Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Seniorrådets møde tirsdag 16. februar 2016 kl. 13.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

1. Godkendelse af referat

Beslutning

Godkendt.

2. Meddelelser fra forvaltningen

Beslutning

Meddelelser:

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe omkring fremtidens plejehjem. I den forbindelse skal Merete Amdisen til Holland for bl.a. at se på deres ældre- og plejeboligformer.

Træningscenteret er for småt, og der er brug for flere pladser.

Næste gang skal det drøftes, hvorfor ældre med anden etnisk baggrund ikke tager imod plejehjemspladser.

 

Merete Amdisen gennemgik flere punkter fra seniorpolitikken.

 

Der er indkaldt til borgermøde om værdighedspolitikken, hvor Seniorrådet er inviteret.

 

Merete Amdisen fortæller, at området sundhed trækkes ud af Ældre og Rehabilitering. Leder Stine Fahnøe starter pr. 1. 3. 2016.

 

Fællesmøde mellem Seniorråd og Handicapråd afholdes.

 

 

 

3. Meddelelser fra formanden

Resume

    a) Møde i Allerød 29. februar 2016.

    b) iPAD er kommet og udleveres og kursus drøftes.

    c) Seniorlokalerne og nøglebrikker.

Beslutning

Bjarne og Leif tager til møde i Allerød.

 

iPad blev udleveret på mødet, og kursus/undervisning for brug af iPad efterlyses (enten via IT-medarbejder eller en dag i seniorlokalerne).

Jan har allerede en iPad og har købt et simkort. Han kontakter Per og forhører sig om refusion af regningen.

 

Der er i alt brug for 23 brikker til seniorlokalerne.

4. Budget

Resume

    a) Opgørelse for 2015.

    b) Buget for 2016.

Beslutning

Budget for 2016 - udsat til næste møde.

 

Seniorrådet ønsker et ekstraordinært møde.

 

Lokalplan skal i offentlig høring vedr. Industriskellet 15-19 (175 boliger) (almennyttige lejligheder). Domea som bygherre.

5. Status på Seniorpolitikken 2014-2017

Sagsfremstilling

Status på senorpolitikken 2014-2017 - år 2 fremlægges. Statusnotatet tager udgangspunkt i de temaer, som politikken er bygget op omkring og giver et indblik i disse.

 

Se vedlagte notat.

Indstilling



Forslag til beslutning: 7. december 2015, pkt. 106:

Social- og Sundhedsudvalget tager status på seniorpolitikken 2014-2017 - år 2 til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 7. december 2015, pkt. 106:

Tiltrådt.

Mulighed for at deltage i rygestopprojekt med kontant belønning til borgere, der holder op med at ryge undersøges. Lennart Hartmann Nielsen(V), kan ikke tilslutte sig dette.

Punktet sendes til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Der er åbnet to cafeer, men ældre med anden etnisk baggrund dukker ikke op.

 

Rehabiliteringsprojekt = selvtræning er godt.

 

Der ønskes flere læger i Ishøj (samarbejde med regionen).

Bilag

6. Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælp og madservice

Sagsfremstilling

Ældre og Rehabilitering gennemførte ultimo 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse på ydelser leveret af den kommunale hjemmepleje og de private leverandører på hjemmehjælpsområdet samt tilfredsheden med madserviceordningen.

 

Undersøgelsen blev sendt til i alt 533 borgere. Der er overordnet modtaget 214 skemaer, hvilket giver en svarprocent på 40. I undersøgelsen af hjemmehjælp angiver 78 % af de adspurgte borgere, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjemmehjælpen. Der er fortsat en høj tilfredshed med hjælpen til personlig pleje, mens der ses en faldende tilfredshed med primært den praktiske hjælp, hvilket kan skyldes skift i leverandørerne af hjemmehjælp. Der er 37 af de adspurgte borgere, der har svaret på spørgsmål vedr. madservice. Der ses en fremgang i tilfredsheden med madservice, hvor 78 % meget tilfredse eller tilfredse med maden, og 88 % er meget tilfredse eller tilfredse med leveringen.

 

Vedhæftet er evaluering af hjemmehjælp og evaluering af madservice 2015.

 

KL anbefaler, at kommunerne hvert andet år undersøger brugertilfredsheden. Samtidig er der et relativt højt ressourceforbrug forbundet med undersøgelsen. Eventuelle ændringer foretages ikke på baggrund af én enkelt undersøgelse, men det er snarere tendenser over flere år, som vil føre til behov for nye handlinger. Administrationen indstiller på den baggrund, at der fremadrettet udarbejdes brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år - første gang i år 2017. Der skal endvidere arbejdes på at finde en form, der appellerer til, at flere deltager i undersøgelsen.

Indstilling



Forslag til beslutning: 8. februar 2016, pkt. 18:

Social- og Sundhedsudvalget tager brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning samt godkender, at der fremadrettet udarbejdes brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år.



