Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Økonomi- og Planudvalgets møde mandag 24. marts 2014 kl. 17.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

48. Budgetopfølgning pr. 31. januar 2014 overførelsesområdet - Social- og Sundhedsudvalgets område

Sagsfremstilling

Den administrative opfølgning for januar 2014 har vist et behov for at forelæggeresultatet på  overførelsesområdet politisk. Dette primært fordi der er forskydninger områderne i mellem - bl.a. som følge af kontanthjælpsreformen - som af styringsmæssige årsager bør indarbejdes i budgettet.

På Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde tegner der sig samlet set merudgifter på 0,2 mio. kr. (netto), jf. bilag A.



Økonomi

På baggrund af den administrative opfølgning pr. januar 2014, forventes merudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets områder på 0,2 mio. kr. (netto).

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der gives bevilling på netto 0,2 kr., jf. bilag A.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

49. Budgetopfølgning - 2014 - bevillingsområde under Økonomi- og Planudvalget

Sagsfremstilling

Den administrative opfølgning for januar 2014 har vist et behov for at forelægge resultatet på overførelsesområdet politisk. Dette primært fordi der er forskydninger områderne imellem - bl.a. som følge af kontanthjælpsreformen - som af styringsmæssige årsager bør indarbejdes i budgettet.

Flere elementer i denne budgetopfølgning er forbundne kar, hvorfor en del af budgetopfølgningen er forelagt Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomi

På Økonomi- og Planudvalgets bevillingsområde tegner der sig samlet set nettomerudgifter på 5,1 mio. kr. På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes en netto merudgift på 0,2 mio. kr.
 
Samlet set forventes der således netto merudgifter på overførselsområdet på i alt 5,3 mio. kr. 
Disse merudgifter foreslås finansieret af de i budget 2014 afsatte puljer til hhv. beskæftigelsesområdet (forsikrede ledige) og puljen til imødegåelse af merudgifter til overførselsudgifter (ikke forsikrede ledige).

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, 

at  der gives en tilllægsbevilling på 5,1 mio. kr. til de forventede merudgifter, jf. bilag A.
at  både merudgiften under Økonomi- og Planudvalget  samt merudgiften under Social- og Sundhedsudvalgets område finansieres af beskæftigelsespuljen for de forsikrede ledige med 1,3 mio. kr. samt af den pulje, der blev afsat i budget 2014 til at imødegå netop eventuelt stigende overførselsudgifter, med 4 mio. kr.

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

50. Videreførsel af uforbrugte driftsbevillinger fra 2013 til 2014

Resume

For at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse og disponering af midlerne på driftsbudgettet er der adgang til at spare op til konkrete anskaffelser og aktiviteter i det efterfølgende år. Tilsvarende kan merforbrug reducere næste års driftsbudget. 
Fagcentrene har gennemgået og kvalitetssikret ansøgningerne om videreførsler fra 2013 til 2014, der herefter udgør samlet 21,430 mio. kr.

Sagsfremstilling

Videreførsel af driftsbevillinger har historisk udgjort 20,400 mio. kr. fra 2010-2011, 18,700 mio. kr. fra 2011-2012 og 15,500 mio. kr. fra 2012-2013. I et styringsmæssigt perspektiv (overholdelse af serviceudgiftsramme og likviditet mv.) bør videreførslerne være på nogenlunde sammen niveau som årene før.
I ansøgningerne om videreførsler fra 2013 til 2014 indgår imidlertid ekstraordinært uforbrugte midler fra lærer-lockouten på 2,157 mio. kr. samt uforbrugte projektmidler på 1,000 mio. kr. Disse midler kan som følge af deres karakter betragtes som undtaget fra opgørelsen af det samlede videreførselsbeløb. Herefter udgør videreførselsbeløbet 18,273 mio. kr.
Heraf foreslås 1,720 mio. kr. videreført som anlægsbevilling. Derved vil midlerne ikke belaste serviceudgiftsrammen i 2014.
Der vil således være tale om, at der ”ordinært” videreføres 16,553 mio. kr. til drift fra 2013 til 2014, hvilket administrationen vurderer vil være acceptabelt i forhold til tidligere års videreførsler.
Der er tillige ansøgning om videreførsel af finansbevilling på 6,142 mio. kr. vedrørende grundkapitalindskud i boligselskaber.

Der fremlægges oversigt over ansøgningerne.

Økonomi

Opsummeret kan videreførslerne opstilles som nedenstående:

Videreførsler i alt
21,430 mio.kr.
Heraf lockout midler
-2,157 mio.kr.
Heraf uforbrugte projektmidler
-2,000 mio.kr.
 
