiftsstigninger på sundhedsområdet og i 2015 blev det totale kommunale medfinansieringsbidrag opgjort til 91.6 kr. Forbruget for 2016 er endnu ikke færdiggjort, hvorfor der forsat forventes efterreguleringer fra regionerne, men det foreløbige tal for 2016 er opgjort til 85,6 mio. kr.

Den totale kommunale medfinansiering er i Ishøj Kommune samlet set steget med 8 % fra 2012 – 2016 (med forbehold for de efterreguleringer, der måtte komme). Størst er andelen af udgifter til somatikken, som omfatter indlæggelser med fysisk sygdom, genoptræning under indlæggelse samt ambulante behandlinger og blev i 2015 opgjort til 77,8 mio. kr. Det foreløbige tal for 2016 er 72,3 mio. kr. Udgifterne til psykiatrien udgjorde i 2015 5.5 mio. kr. og det ser foreløbig ud til at 2016 lægger sig på samme niveau.  Andelen af udgifter til sygesikring, som dækker over almene praktiserende læger, speciallæger mv. udgjorde i 2015 8.3 mio. kr. og det foreløbige tal for 2016 er 7.8 mio. kr.  

Der arbejdes videre med den økonomiske afdækning på sundhedsområdet, og der leveres endnu et notat til udvalget i april 2017.

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
notatet `Den kommunale medfinansiering - første afdækning´ til efterretning.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at fokusere på:

  • Brugen af 1813 inden for den kommunale medfinansiering
  • Brugen af 112 inden for den kommunale medfinansiering
  • Brugen af psykiatriområdet inden for den kommunale medfinansiering

Udvalget ønsker derudover, at det undersøges, hvorvidt Ishøj Kommune har en øget overdødelighed på psykiatriområdet

Taget til efterretning.

Bilag

19. Status på hjemløse andet halvår 2016

Resume

Der er lavet opfølgning på antal hjemløse i Ishøj Kommune pr. december 2016. Opgørelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering

Sagsfremstilling

To gange årligt opgøres antallet af hjemløse i Ishøj Kommune, hvormed det er muligt at følge udviklingen i, hvor mange hjemløse der er i Ishøj Kommune, og hvilken form for hjemløshed de enkelte borgere er i. Optælling og kategorisering følger SFI´s definition på hjemløse. Opgørelsen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Af opgørelsen over hjemløse i Ishøj Kommune december 2016 fremgår det, at:

  • Der er 94 borgere, der er registreret uden fast bopæl i Ishøj Kommune
  • Der er i alt 38 hjemløse i Ishøj Kommune. De hjemløse har ophold på herberg/forsorgshjem, venner/familie, på gaden, akutbolig og bil.
  • De resterende 56 borgere er enten udrejst fra Danmark, forsvundet, flyttet til anden kommune eller falder ind under kategorien "ved ikke", hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig information til at vurdere, om borgeren reelt er hjemløs.

Til sammenligning var der ved sidste optælling i maj 2016 102 borgere uden fast bopæl og 54 hjemløse i Ishøj Kommune.

Vedhæftet er notat vedr. opgørelse af hjemløse i Ishøj Kommune for december 2016.

 

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om hjemløse december 2016 til efterretning.

Beslutning

Udvalget ønsker, at der fortsat laves to årlige opgørelser på antal hjemløse i Ishøj Kommune.

Taget til efterretning.

