Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Seniorrådets møde mandag 19. februar 2018 kl. 13.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

1. Orientering fra SSU ved udvalgsformand Merete Amdisen

Sagsfremstilling

-Orientering om demenshave på Torsbo, herunder donering af 500.000 kr.

-Orientering om puljemidler på ældreområdet, herunder:

  -Aflastning af pårørende

  -Bedre behandling i ældreplejen

  -En værdig død

  -Frit valg / genoptræning

Beslutning

Socialudvalgsformand Merete Amdisen informerer om, at kommunerne ifølge en kan bestemmelse har mulighed for, at ydes ledsagelse til borgere med varige handicaps på over 67 år.

(Til de under 67 årige ydes der ledsagelse via Servicelovens §97).

Ishøj kommune har valgt ikke at gøre brug af denne kan bestemmelse til de over 67 årige. Det ville koste 450.000 kr. for de 20 Ishøjborgere det drejer sig om. Merete fortæller, at der er ved at blive udfærdiget et indstilling for SSU, hvoraf det fremgår, hvordan man så vill lægge op til at hjælpe de 20 borgere.

 

Socialudvalgsformand Merete Amdisen orienterer om, at der er ændrede kvalitetsstandater under udarbejdelse bl.a. på Servicelovens §85, §97 og §100.

 

Der har været foretaget en brugertilfrdshedsundersøgelse på madservice og hjemmehjælp - se de vedhæftede bilag - Evaluering af hjemmehjælp 2017 og evaluering af madservice 2017.

Merete Amdisen fortæller, at svarprocenten har været lav - 40% har svaret. Dog er det positivt, at der har svaret er tilfredse med ydelserne.

På landsplan har 29% f.eks. svaet at de er meget tilfredse med personlig pleje og I Ishøj har 47% svaret at de er meget tilfredse.

Merete Amdisen fortæller endvidere, at SSU har være på Kærbo og prøvesmagt maden og der var enighed om, at maden var god og at den så indbydende ud.

 

Socialudvalgsformand Merete Amdisen orienterer om, at der er ved at blive kigget på forebyggende indsatser. Dette i forbindelse med den kommunale medfinianciering ved hospitalsindlæggelser. I den forbindelse bliver der kigget på, hvilke lidelser der bevirker de hyppigste indlæggelser.

60% af indlæggelserne skyldes luftvejssygdomme, 25% skyldes brud og 15% skyldes dehydrering.

 

Merete Amdisen fortæller, at der en en statslig pulje på 1,4 millioner (pulje til bedre bemanding) som Ishøj kan søge om. Når den er politisk behandlet på SSU kommer den på seniorrådsdagsordenen.

Mødedeltagerne enes om, at det er en god idé, når der søges puljemidler, at fokusere på egne lokale mål.

Seniorrådet beder om, at få et overblik over, hvordan puljemidlerne bliver brugt.

 

Slutteligt orienterer Meret om, at der er en borger, hvis hustru, der har været på Torsbo, som har doneret 500.000 kr. til Torsbo. Giveren ønsker at nogle af pengene skal bruges

til køkkenfaciliteter og han har sagt god for, at nogle af pengene bliver brugt til den demenshave, som det er besluttet at anlægge.

 

 

 

Bilag

2. Orientering fra forvaltningen ved Helle Madsen

Sagsfremstilling

Seniorrådet ønsker drøftelse af nøgletal / hjemmeplejen (vedhæftet)

Seniorrådet ønsker orientering om klagesager

Beslutning

Centerchef for Center for Social Service Helle Maden oplyser, at det er stabschef for sundhed Rikke Hesselø, der udarbejder nøgletallene på ældreområdet måned for måned.

Der er enighed om, at Rikke Hesselø deltager på seniorrådsmødet i august 2018 og gennemgår nøgletallene.

På mødet blev der kigget på nøgletallene for januar måned (se vedhæftede bilag) og Helle Madsen orienterede om, at det er firmaet Aleris, som er Ishøj Kommunes private

leverandør af hjemmeplejeydelser.