 
Mellemsum
18,273 mio.kr.
Drift til anlæg
 
- Kommunikation, etab. af studio tv-Ishøj
-0,200 mio.kr.
- Sundhed/Ældre, kølerum Kærbo
-0,360 mio.kr.
- CKE, etablering af ABA anlæg
-1,160 mio.kr.
 
 
Ordinær driftsvidereførsler til 2014
16,553 mio.kr.

Indstilling

Forslag til indstilling:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der videreføres 21,430 mio. kr. som driftsbevillinger, 1,720 mio. kr. som anlægsbevillinger og 6,142 mio. kr. som finansbevillinger.

Beslutning

Rettelse i tabel: Uforbrugte projektmidler i skemaet linje 3 rettes fra -2,000 mio.kr. til -1,000 mio.kr.

Tiltrådt

Bilag

51. Videreførsel af uforbrugte anlægsbevillinger fra 2013 til 2014

Resume

Anlægsprojekter løber ofte over flere år og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til efterfølgende år.

Sagsfremstilling

Ultimo regnskabsåret 2013 er der opgjort uforbrugte anlægsudgiftsbevillinger på 10,422 mio. kr. og uforbrugte anlægsindtægtsbevillinger på 5,670 mio. kr. Der fremlægges oversigt over anlægsprojekterne.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der videreføres anlægsbevillinger for netto 4,752 mio. kr.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

52. Budgetprocedure 2015 - 2018

Sagsfremstilling

Budgetarbejdet for 2015-2018 er i planlægningsfasen. Proceduresagen angiver de administrative regler administrationen skal udarbejde budgetforslaget til 1. behandling.
1 behandling af budgetforslaget sker på Økonomi- og Planudvalgets møde den 25. august 2014 og ekstraordinært byrådsmøde samme dag. Forslag til regler for budgetlægningen fremgår af bilag 1 og politiske tidsplan ( bilag 2) bl.a :

  • Fremskrivning af pris- og lønudvikling sker i overensstemmelse med KL's  anbefalede fremskrivningsprocenter. Rådighedsbeløb på investeringsoversigten fremskrives ikke.

  • Udskrivningsprocenten forudsættes i budgetforslaget foreløbigt fastsat til 25,0 og grundskyldspromillen uændret til 25,00. Budgetforslaget anvender det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

  • Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner (land og hovedstadspuljen jf. §§16 og 19 og tilskud til kommuner som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer (jf. §17) indarbejdes foreløbigt med 0 kr.

  • Finansieringsudvalget har fremlagt en rapport med forslag til ændring af tilskuds- og udligningssystemet vedr. kriterierne omkring indvandrere og efterkommere. I sagens natur er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at tage højde for evt. konsekvenser heraf for Ishøj Kommune.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, 

  • At budgetforslaget for 2015 og budgetoverslagsårene 2016-2018 udarbejdes efter reglerne i bilag 1, og at eventuelle afvigelser herfra beskrives særskilt i budgetforslaget.

  • At 1. behandling af budgetforslaget sker på et ekstraordinært byrådsmøde den 25. august 2014.

  • At 2. behandling (budgetvedtagelsen) sker på byrådsmødet den 7. oktober 2014.
    At ændringsforslag fra byrådets medlemmer skal fremsendes senest den 19. september 2014.

Beslutning

Rettelse i tekst:Efter ordet "grundskylsdpromillen" i 2 pkt.i sagsfremstillingen tilføjes "foreløbigt".

Tiltrådt

Bilag

53. Finansieringsudvalgets rapport om udligningsordninger vedrørende indvandrere og efterkommere

Resume

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde den 14. marts 2014 Finansieringsudvalgets rapport om udligningsordningsordninger vedrørende indvandrere og efterkommere. Rapporten vedlægges som bilag.

Sagsfremstilling

Finansieringsudvalget vurderer afslutningsvis i rapporten, at det er muligt at sigte mod at foretage inkorporering af den særlige udlændingeudligning i det generelle system samtidig med en justering af udgiftsbehovet. Argumentet for en sådan omlægning er et overordnet ønske om, af overskuelighedshensyn, så vidt muligt at undgå særlige tilskuds- og udligningsordninger sammenholdt med det forhold, at andre særlige indsatser også håndteres inden for det generelle system.
 
