Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Social- og Sundhedsudvalgets møde mandag 12. maj 2014 kl. 14.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

49. Meddelelser

Sagsfremstilling

- KL sociale topmøde. På mødet udleveres kort notat om rejseplaner m.m.

- Dato for ekstraordinært møde vedrørende sag om udbud på hjemmehjælpsydelser og fritvalgs beviser bliver udmeldt på mødet.

- Ung på vej artikel fra politikken vedhæftet.              

Beslutning

Mødet holdes Onsdag den 18. juni 2014, kl. 17.00. 

              

Bilag

50. Ny styringsmodel for hjemmehjælp

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i september 2013 en ny styringmodel for hjemmehjælp. Udvalget bad samtidig om en status på dette i maj 2014.

Leder af Hjemmeplejen Rikke Iversen og Social- og Sundhedshjælper Kristina Pedersen deltager på mødet og giver en staus på projektet.



     

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager status på projektet til efterretning.     

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

51. Kvalitetsstandarder for frit valg

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og madservice fremlægges.

Forslag til ny revideret og samlet kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp fremlægges for udvalget. Kvalitetsstandarden beskriver den nye måde, hvorpå vi arbejder med BUM modellen, hvor fokus på den større fleksibilitet og samarbejdet med hjemmeplejens medarbejdere fremhæves.

I forbindelse med revideringen af standarderne er det vurderet, hvordan disse kunne forenkles og fornys. Udgangspunktet har været, at borgeren i endnu højere grad bliver oplyst om, hvordan støtten leveres og på de muligheder man har som borger. Da forenklingen er af omfattende art, vil det virke meningsforstyrrende, hvis nuværende foldere fremlægges med forslag til rettelser.

Det anbefales, at Ishøj kommune fremover kun har én folder, som indeholder både generelle forhold samt information om praktisk og personlig støtte i hjemmet. I denne tilstræbes det, via de mange eksempler, at give borgeren et indtryk af, hvordan støtten leveres med et rehabiliterende sigte.

Det tidligere afsnit om de fleksible ydelser er ændret helt, idet der med den nye måde at arbejde med rammerne i BUM modellen lægges op til en meget større fleksibilitet i måden, som man arbejder med den visiterede hjælp. Afsnittets målsætning er at afspejle dette.

Tidligere afsnit om betaling for hjemmepleje er fjernet helt. Indførelsen af den fleksible støtte samt det at hjemmeplejen primært leveres midlertidigt med et rehabiliterende sigte, medfører at det ikke længere er relevant at skelne imellem varig og midlertidig støtte, og dermed bortfalder muligheden for at opkræve betaling for midlertidig støtte også.

Folderen om madservice fremlægges til godkendelse uden ændringer i forhold til tidligere version.   

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender, kvalitetsstandarderne.    

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

52. Kvalitetsstandarder for træning og hjælpemidler

Sagsfremstilling

Byrådene i Ishøj og Vallensbæk kommuner reviderer årligt kvalitetsstandarderne
for hjælpemidler og træning. Hermed fremlægges kvalitetsstandarder for
hjælpemidler og træning gældende for 2014.

Kvalitetsstandarden for Teknisk genanvendelige hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning fremlægges til fornyet godkendelse. Der er i folderen foretaget ændringer af kontaktoplysningerne på folderens bagside, men ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til tidligere version. 

Kvalitetsstandarderne for genoptræning og vedligeholdelsestræning fremlægges til fornyet godkendelse uden ændringer i forhold til seneste version.
 
   

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender, kvalitetsstandarderne.   

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

53. Nøgletal

Sagsfremstilling

Nøgletal på børneområdet pr. 30. april 2014.   

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning.   

Beslutning

Tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget ønsker en oversigt over antallet af borgere, hvor der har været mulighed for at udføre en sanktion i forbindelse med nyttejob.

Bilag

54. Pulje til nye sundhedsinitiativer

Sagsfremstilling

Regeringen og KL har afsat 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Der er afsat 1,14 mio. kr. fra denne pulje til Ishøj Kommune. Det er aftalt, at pengene skal være gældende fra 2014 og frem.Herudover er der fra 2013 overført kr. 350.000, uforbrugte midler fra projektet NIPS (nye initativer på sundhedsområdet).

