Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Social- og Sundhedsudvalgets møde mandag 12. oktober 2015 kl. 16.30



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

84. Tilfredshedsundersøgelse træningscenter Ishøj-Vallensbæk 2015

Sagsfremstilling

Der er foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse på træningscenter Ishøj-Vallensbæk i foråret 2015. Undersøgelsen har haft til formål at belyse borgerens generelle tilfredshed med træningscentret samt borgerenes holdning til, hvilken vej træningscentret med fordel kan udvikle sige de kommende år. Undersøgelsens baggrund er en spørgeskemaundersøgelse med 54 respondenter samt 6 fokusgruppeinterview med brugere af træningscentret.

 

Undersøgelsen viser overordnet en meget høj tilfredshed med træningscentret.

 

Undersøgelsen samt de bagvedliggende data fra undersøgelsen er vedlagt som bilag.

 

Leder af Træningscentret Marianne Brix deltager under punktet.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Punktet oversendes til orientering i Handicapråd og Seniorråd.

Bilag

85. Meddelelser

Sagsfremstilling

Orientering om status på hjemløse. Notat samt orienteringsskrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet er vedhæftet.

 

Orientering om Kløverengens nye tilbud "Fundamentet". Beskrivelse af "Fundamentet" er vedhæftet.

 

Orientering om KLs Handicap- og Psykiatrikonference d. 18. november 2015. Program for konferencen er vedhæftet.

 

Puljeansøgning til tværkommunalt projekt mellem Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner om behandlingstilbud rettet mod børn og unge i misbrugsfamilier. Ansøgningen, budget samt budgetnoter er vedhæftet.

 

Særindstilling vedrørende puljeansøgning til tværkommunalt projekt, fra Lennart H. Nielsen:

VI har desværre for travlt med at søge midler til forskellige projekter. Vi har i Ishøj på nuværende tidspunkt lignende projekter som allerede kører. Pit stop er det seneste projekt som ishøj har sat igang. Vi har i Ishøj et ønske om bedre koordinering af de enkelte projekter. Det er så desværre ikke tilfældet efter venstres mening i denne sag. Hvordan indarbejdes det i nuværende projekter af lignende art.

Beslutning

- Der fremlægges sag på kommende Social- og Sundhedsudvalgsmøde, vedrørende eventuelt ny privat leverandør af hjemmeplejen.

 

- Projekt "Leg dig glad" er blevet indstillet til "Hele Danmarks idrætspris".

Bilag

86. Nøgletal

Sagsfremstilling

Nøgletal august 2015

Beslutning

Nøgletallene oversendes til Økonomi- og Planudvalget.

Bilag

87. Ydelseskatalog for det specialiserede voksenområde

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte samt dag- og botilbud på det specialiserede voksenområde.

Ydelseskataloget består af opdaterede og reviderede kvalitetsstandarder inden for følgende paragraffer i serviceloven:

  • Socialpædagogisk støtte jf. § 85
  • Beskyttet beskæftigelse (dagtilbud) jf. § 103
  • Aktivitets- og samværstilbud (dagtilbud) jf. § 104
  • Aflastning og midlertidige botilbud jf. § 107
  • Længerevarende botilbud jf. § 108

Der er foretaget en sproglig gennemskrivning af kvalitetsstandarderne. Derudover er kvalitetsstandarderne tilpasset gældende lovgivning. Da der alene er tale om tilrettelser og præciseringer, er der ikke foretaget ændringer i serviceniveauet.

Der er tilføjet retningslinjer for afholdelse af ferie i kvalitetsstandarderne for §§ 104, 107, 107 aflastning samt 108. Retningslinjerne fremgår af rubrikken "særlige forhold" i de nævte kvalitetsstandarder. Retningslinjerne blev politisk behandlet i Social- og Sundhedsudvalget i 2014.

Kvalitetsstandarderne beskriver det politisk fastsatte generelle vejledende serviceniveau og danner grundlag for en afgørelse om hjælp efter ovenfornævnte paragraffer. Den enkelte afgørelse træffes dog altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Ydelseskataloget er vedhæftet.

Lovgrundlag

Servicelovens §§ 84, 85, 103, 104, 107 og 108

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte samt dag- og botilbud på det specialiserede voksenområde.

Beslutning

TIltrådt.

Punktet oversendes til orientering i Handicaprådet.

Bilag

88. Ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler

Resume

Ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler i Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse i begge kommuner, og analyse af området for kropsbårne hjælpemidler i Ishøj Kommune tages til efterretning. På området for kropsbårne hjælpemidler er Ishøj Kommune udførende for Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Ydelseskataloget består af kvalitetsstandarder for kropsbårne hjælpemidler, som beskriver det politisk fastsatte generelle vejledende serviceniveau på området, som danner grundlag for en afgørelse om kropsbårne hjælpemidler, der dog altid træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Borger og Socialservice har udarbejdet en kvalitetsstandard for hvert enkelt kropsbåret hjælpemiddel for at skabe ensartethed og gennemsigtighed for borgere, sagsbehandlere og politikere.

 I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne foreslås ændringer af serviceniveauet på følgende områder:

Parykker

-          Tidligere bevilligedes 1 paryk og 1 skifteparyk med mulighed for udskiftning efter tidligst 12 måneder.