På den anden side vurderer udvalget, at en videreførelse af den nuværende særskilte ordning for udlændingeudligning indebærer, at det er synligt, at der i udligningen tages hånd om kommunernes udgiftspres på udlændingeområdet. Samtidigt er det muligt at fastholde et selvstændigt udligningsniveau. Såfremt ordningen videreføres, er det udvalgets vurdering, at der på baggrund af en undersøgelse foretaget af KORA og en af Finansieringsudvalget selv, er relevant at sigte mod en justering af de nuværende tilskudsbeløb i ordningen.. Det bemærkes i den forbindelse, at der med et jævnt stigende antal indvandrere og efterkommere uden disse justeringer vil blive tale om en stadigt større forskel mellem det totale beløb fordelt efter den nuværende ordning, og det samlede udgiftsniveau, der efter de seneste oplysninger vurderes fagligt underbygget.
 
Begge ændringer vil have byrdefordelingsmæssige virkninger, som særligt vil berøre enkelte grupper af kommuner. Det vil derfor i forbindelse med en fremtidig omlægning af ordningen være relevant at vurdere behovet for en overgangsordning samt muligheden for at inddrage virkninger i udmålingen af særtilskud.

Økonomi

Rapporten beskriver en række overvejelser om ændring af udligningsordningen, og resultatet af disse fremgår af bilagsmaterialet til rapporten. En af modellerne omhandler inkorporering i det generelle udligningssystem og justering i kriterium for ”antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande” med 2 mia. kr. Efter denne model vil Ishøj miste 27,4 mio. kr., svarende til 0,81% skattepoint.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

Beslutning

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der rettes henvendelse til regeringen for at synliggøreproblemstillingen for Ishøj kommune.

Tiltrådt

Bilag

54. Samarbejds- /partnerskabsaftale med LO Hovedstaden omkring social dumpning

Resume

LO Hovedstaden har i brev af 25. februar 2014 fremsendt udkast til samarbejds- /partnerskabsaftale om indsatsen mod social dumpning.

Sagsfremstilling

Grundlaget for udkastet til aftale bygger på følgende emner:

  • Arbejdsklausuler skal søges udbredt til kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde, samt i øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt

  • Kommunen skal overveje brugen af sociale klausuler/partnerskaber om uddannelses- og praktikpladser i relevante udbud

  • Fagbevægelsen tilbyder rådgivning og vejledning samt medvirken ved kontrollen af, om virksomhederne overholder reglerne om registrering og reglerne om løn- og arbejdsvilkår.

Udkast til samarbejdsaftale mellem LO Hovedstaden og Ishøj Kommune fremlægges.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udkastet til samarbejdsaftale godkendes.

Beslutning

Aftalen vedhæftes som bilag til byrådets dagsorden.

Tiltrådt

Bilag

55. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

56. Beredskabsplan for strandrensning 2014

Resume

Beredskabsplan for strandrensning skal godkendes af byrådet.

Sagsfremstilling

Ifølge Havmiljøloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en beredskabsplan for oprensning af kyststrækninger i tilfælde af væsentlige forureninger af kysten og for bekæmpelse af forurening i havnen i kommunen.
 
På baggrund af, at Ishøj Kommune varetager miljøopgaverne for Vallensbæk Kommune efter kommunalreformen i 2007 har beredskabscheferne fra Ishøj og Vallensbæk Kommuner ønsket, at planen bliver udarbejdet som en samlet plan for begge Kommuner.

Planen skal godkendes af Ishøj Byråd og Vallensbæks Kommunalbestyrelse.

Planen beskriver, hvordan de berørte beredskaber og myndigheder alarmeres om kystforurening, og hvad deres respektive opgaver er. Herunder hvordan der indkaldes materiel, mandskab og faglig bistand for at minimere skaderne og iværksætte oprydningen.

Planen skal ikke sendes i høring.
 
Planen vil efter godkendelsen, blive fremsendt til de berørte parter.

Lovgrundlag

Havmiljøloven nr. 963 af den 3. juli 2013 §35, stk. 2

Indstilling

Klima- og Miljøudvalg indstiller, at Beredskabsplan for strandrensning godkendes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

57. Orientering om Statsforvaltningens udtalelse vedrørende delegering af myndighedsopgaver til Vestforbrænding i forbindelse med fastsættelse og opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr.

Resume

I forbindelse med en klagesag har Ishøj Kommune redegjort overfor Statsforvaltningen, hvordan kommunen instruerer Vestforbrænding i, at forvalte sager for kommunen vedrørende  fritagelse for betaling af affaldsgebyr.

Statsforvaltningen har udtalt, at den ikke finder, at kommunens delegation af myndighedsopgaver i forbindelse med Vestforbrændings behandling af sager om betaling af erhvervsaffaldsgebyr er ulovlig.