Bilag

20. Anmeldt tilsyn 2016 på Spindehuset

Resume

Socialtilsyn Hovedstaden har d. 12. oktober 2016 gennemført anmeldt tilsyn på bofællesskabet Spindehuset. Tilsynsrapporten fremlægges hermed Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstaden (herefter tilsynet) har d. 12. oktober 2016 gennemført anmeldt tilsyn på Spindehuset. Spindehuset er et botilbud til 6 voksne udviklingshæmmede mellem 18-67 år, der modtager pædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Konklusioner:
Det er tilsynets samlede konklusion, at Spindehuset anvender relevante faglige tilgange og metoder, der understøtter målgruppens trivsel og udvikling. Tilsynet vurderer endvidere, at Spindehuset ledes kompetent og professionelt samt at medarbejderne har relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Tilsynet konstaterer dog, at Spindehuset aktuelt har to borgere, der falder uden for den godkendte målgruppe og som grundet et mere omfattende behov for pleje og støtte i hverdagen, ikke imødekommes tilstrækkeligt på deres behov. Både Spindehuset, kommunen og tilsynet deler bekymring for borgernes fremtidige trivsel og udvikling, hvorfor det er aftalt med lederen af Spindehuset, at der fremsendes en indsatsplan for, hvordan man vil sikre borgernes trivsel og udvikling. Tilsynet vil følge op på denne indsatsplan ved kommende tilsynsbesøg. Det vurderes videre, at der arbejdes konstruktivt med mål for borgerne. Slutteligt vurderes, at borgerne understøttes i deltagelse i dagbeskæftigelse samt, at man formår at styrke borgernes selvstændighed og sociale kompetencer

Opmærksomhedspunkter:
Tilsynet har aftalt med Spindehusets leder, at der fremsendes en indsatsplan i relation til sikring af de to borgeres trivsel og udvikling. Tilsynet vil løbende følge op på denne indsatsplan.

Påbud:
Der var ingen påbud.

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Lovgrundlag

Lov om socialtilsyn.

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
tilsynsrapport for Spindehuset til efterretning og sendes til Handicaprådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

21. Kommissorium for udvikling og implementering af socialpædagogiske gruppetilbud

Resume

Kommissorium for udvikling og implementering af socialpædagogiske gruppetilbud i Ishøj og Vallensbæk Kommuner forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering. Sagen forelægges enslydende for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj og Vallensbæk Kommuner.

Sagsfremstilling

Baggrund
Mange kommuner har opnået både faglige og økonomisk gode resultater via en effektiv indsats baseret på socialpædagogisk støtte givet som gruppetilbud, frem for som individuel støtte i borgerens eget hjem. Et bredt flertal i Folketinget ønsker endvidere i aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser, at give bedre muligheder for at etablere og anvende  gruppebaseret tilbud om hjælp og støtte.

I Ishøjs Kommunes budget 2017-2020 er der indarbejdet en besparelse på 150.000 kr. i 2017 og frem i form af en gradvis omlægning af den socialpædagogiske støtte fra individuel vejledning til gruppevejledning. Vejlederteamet i Center for Socialservice i Ishøj Kommune har allerede gjort sig gode erfaringer med at arbejde med gruppeforløb som pædagogisk metode. Den gruppebaserede tilgang skal dog i højere grad udvikles til en habiliterende og rehabiliterende ydelse og dermed indarbejdes i både kvalitetsstandard og ydelseskatalog.

Formål
Den gruppebaserede støtte skal udvikles, så borgerne får støtte til at udvikle de kompetencer, de er visiteret til samtidig med at de træner sociale færdigheder gennem gruppetilbuddet. Samtidig skal tilbudsviften i Center for Socialservice udvikles, længden af de gennemsnitlige borgerforløb nedbringes og der skal sikres en bedre ressourceudnyttelse i Vejlederteamet.

For at kvalitetssikre og sikre ejerskab til udviklingen og implementeringen af gruppetilbud tilrettelægges en inddragende proces med en bred inddragelse af interessenter, herunder borgere fra brugerbestyrelsen i Cafeen, Handicaprådet, Udsatterådet, Social- og Sundhedsudvalgene i Ishøj og Vallensbæk Kommuner, ledelsesniveau i Center for Pleje og Omsorg i Vallensbæk Kommune, frivillige organisationer, medarbejdere i Socialservice, MED-repræsentanter på de berørte områder og Socialpædagogernes Landsforbund, SL. Inddragelsen af borgere sker via interview med nuværende og tidligere borgere, der er eller har været visiteret til socialpædagogisk støtte, mens inddragelsen af interessenter kan ske i en referencegruppe.