-          Fremadrettet bevilliges 1 paryk med mulighed for udskiftning efter tidligst 12 måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder hygiejnemæssige forhold, taler for det.

Brystproteser

-          Tidligere bevilligedes 1 brystprotese og 1 skiftebrystprotese med mulighed for udskiftning efter tidligst 12 måneder.

-          Fremadrettet bevilliges 1 brystprotese med mulighed for udskiftning efter tidligst 12 måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder hygiejnemæssige forhold, taler for det.

Borger og Socialservice vurderer, at ovennævnte ændringer af serviceniveauet vil bidrage til at overholde den vedtagne budgetramme på området.

I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne er der udarbejdet en analyse af området for kropsbårne hjælpemidler i Ishøj Kommune, som har til hensigt at give en status på indkøbsaftaler, nøgletal, økonomi og aktuelle tiltag, der skal sikre den bedst mulige styring af området.

Analysen beskriver, at der fra 2015 bliver gået dybere ned i udviklingen i de specifikke kropsbårne hjælpemidler. Der er et stort fokus på effektive arbejdsgange og synlighed omkring udgifter til kropsbårne hjælpemidler, således at udgiftsniveauet kan følges tæt, og der løbende bliver sikret, at kommunen finder det rigtige kropsbårne hjælpemiddel til den billigst mulige udgift.

Ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler og analyse af området for kropsbårne hjælpemidler i Ishøj Kommune er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Servicelovens (LBK nr. 1053 af 8. september 2015) § 112.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler gældende for Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune, og tager analyse af området for kropsbårne hjælpemidler i Ishøj Kommune til efterretning.

Beslutning

TIltrådt.

Punktet oversendes til orientering i Handicaprådet.

Bilag

89. Evalueringskriterier for Jump4Fun

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget har ønsket, at der bliver udarbejdet evalueringskriterier for projektet Jump4Fun med henblik på at kunne evaluere, om Ishøj Kommune skal viderføre projektet fra sommeren 2016.

 

Notat er vedlagt som bilag.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender evalueringskriterier for Jump4Fun.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

90. Arbejdsgruppe vedr. fremtidens plejeboliger i Ishøj

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fremtidens plejeboligbehov i Ishøj. Arbejdsgruppen har til formål at undersøge det fremtidige behov for plejeboliger i Ishøj Kommune.

 

Kommissorium er vedlagt som bilag.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at kommissorium for arbejdsgruppen godkendes.

Sagen oversendes til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der udpeges yderligere en repræsentant fra Social- og Sundhedsudvalget til arbejdsgruppen.

Bilag

91. Status på aktiviteter under løft af ældreområdet

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune fik i 2014 midler fra ældremilliarden. På baggrund af disse midler er der igangsat tre nye initiativer på ældreområdet. Budgettet fra 2016 er lagt ind i bloktilskuddene og budgettet for ældreområdet.

På baggrund af den vedlagte evaluering forslås det, at de tre initiativer gøres permanente.

Indstilling

Social- og sundhedsudvalget godkender at de tre initiativer gøres permanente.

Sagen oversendes til høring i Seniorrådet, samt Handicaprådet. .

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

92. Trafiksikkerhedspolitik

Resume

Ishøj Kommune skal have en trafiksikkerhedspolitik. Det foreslås, at visionen for trafiksikkerhed i Ishøj Kommune skal være, at det skal være sikkert at færdes i trafikken i Ishøj Kommune. Trafiksikkerhedspolitikken indeholder en række ambitioner og konkrete mål samt en angivelser af en række områder, hvor politikken særligt tænkes realiseret.

Sagsfremstilling

En tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til en trafiksikkerhedspolitik. Arbejdsgruppen har blandt andet hentet inspiration hos Rådet for Sikker Trafik når det gælder formuleringen og realisering af politikken.

I forslaget til trafiksikkerhedspolitik er der formuleret en række ambitioner og mål for trafiksikkerhedsområdet. Disse ambitioner og mål er overordnede og vil blive realiseret indenfor og imellem tre forskellige tilgange nemlig:

·         trafiksikkerhed i forhold til veje og stier

·         trafiksikkerhed for skoler og i dagtilbud

·         trafiksikkerhed i relation til Ishøj Kommune som arbejdsplads.

 

Ambitionerne for de tre tilgange er at:

·         det skal være sikkert, at færdes på veje og stier i Ishøj Kommune

·         ruste børn og unge til, at kunne færdes sikkert i trafikken

·         Ishøj Kommunes medarbejdere agerer ansvarligt i trafikken

 

For hver ambition er der opstillet en række mål, som skal realisere den enkelte ambition.

 

Forslaget har været sendt til høring i diverse råd og bestyrelser samt til information og drøftelse i kommunens MED-system.

Trafiksikkerhedspolitikken sætter retningen indenfor trafiksikkerhed i Ishøj Kommune og det er herefter meningen, at realiseringen af politikken skal ske i samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg mv.

 

Indstilling

Social- og sundhedsudvalget indstiller, at udkast til Trafiksikkerhedspolitik godkendes og videresendes til Byrådet til endelig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 13. oktober 2015