Administrationen har efter aftale med formanden udarbejdet forslag til ibrugtagning af puljen og de uforbrugte midler som indebærer tre initiativer.


De tre initiativer er (jf. de vedlagte beskrivelser):


- Et initiativ i omsorgstandplejen som skal fremme bedre tandhygiejne blandt udsatte ældre (kr. 390.000)

- International Child Development Programme (ICDP) (kr. 500.000 )

- Brobygningsindsatsen 'Leg dig glad' (250.000 kr.) (projekt total kr. 600.000 minus uforbrugte NIPS midler kr. 350.000, rest kr. 250.000 som finansieres af puljen).     

Indstilling

Social- og sundhedsudvalget beslutter at igangsætte de tre initiativer på i alt 1,14 mio. kr. samt at uforbrugte midler fra 2014 overføres til budget 2015.     

Beslutning

Tiltrådt. Socail- og Sundhedsudvalget ønsker en opfølgning på de 3 initiativer medio hvert år.   

Bilag

55. Tilsyn med plejeboliger 2013

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution har i 2013 på tilsyn på plejehjemmet Torsbo. Der er i denne sammenhæng udarbejdet en rapport. Rapporten
viser, som de foregående år, at Ishøj Kommune har et velfungerende plejehjem,
der er i stand til at udvikle sig i takt med den generelle udvikling på området.
Ifølge rapporten er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der på Torsbo
bliver arbejdet konstruktivt og fremadrettet inden for alle områder af det
sundhedsfaglige tilsyn. Det betyder også, at der først bliver lavet tilsyn igen på Torsbo i 2015.

På Kærbo Omsorgscenter blev der ikke fundet nogen fejl og mangler under Embedslægeinstitutionens tilsyn i 2012, og der er derfor ikke blevet foretaget
tilsyn i 2013. I 2014 vil der igen blive foretaget tilsyn på Omsorgscentret Kærbo.

Der er ligeledes udarbejdet en rapport på baggrund af det kommunale tilsyn med
plejehjem for 2013. Igen i år er der gennemført uanmeldte kommunale tilsyn på henholdsvis Kærbo Omsorgscenter og Torsbo Plejehjem og vurderingen lyder, at Ishøj Kommune har to yderst veldrevne plejehjem, der formår at udvikle sig løbende i takt med udviklingen i borgernes behov. Ligeledes formår plejehjemmene at planlægge tiltag, der sikrer en fortsat højere kvalitet i plejen.

Rapporterne er vedhæftet og gennemgås på mødet.



   

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporterne til efterretning.    

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

56. Tilrettet serviceniveau for brugerbetaling i forbindelse med ferier

Resume

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold samt KL har indskærpet retningslinjerne for ferieafholdelse i specialiserede tilbud. Det vedtagne serviceniveau for ferier tilrettes således efter dette.    

Sagsfremstilling

På seneste møde i Social- og Sundhedsudvalget blev der fastlagt et serviceniveau for afholdelse af ferier i kommunens specialiserede tilbud på voksenområdet. Siden da har Ministeriet og KL skærpet retningslinjerne på området.

 

Efter de skærpede retningslinjer er det ikke tilladt at medtage § 85-støtte (socialpædagogisk vejledning) til udlandet. Ministeriet og KL fastslår, at når § 85 ikke er nævnt i udlandsbekendtgørelsen, kan ydelsen ikke medbringes ved ophold i udlandet.  

Det vedtagne serviceniveau er derfor tilrettet efter de skærpede retningslinjer, så der ikke længere tilbydes ferieophold i udlandet.    

Lovgrundlag

Udlandsbekendtgørelsen, servicelovens § 85   

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender det redigerede serviceniveau for afholdelse af ferier i kommunens specialiserede tilbud på voksenområdet.    

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

57. Ankestatistik 2. halvår 2013

Resume

Opgørelse over afsluttede klagesager fordelt på afgørelsestyper for 2. halvår 2013.

Sagen er til orientering.    

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager ankestatistikken til efterretning.     

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 13. maj 2015