Lovgrundlag

Servicelovens § 85

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager kommissorium for udvikling og implementering af socialpædagogiske gruppetilbud til efterretning, og sender sagen i høring i Handicapråd og Udsatteråd.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget godkendte kommissorium for gruppevejledning.

Bilag

22. Status på GIV-projektet

Resume

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har fået satspuljemidler til at udvikle og etablere et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget får med denne sag en orientering om opstart og status på forløbet, herunder etablering af det fælles behandlingstilbud.

Sagsfremstilling

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i fællesskab fået 11,214 mio. kr. i støtte fra satspuljen til etablering af Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer. For midlerne udvikler de tre kommuner i perioden fra 2016 til 2019 et fælles behandlingstilbud til børn og unge i alderen 8 til 24 år. Projektperioden løber fra 1. januar 2016 til 31. december 2019.

Behandlingstilbuddet skal hjælpe børn og unge i misbrugsfamilier. På kort sigt ved at hjælpe dem med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen aktuelle livssituation i en familie med alkohol- eller andre misbrugsproblemer. På længere sigt skal hjælpen virke forebyggende, da forskning viser, at opvæksten kan medføre øget risiko for alvorlige traumer, omsorgssvigt, psykisk sygdom, eget misbrug, kriminalitet og manglende uddannelse eller arbejde.

Projektets opstart har været forsinket, og første halvår 2016 er gået med at ansætte projektleder og udpege medarbejdere til projektet. Projektets organisering er således først kommet på plads i sommeren 2016.

Herefter startede en udviklingsperiode med udarbejdelse af et detaljeret metodekatalog for alle indsatser i behandlingstilbuddet:

  • Gruppetilbud til 8-12 årige, 13-17 årige og 18-24 årige
  • Krops- og mindfulness grupper til alle aldersgrupper
  • Individuelle forløb bestående af samtaleforløb med psykolog, kropsterapeut og/eller socialrådgiver
  • Familieforløb bestående af samtaler med hele familien
  • Temapakker bestående af tilbud til børn og unge samt de fagprofessionelle på skoler, ungdomsuddannelser, SFO og fritids- og ungdomsklubber

Metodekataloget er nu på plads, og der foregår en omfattende indsats med at informere om behandlingstilbuddet. De første grupper er opstartet i januar 2017. Målet for projektet er, at der i 2017 deltager min. 100 børn og unge i behandlingstilbuddet, i 2018 min. 150 og i 2019 min 175 børn og unge.

Behandlingen vil foregå i indrettede lokaler i både Greve og Ishøj Kommuner. Aktuelt er der 8 ishøjbørn i samtalegruppe for børn mellem 8-12 år. 3 unge i teenagegruppen, og 2 unge i ungegruppen.

Kommunikation:
Alle tre kommuner vil kommunikere om behandlingstilbuddene via pjecer, kommunernes hjemmeside, sociale medier og via møder, fx ledermøder og personalemøder for kommunernes ansatte. Kommunikationen bliver målrettet borgerne, samarbejdspartnere i ungdomsuddannelserne og kommunernes egne ansatte.

Nyhedsbrev om projektet vedlagt som bilag.