 

Ud fra spørgsmål fra Seniorrådet orienterer Helle Madsen om, at der foreligger en statistik over utilsigtede hændelser. Helle Madsen fortæller, at hun vil finde tallene frem og

disse vil blive drøftet på et senere møde f.eks. på mødet med hjemmeplejeudvalget i april 2018.

 

Inden punktet var der en præsentationsrunde, da det er første Seniorrådsmøde, hvor Helle Madsen deltager.

Helle Madsen fortalte at hun har været i Ishøj Kommune siden 2006 og at hun er centerchef i Social Service (voksenområdet) og de også er udførere for Vallensbæk Kommune.

 

Der blev set på nøgletal for antal pladser og ventelister i institutioner (plejeboliger, plejehjem, beskyttede boliger m.v.)for januarmåned - se vedhæftede bilag.

Helle Madsen bekræfter ud fra spørgsmål fra seniorrådet, at talle kun er for Ishøj Borgere og at ventelister opgøres hvert halve år.

Det aftales at Seniorrådet får tallene i en mere uddybende udgave.

 

Seniorrådet har ønsket orientering om klagesager.

Helle Madsen fortæller, at der har været 1 klage på ældreområdet i 2018, som omhandlede hjemmepleje (rengøring af fodpaneler). Helle fortæller at der går måneder imellem, at

der er klager på ældreområdet.

 

 

 

Bilag

3. Orientering fra Senioirrådsformand Bjarne G. og næstformand Peter M.

Sagsfremstilling

-Afholdt møde imellem formand for Seniorrådet Bjarne Gosvig, næstformand for seniorrådet Peter Møller, direktør for velfærd og undervisning Lisbet Lentz og formand for Social og S Sundhedsudvalget Merete Amdisen vedrørende årsplan for seniorrådet.

-Fået møbler fra rådhuset til Seniorlokalerne

-Orientering om seniorrådets hjemmeside

 

Beslutning

Formand for Seniorrådet Bjarne Gosvig orienterer om, at han og næstformand Peter Møller har holdt møde med Socialudvalgsformand Merete Amdisen og direktør for velfærd og undervisning Lisbet Lentz vedrørende temaer for seniorrådet i 2018. Bjarne fortæller at det var et godt møde. Merete Amdisen ridser op, hvad der blev talt om. Referat fra mødet er vedhæftet.

Ud over det der er nævnt i referatet, er det aftalt, at Rikke Hesselø fortæller om nøgletal på ældreområdet på Seniorrådsmødet i august 2018 og at nye kvalitetsstandarder for Servicelovens §85, 97 og 100 kommer til høring på mødet den 16. april 2018.

 

Formand Bjarne Gosvig fortæller, at de nye møbler, som stod i kælderen på Ishøj Rådhus (rundt bord, 6 stole, et skab og en brochureholder) er kommet - Seniorrådsmedlem Erik Schlichting var nede og tage imod møblerne. Rådet aftaler at finde en dag, at tage ned og ryde op i lokalet, som de synes virker lidt proppet nu.

 

Seniorrådet ønsker en orientering om, hvad der sker med flexturordningen.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen fortæller at der arbejdes på flexturordningen for den Vestlige del af kommunen og at der lægges op til at ordningen bliver ud fra et visiteret behov.

Flexturordningen er en del af budgetforliget. Merete fortæller endvidere at Byrådet har kontakt til bylaugene og forbindelse med ordningen og de ser også på de forskellige inputs de får fra

forskellige råd og udvalg herunder Seniorrådets input.

Seniorrådsmedlem Erik Schlichting, som er en af seniorrådets repræsentanter i tilgængelighedspanelet fortæller, at de også har talt om flexturordning der. Socialudvalgsformand Merete Amdisen gør opmærksom på, at tilgængelighedspanelet også har mulighed for at komme med en anbefaling .