Sagsfremstilling

Byrådet blev den 3. april 2012 orienteret om de principper og den administration, som Vestforbrænding anvender i det sagsforberedende arbejde til behandling af ansøgninger om fritagelse af betaling af affaldsgebyr fra virksomheder i Ishøj og Vallensbæk Kommune.
 
Byrådet blev orienteret den 19. marts 2013 om Ishøjs Kommunes redegørelse til Statsforvaltningen om kommunens instruktion fra kommunen til Vestforbrænding, som beskriver, hvordan Vestforbrænding skal forvalte fritagelsesbestemmelserne for kommunen. Baggrunden for redegørelsen til Statsforvaltningen var en virksomheds klage over Ishøj Kommunes afgørelse i en sag om fritagelse for gebyr.
 
Statsforvaltningen har meddelt Ishøj Kommune d. 18 februar 2014 at forvaltningen finder, at Vallensbæk og Ishøj kommune ”ikke har foretaget en ulovlig delegation af myndighedsopgaver i forbindelse med I/S Vestforbrændings behandling af sager om betaling af erhvervsaffaldsgebyr”.
 
Statsforvaltningen begrunder det med

  • at Vestforbrænding ikke udfører myndighedsopgaver, men kun faktisk forvaltningsvirksomhed ved behandling af sager om erhvervsaffaldsgebyr.

  • at Kommunen træffer afgørelser om fritagelser i de sager, hvor det ikke direkte fremgår af affaldsbekendtgørelsen,

  • at kommunen har indgået aftale med Vestforbrænding om, hvordan sagerne skal behandles og hvilke oplysninger, der skal indhentes og endelig

  • at Vestforbrænding henvender sig til kommunen i sager, hvor der opstår tvivl.  

Statsforvaltningen vil ikke foretages sig yderligere i sagen.
 
Bilag: Statsforvaltningens udtalelse.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at orientering om Statsforvaltningens udtalelse tages til efterretning.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

58. Ishøj Varmeværk, kedellinje 2 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

59. Status digitaliserings- og kanalstrategi

Resume

Byrådet har bedt om en status på digitaliserings- og kanalstrategien. Status fremlægges herved til efterretning.

Sagsfremstilling

Borger- og Socialservice har udarbejdet en status på digitaliserings- og kanalstrategien. Det fremgår af den vedlagte status, at Ishøj Kommune er godt med i forhold til de fastsatte mål i strategierne.

  • Med initiativerne i digitaliseringsstrategien er det lykkedes Ishøj at gå fra en sidsteplads til en 11. plads i forhold til kommunernes digitaliseringsgrad

  • Ishøj har nået målet om at reducere indgående henvendelser via papirpost til 4 %

  • Ishøj har øget brugen af selvbetjeningsløsninger til 32,8 % og ligger over landsgennemsnittet. Målet er 40% ved udgangen af 2015

  • Ishøj nåede målet om, at 25 % af borgerne skulle have en digital postkasse ved udgangen af 2013

  • Hele 87% af de udgående henvendelser fra kommunen foregår via digital post, hvilket ligger langt over landsgennemsnittet på 60%    

  • De personlige henvendelser er steget fra 28% i 2012 til 38,8% i 2013 og ligger således langt fra målet på 14% ved udgangen af 2015

Den primære årsag til, at antallet af personlige henvendelser er steget er, at ydelse afholder personlige samtaler med borgerne, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Dette er heller ikke generel praksis i de øvrige kommuner. Det er ligeledes blevet lettere at opgøre henvendelserne efter ydelse er rykket ned i Borgerservice.  

Forventningen er dog, at antallet af personlige henvendelser vil falde i løbet af 2014.

Status er vedhæftet.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status for digitaliserings- og kanalstrategi tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

60. Priser på madservice

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af budgetforlig 2014 mellem partierne i Ishøj Byråd blev det blandt andet besluttet, at madservicepriserne fastholdes i 2014 uanset priserne på råvarerne.

Prisen for mad er imidlertid blevet prisfremskrevet, hvilket har betydet en prisfremgang på 1 kr. på hovedretterne. Alle andre madpriser er uændrede. Det foreslås, at prisen for hovedretten reguleres med virkning fra 1. juni, således at prisfremskrivningen neutraliseres og prisen reduceres med 1. kr.
 
Ændringen betyder en merudgift på kr. 41.317,- i 2014 og i overslagsårene kr. 70.830,- p.a. Beløbet foreslås indarbejdet i forbindelse med førstkommende budgetopfølgning.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at madservicepriserne reguleres med 1. kr, pr. 1. juni 2014.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 13. maj 2015