Økonomi

Projektet finansieres med 11,214 mio. kr. fra daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fordelt på 4 år. Ministeriet har afsat midler til en varig pulje til behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof eller alkoholproblemer. Puljen forventes udmeldt i foråret 2019 med start i 2020. Greve eller de tre kommuner sammen vil kunne søge denne pulje, når projektet er afsluttet. Der er lavet en indtægts- og udgiftsbevilling for projektet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager status på GIV-projektet til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

23. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

24. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

25. Forretningsgang for forskud i førtidspensionssager samt krav i førtidspensionssager

Sagsfremstilling

Center for Socialservice har overtaget førtidspensionsområdet, herunder administration af førtidspensionister samt udbetaling af enkeltydelser og personligt tillæg, fra Center for Ældre og Rehabilitering pr. 1 august 2016. I den forbindelse har Center for Socialservice udarbejdet nye arbejdsgange på to områder:

  • Håndtering af forskud på førtidspension
  • Håndtering af tilbagebetalingskrav i førtidspensionen

Notat med forslag til fremtidig arbejdsgange er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender forslag til arbejdsgange på de nævnte områder

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

26. Orientering om Lægedækning i Danmark

Resume

Regeringens lægedækningsudvalg har udgivet rapport om lægedækningen i hele Danmark, januar 2017. Udvalget orienteres om hovedpunkterne fra denne rapport.

Sagsfremstilling

Der har i de seneste år været vanskeligheder med at rekruttere læger i nogle dele af Danmark, især til almen praksis og til sygehuse, der ligger langt fra universitetsbyerne. Vanskelighederne skyldes ikke, at der er færre læger i Danmark end tidligere. Antallet af læger i forhold til befolkningstallet er også på niveau med de andre lande, vi normalt sammenligner os med, og over OECD-gennemsnittet. Der kan imidlertid konstateres en geografisk, social og specialemæssig fordelingsudfordring, som kan gøre det vanskeligt i nogle områder af landet at sikre en tilstrækkelig lægedækning, men der er ikke tale om et generelt landsdækkende lægedækningsproblem.
Lægedækningsudvalget kommer i rapporten med 18 anbefalinger, der samlet set kan bidrage til en bedre lægedækning.

Anbefalinger vedrørende generel geografisk fordeling af læger

  1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne
  2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse
  3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse

Anbefalinger vedrørende almen praksis

  1. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastende områder
  2. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse
  3. Dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige videreuddannelse
  4. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almene medicinske klinikker
  5. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis
  6. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis med henblik på at frigøre lægelige ressourcer til øget lægedækning
  7. Rammedelegation til kommunale sygeplejersker
  8. Honoreringen differentieres efter patienttyngde for at understøtte bedre lægedækning
  9. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis
  10. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal
  11. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger

Anbefalinger vedrørende sygehuse og speciallæge

  1. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer
  2. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene
  3. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning
  4. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer

Rapport fra Lægedækningsudvalg er vedlagt som bilag.
Tabel 4.3 Karakteristika for almen praksis fordelt på kommuner og regioner ønskes fremhævet, hvorfor det er vedlagt som særskilt bilag. Det samme er Bilag 3: Uddybning af forslag 11 om at honoreringen differentieres efter patienttyngde.

 

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social og Sundhedsudvalget tager
orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

27. Medlemskab af Sund By Netværket

Resume

Ishøj Kommune har på møde i byrådet den 6. september 2016, via fremlagte strategi for sundhedsudvikling, truffet beslutning om, at søge optagelse i Sund By Netværket.

Sagsfremstilling

Sund By Netværket er et landsdækkende netværk af kommuner, som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sund By Netværket er således et forum for netværksdannelse, vidensformidling og kapacitetsopbygning.

Medlemmerne af Sund By Netværket arbejder sammen om at:

  • udvikle nye metoder, modeller og værktøjer
  • implementere de udviklede modeller lokalt
  • dele viden og erfaringer
  • afholde kurser og konferencer

Visionen er at skabe rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Dette udmønstrer sig konkret i 4 indsatsområder:

  • Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af politik-områder internt i kommunen og på tværs af landet
  • Lighed i sundhed ved at skabe gode muligheder for et sundt liv for alle borgere
  • Strukturel forebyggelse for derved at øge effekten af forebyggelsesindsatsen
  • Styrket faglighed indenfor sundhedsfremme og forebyggelse

Ishøj Kommune har ved optagelsen i Sund By Netværket forpligtet sig til at sætte sundhed højt på den sociale, økonomiske og politiske dagsorden lokalt, samt at arbejde med indsatsområder i den aktuelle fase.