Merete Amidsen fortæller, at hun nok skal orientere yderligere om flexturordningen, når hun ved noget mere eller invitere en medarbejder med, der kan svare på spørgsmål om emnet.

 

Formand Bjarne Gosvig og næstformand Peter Møller fortæller at de tager til formandsskabsmøde i Danske Ældreråd (i Næstved) den 7. marts 2018.

 

Næstformand Peter Møller fortæller, at han fortsat sørger for at lægge relevante ting på Seniorrådets hjemmeside.

 

Formand Bjarne Gosvig orienterer om, at Seniorrådet har holdt møde med og besluttet at udgive en poblikation af et blad med AD-medier - se punkt 7.

 

 

Bilag

4. Orientering fra øvrige udvalg, hvor seniorrådet har en repræsentant

Beslutning

Medlem af Seniorrådet Erik Schlichting er med i Folkeoplysningsudvalget. Han opluyser, at det er begrænset hvad der sker der, som berør seniorrådet.

 

Erik Schlichting orienterer om, at der er kommet kommissoruim for tilgængelighedspanelet - kommissoriet er vedhæftet som bilag.

Erik fortæller, at tilgængelighedsudvalget har haft en drøftelse om, at de synes DOMEA bruges for meget i forbindelse med nybyggeri af lejligheder i Ishøj.

Panelet er af den opfattelse, at DOMEA ikke hører de forskellige råd og organer inden de godkender byggerierne.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen fortæller, at kommunen ikke har indsigelsesmulighed, når der er tale om private firmaer. Det er private, der sælger

grundene til boligselskaberne og kommunen har kun noget at skulle have sagt via lokalplanen og skal altså ikke i udbudsmaterialet.

Bilag

5. Besøg på Torsbo

Sagsfremstilling

Der er planer om besøg med rundvisning og frokost for seniorrådet på Torsbo i løbet af marts 2018.

Beslutning

Seniorrådet er i dialog med Dina, om at finde en dato.

6. Fastsættelse af dato for samarbejdsudvalg

Sagsfremstilling

Der skal findes en dato for at mødes med diverse foreninger, orgationer, netværk m.v., som har med 65+ borgere at gøre.

Beslutning

Seniorrådet fortæller at de plejer at holde samarbejdsudvalgsmøde med de personer i Ishøj, der er i foreninger, organisationer, netværk m.v. for +65 årige borgere.

Det besluttes, at der lægges en dato for mødet, når der er fastsat en dato for, hvornår næste folder, hvori rådet orienterer udkommer.

7. Blad til promovering af seniorrådet m.v.

Beslutning

Formand Bjarne Gosvig orienterer om, at Seniorrådet har holdt møde med og besluttet at udgive en poblikation af et blad med AD-medier. Publikationen skal fortælle, hvad Seniorrådet laver og hvordan det er sammensat. I publikationen vil der oså komme information om emner, der vedrører 60+-borgere. Seniorrådet har indgået aftale med AD-medier, Århus om udgivelse af publikationen, der vil blive produceret uden udgift for Seniorrådet. Publigationen trykkes i A4-format på glittret papir i 2.500 eksemplarer. Publikationens udgivelse er afhængig af, at der bliver tegnet annoncer i bladet ligesom antal sider også er afhængig af antal annoncer. Mindste sideantal er 4.

Ad-medier stiller en journalist til rådighed til at hælpe med at skrive artiklerne til bladet. Endvidere stilller de en fotograf til rådighed for optalelse af billeder til bladdet. Seniorrådet godkender artikler og billeder inden udgivelse af bladet.

Seniorrådet har rettighederne til alle artikler og billler.

Bladet forventes at udkomme primo maj 2018.

Seniorrådet sørger for distributionen af bladet. AD-medier sender brev med informationer ud til mere end 100 mulige annoncører fra Ishøj og kontakter disse pr. telefon efterfølgende.

Alt er uden udgift for Seniorrådet.