Social- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2016, pkt. 18:

Begge punkter tiltrådt.

 

Punktet oversendes til Seniorrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Bilag

7. Pilotprojekt om etablering af socialpsykiatrisk akuttelefon på Vestegnen

Sagsfremstilling

Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby samt Vallensbæk kommuner er i regi af VAKS (Vestegnens analyse og kortlægning af specialområdet) gået sammen om at oprette en akuttelefon til voksne i akut psykisk krise. Akuttelefonen oprettes ved Ishøj kommune, og placeres fysisk på Kløverengen, botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, beliggende i Vallensbæk Kommune. Akuttelefonen oprettes foreløbig for et år, fra d. 1. september 2016 og et år frem. Akuttelefonen evalueres efter 9 måneder.

​Akuttelefonen er et tilbud, hvor voksne og deres pårørende kan få psykisk førstehjælp i de sene aften- og nattetimer. Borgerne kan ringe til akuttelefonen, hvis de ikke kan håndtere den akutte psykiske krise, de står i. Man kan henvende sig anonymt og uden aftale på forhånd.

Formålet med akuttelefonen er at afhjælpe en akut psykisk krise, således at borgeren ikke får behov for mere indgribende tilbud. Forventningen er dermed, at akuttelefonen kan bidrage til, at den socialpsykiatriske indsats over for kommunernes borgere styrkes, og at forebygge nyindlæggelser og genindlæggelser.

Målgruppe og åbningstider:
Den primære målgruppe er borgere over 18 år i de deltagende kommuner med sindslidelser, som bor i eget hjem og som har et akut behov for telefonisk hjælp og støtte. Derudover er også pårørende eller andre, der har en tæt relation til en borger i akut psykisk krise, i målgruppen.

Akuttelefonen vil være tilgængelig uden for de traditionelle åbningstider, og vil derfor have åbent kl. 23.30-07.30 alle ugens 7 dage.

Succeskriterier:
Akuttelefonen etableres som nævnt i en etårig forsøgsperiode, med evaluering efter 9 måneder. Evalueringen skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt akuttelefonen skal forankres som et fast tilbud. I den forbindelse er der fastsat en række succeskriterier: 

  1. Efter 6 måneder skal der være minimum 25 opkald om måneden. Efter 9 måneder skal der være minimum 35 opkald pr. måned. efter 12 måneder skal der være 50 opkald om måneden.
  2. 75 % af borgerne skal svare ja til, at han/hun vil ringe til akuttelefonen, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden.
  3. I samarbejde med Distriktpsykiatrisk Center Glostrup samt Amager Hospital, skal det evalueres, hvorvidt akuttelefonen vurderes at have en positiv indvirkning på antallet af indlæggelser og genindlæggelser på psykiatriområdet samt henvendelser til de psykiatriske skadestuer.
  4. Baseret på interviews med de medarbejdere, der varetager akuttelefonen, evalueres effekt og udbytte af akuttelefonen.

Finansiering:
Det anbefales, at der benyttes en objektiv finansiering i form af en abonnementsordning baseret på kommunernes indbyggerantal. Kløverengen tildeles en lønsumspulje på kr. 500.000 på årsbasis. Det første år er der imidlertid afsat yderligere kr. 50.000 af til etablering og kompetenceudvikling.

Beregning af objektiv finansiering af akuttelefon:  

 

Dragør

Tårnby

Albertslund

Brøndby

Glostrup

Ishøj

Vallensbæk

Hvidovre

Indbyggere

14028

42573

27806

35050

22357

22025

15204

52380

Pris

33.339

101.179

66.084

83.300

53.134

52.345

36.134

124.486

Etablering af akuttelefon har været drøftet på møde i direktørkredsen for vestegnssamarbejdet d. 8. januar 2016. Direktørerne anbefaler samlet, at akuttelefonen oprettes for en etårig prøveperiode med evaluering og efterfølgende mulighed for forankring. 

Vedhæftet er notat om etablering af akuttelefon på Vestegnen.

Indstilling



Forslag til beslutning: 8. februar 2016, pkt. 20:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at akuttelefonen oprettes for en etårig prøveperiode med den anbefalede finansiering og at sagen oversendes til Økonomi- og Planudvalget til endelig godkendelse.

Finansiering af akuttelefonen i projektperioden afholdes inden for rammen af budgetområde 60.10.20 (botilbud for voksne).

 



Social- og Sundhedsudvalget, 8. februar 2016, pkt. 20:

Godkendt.

 

Punktet oversendes til Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

8. Fastsættelse af dato for møde i april med Brugere og samarbejdspartnere

Beslutning

Taget til efterretning.

 

9. Eventuelt

Beslutning

Intet at berette.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 9. marts 2016