Det forventes, at Ishøj Kommune følger WHO´s politikker og mål for folkesundhedsarbejdet.

Temagrupperne er netværkets faglige drivkraft og det er her den kommunale administration kan deltage med udvalgte repræsentanter alt efter fagområde.

Der er pt. følgende temagrupper:

  • Alkohol
  • Beskæftigelse og sundhed
  • Dokumentation og Evaluering
  • Faldforebyggelse
  • Fysisk aktivitet
  • Ledernetværk
  • Mental Sundhed
  • Mad og måltider
  • Natur, udeliv og sundhedsfremme
  • Netværk for sundhed og lokalsamfund
  • Sunde arbejdspladser
  • Tobak

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
orienteringen til efterretning.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at Vallensbæk Kommunes erfaringer med Sund By-netværket undersøges. Udvalget understreger vigtigheden i, at det udbredes bredt i kommunen, at Ishøj indtræder i og er en del af Sund By-netværket.

Taget til efterretning.

Bilag

28. Orientering om KKR-mål for Sundhed

Resume

Udvalget orienteres om udkastet til de nye KKR-mål for sundhed, som skal behandles på KKR (kommunekontaktråd) den 6. februar 2017. Herefter forventes de udsendt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne i de 29 kommuner.

Sagsfremstilling

KKR-mål for sundhed er et samlet rammepapir for psykiatri og somatik, og kommunernes egne mål. De handler om hvordan vi som 29 kommuner løser de eksisterende kommunale opgaver og hvordan vi samarbejder om en fælles holdning og strategi for væsentlige fælleskommunale udfordringer.
KKR-Hovedstaden har valgt følgende tre mål for sundhed:                

Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme

  • Akutfunktionerne skal sikre, at borgerne oplever tryghed og sammenhæng, og skal derfor understøtte, at borgeren kan forblive i sit nærmiljø længst muligt. I 2018 skal alle kommuner sikre deres borgere adgang til en akutfunktion, som lever op til sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard.

Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand

  • Formålet med akuttilbuddene er ofte flere og variere fra tilbud til tilbud, men skal overordnet set gerne forebygge, at borgerne bliver så syge, at de har brug for hospitalspsykiatrisk behandling eller kunne tage hurtigt imod borgere, som bliver udskrevet fra hospitalspsykiatrien.

Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed

  • Der skal etableres en fællesstrategi for at fremme fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. Udfordringerne er klare. Blandt børn og unge har omkring 20 pct. alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. I forhold til den fysiske sundhed kalder de unges alkohol- og rygevaner på opmærksomhed.

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social og Sundhedsudvalget tager
orientering om KKR-mål for Sundhed til efterretning.  

Beslutning

Sagen sendes til behandling i byrådet.

Taget til efterretning.

Bilag

29. Deltagelse i projekt om effektiv styring

Resume

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune deltager i KL projekt om effektiv styring.

Sagsfremstilling

For at understøtte kommunernes arbejde besluttede KL´s bestyrelse i efteråret 2015 at igangsætte et fælleskommunalt styrings- og effektiviseringsprogram, hvor kommunerne i fællesskab udvikler ideer til nye måder at levere den kommunale service på.
KL igangsatte 7 projekter 2016 og har besluttet at opstarte yderligere 4 projekter i 2017. Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune deltager i projektet ”Effektiv styring af sociale tilbud til borgere med progressionspotentiale”.
Projektet
Mange kommuner oplever, at flere og flere voksne borgere efterspørger hjælp og støtte fra kommunen i forbindelse med et handicap eller psykisk lidelse. Dette giver en udfordring, at flere borgere skal klares indenfor den samme økonomiske ramme. Dette projekt belyser denne problemstilling og har et fokus på mydighedsfunktionens faglige og økonomiske styring. Projektet skal belyse, hvordan bedre styring kan opnås ved bedre brug af mål og opfølgning på borgerens progression.
Formålet med projektet er at belyse, hvordan effektmål for borgerne, funktionsevnevurderinger og individomkostninger i højere grad kan kobles med fokus på særligt borgere med potentiale for progression.
Projektet opstarter i foråret 2017 og løber frem til udgangen af året.
Invitation fra KL er bilag.