Bladet fremtæder meget professionelt og indbydende fortæller formand Bjarne Gosvig og AD-medier har produceret et lignende blad til 68 ældreråd/seniorråd i Danmark.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen oplyser, at rådet skal sørge for, at der står i bladet at det udgives af Ishøj Seniorråd, da kommunen ikke må lægge navn til et blad, der er finacieret via annoncer.

 

8. Samarbejde med Ældresagen

Beslutning

Seniorrådsmedlem Per Nørskov fortæller at det kan være relevant med temamøder sammen med Ældresagen, da nogle af de emner, som borgerne i Ishøj efterspørger hos Ældresagen og Seniorrådet er de samme.

Per Nørskov er også aktiv i Ældresagen og har taget nogle drøftelser med dem vedrørende nogle muligheder for samarbejde.

Det aftales at seniorrådsmedlem Jan Diemer, Seniorrådsformand Bjarne Gosvig og seniorrådets næstformand Peter Møller går videre med, at prøve at få indgået nogle aftale om fællesmøder med Ældresagen f.eks.

i form af temaer 3-4 gange om året.

9. Procedure for høringsprocesser

Sagsfremstilling

Evt. møde med borgmester Ole Bjørstorp.

Beslutning

Seniorrådet fortæller, at de synes de kommer for sent ind i forbindelse med de forskellige høringer og at de ofte har svært ved at nå at læse det omfattende materiale, der ofte ligger i forbindelse med høringerne.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen fortæller, at der er nogle procedurer og rækkefølger, der skal overholdes f.eks. at Seniorrådet ikke kan blive hørt før polikerne i udvalgene.

Helle Madsen fortæller, at høringer i Handicaprådet foregår på den måde, at punktet, som rådet skal høres, i sættes på dagsorden til et ordinært møde sammen med de eventult tilhørende bilag. Punktet drøftes

og ridses op af formanden. Derefter skriver sekretæren høringssvaret sammen med referatet fra mødet.

Seniorrådet synes det er en god idé at gøre det på samme måde for Seniorrådet fremover.

10. Evaluering af værdighedsmilliarden

Beslutning

Socialudvalgsformand fortæller at punktet var på SSU den 9. oktober og blev drøftet på det førstkommende Seniorrådsmøde herefter.

Nedenstående står i referatet af Seniorrådsmødet punkt 54 af 9. oktober 2017:

 

"Der etableres en inkontinensklinik, da inkontinens kan føre til social isolation og da det inkontinens kan opleves uværdigt, hvis ikke den bliver udredt og behandlet. Udredning og behandling vil blive kombineret med træning, der som sidegevinst også bevirker, at man kommer med ud i nogle fællesskaber. Ældrechef Per Tostenæs fortæller at man håber, at inkontinensklinikken kommer til at ligge i det nye træningscenter, men at det til en start nok koommer til at ligge på etage 2 på Ishøj Rådhus.

Seniorrådet påpeger, at man skal huske på, at der skal være mulighed for kørsel til klinikken for borgerne.

Seniorrådet påpeger endvidere, at de synes de skulle have været hørt inden socialudvalget traf en beslutning om inkontinensklinikken.

Per Tostenæs fortæller at proceduren er sådan, at de skal høres mellem fagudvalgets og byrådets beslutning. Seniorrådets opfattelse er, at de er for sent. De fortæller endvidere, at de ikke er blevet hørt/indkaldt i tilgængelighedsudvalget.

Seniorrådet overvejer at arrangere et møde med socialudvalget og borgmesteren angående prucedure for samarbejdet.

Ældrechef Per Tostenæs fortæller endvidere at man vil udvide demensinsatsen ved at styrke overgangen fra eget hjem til plejehjem herunder samarbejdet med de pårørende.

Seniorrådet tilkendegiver at de er positivt indstillet overfor indsatsområderne om inkontinens og demens".

 

Centerchef for Social Service Helle Madsen og Socialudvalgsformand Merete Amdisen fortæller, at man med hensyn til etablering af inkontinensklinik overvejer at tænke det ind i et nyt lægehus.

 

11. Velfærdspolitikken

Beslutning

Velfærdspolitiken skal på SSU til marts 2018. Merete Amdisen fortæller at der er ved at blive lagt sidste hånd på politiken og at den erstatter en del andre politiker.

 

 

12. Arrangement for frivillige i Ishøj

Sagsfremstilling

Kan eventuelt arrangeres i samarbejde imellem forvaltningen og seniorrådet.

Beslutning

Seniorrådet har talt om at anerkende frivillige i Ishøj med f.eks. en fest. Seniorrådet fortæller at det gjorde man for år tilbage med succes.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen foreslår, at man eventuelt kunne slå festen sammen med uddeling af ældrepris/handicappris og holde den som en slags pokalfest.

Mødedeltagerne taler om, at det kunne være en idé også at kunne indstille en forening til en pris og ikke kun enkeltpersoner.

Rådet beslutter at bruge foråret til at retænke uddeling af priser og hvordan vi anerkender frivillige.

Merete Amdisen refererer i de øvrige råd, at der er talt om at retænke uddeling af priser og arrangement for frivillige.

 

Seniorrådets næstformand Peter Møller orienterer om, at han skal til Kalundborg i morgen i deres frivilligråd. Han spørger om man har tænkt på at have et frivilligråd i Ishøj.

Socialudvalgsformand Merete Amdisen synes, at det er en god idé at høre, hvilken inspiration Peter Møller får fra frivillighedsrådet. Dog skal der tænkes på ikke at få for

mange råd, der dækker det samme - vi har også medborger- og demografiforum i Ishøj, som dækker de frivillige.

 

 

13. Fællestur i 2018

Sagsfremstilling

Drøftelse om fællesturen for Handicaprådet, Social og Sundhedsudvalget og Seniorrådet til Svedala.

Beslutning

Socialudvalgsformand Merete Amdisen orienterer om, at der er sat en medarbejder på opgaven. Medarbejderen er i gang med at undersøge, hvad der kunne være at se på i Svedala, som har interesse for både Seniorrådet, Handicaprådet og Social og Sundhedsudvalget.

 

Centerleder for Social Service Helle Madsen fortæller, at noget af det, som medarbejderen har meldt tilbage om, der kunne være interessant at prioritere i er:

- Demensinitiativer

- Pårørendestøtte til sårbare borgere

- Dagcentralen (svarer til vores dagcenter)

- Sikrede boliger for 70+ årige med større tilægængelighed

- Pensionistrådet (svarer til vores Seniorråd)

- Udkørende bibliotek "Bogen kommer"

- Boligstøtte - dagtilbud

- "Spira" - projekt sammen med arbejdsmarkedetsområdet

 

Seniorrådet spørger, om emnet velfærdsteknologi kunne være en idé. Dette vil Helle Madsen undersøge.

14. Overførsel af 15.000 kr. fra 2017 - 2018

Beslutning

Seniorrådet har søgt om at få overført 15.000 kr. fra budget 2017 til 2018.

Sagen er til behandling og skal afgøres i Byrådet.

15. Oversigt over Seniorrådets regnskab

Beslutning

Seniorrådet beder om, at få større indsigt i deres budet og forbrug.

Centerchef for Social Service Helle Madsen foreslår, at der på fremtidige møder er et fast punkt på om Seniorrådets økonomi, hvor der er vedhæftet en oversigt over hvor mange midler rådet har til rådighed og

hvad der er forbrugt måned for måned.

Det aftales at ovenstående effektueres fremover.

16. Eventuelt

Beslutning

Seniorrådsmedlem Jan Diemer rejser spørgsmål om, hvorvidt Ishøj Kommune har et trafiksikkerhedsråd.

Dette må undersøges og hvis vi har, må det undersøges, hvem der er medlemmer i rådet.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 27. februar 2018