Økonomi

Deltagerbetaling er sat til 15.000 kr. pr. kommune. Midlerne vil blive fundet inden for den eksisterende ramme under Budgetområde B60.10.20 - Botilbud for Voksne.

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender,
at Ishøj Kommune deltager i KL projekt om effektiv styring.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

30. Status på kontanthjælpsloft, 225-timersregel og udsættelser

Resume

Status på kontanthjælpsreformen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering.

Sagsfremstilling

Det bemærkes, at tal fra forrige måned kan ændres, hvis Jobcenter undtager med tilbagevirkende kraft. Det ses at der er et fald i januar 2017, dette skyldes enten, at borgere er kommet helt eller delvist i arbejde eller, at de er omvisiteret.

225.timersregel

November 2016

December 2016

Januar 2017

Borgere i alt

201

236

207

Heraf ægtepar

36

44

50

 

Kontanthjælpsloft

November 2016

December 2016

Januar 2017

Omfattet

793

727

716

Reduceret

299

266

272

Heraf over 3.000 kr.

17

13

13

2-3.000 kr.

62

61

63

< 2.000 kr.

220

192

196

 

Integrationsydelse

November 2016

December 2016

Januar 2017

29

30

22

 

Udsættelser: Der har i januar 2017 været én udsættelse med barn.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

31. Status på AAB-projektet

Sagsfremstilling

Boligselskabet AAB har inviteret virksomheder til at bidrage med oprettelse af job i forhold til at understøtte, at ledige borgere, bosiddende i AAB, kommer i beskæftigelse, fremfor at miste retten til kontanthjælp.

Indsatsen er opstartet i 2016 og er blevet revitaliseret i januar 2017, hvor AAB har tilkendegivet et behov for, at leverandørerne udfører praktisk arbejde, f.eks. malerarbejde i større omfang.

Der har været dialog mellem AAB og jobcenteret omkring oprettelsen af stillinger. Det er aftalt, at virksomhederne skal kontakte jobcenteret og at den samme indgang til jobcenteret som hidtil, dvs. afdelingslederen for virksomhedsservice kan kontaktes. Aktuelt er der dialog med 2 virksomheder, hvoraf en af virksomhederne allerede har ansat en udsat borger i praktik.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager status på AAB-projektet til efterretning.

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at fremtidige statuser på AAB-projektet overgår til Beskæftigelsesudvalget.

Taget til efterretning.

32. Nøgletal

Sagsfremstilling

Der fremlægges nøgletal på udvalgte områder.

Nøgletallene er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager
nøgletal til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

33. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

34. EVT.

Sagsfremstilling

Drøftelse af sundhedsområdet: Byrådet har besluttet at sætte ekstra fokus på sundhed med det formål at forbedre sundhedstilstanden og reducere udgifterne på sundhedsområdet. Med det fokus arbejdes der med at formulere en strategi samt strategiske mål for at ændre sundhedsprofilen for borgerne i Ishøj Kommune i positiv retning.

Det sker bl.a. ved at definere, hvad begrebet sundhed betyder for politikerne i Byrådet, for personalet og for unge borgere i Ishøj Kommune.

 

Til dagsordenen er vedhæftet seks spørgsmål, som drøftes på mødet.

 

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget drøftede området "sundhed".

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 14. februar 2017