Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Økonomi- og Planudvalgets møde mandag 21. december 2015 kl. 17.00


Fraværende:

 

Møde slut:18:45


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

204. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

205. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

206. Østsjællands Beredskab

Resume

Byrådet godkendte den 3. november 2015 et udkast til en fælles risikobaseret dimensionering (RDB) for Østsjællands Beredskab. Beredskabsstyrelsen har godkendt udkastet.

Sagsfremstilling

Beredskab Østsjælland er etableret den 1. oktober 2015 og er ejet af Køge, Vallensbæk, Ishøj, Roskilde, Stevns, Greve, Høje-Taastrup og Solrød Kommuner i fællesskab.

Østsjællands Beredskab har udarbejdet en fælles RBD, som er godkendt af Beredskabsstyrelsen. Byrådene skal nu godkende den fælles RBD, som vedlægges i bilag.

RBD’en er udtryk for, at der er skabt et sammenhængende beredskabsområde, som Østsjællands Beredskab dækker i samarbejde med Falck.

Med den nye fælles RBD forventer Østsjællands Beredskab at kunne levere det samme serviceniveau som hidtil samtidig med, at der på sigt kan opnås kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster som følge af stordriftsfordele og en optimeret planlægning af beredskab på tværs af kommunegrænser.

Den nye fælles RBD betyder lukning af stationen i Solrød Kommune. Solrød Kommune har i den anledning bedt om og fået udarbejdet dokumentation for, at serviceniveauet ikke forringes i kommunen. Undersøgelsen viser, at den nye RBD fortsat kan levere den samme gode service som tidligere, og at lukningen ikke kommer til at gå ud over beredskabsniveauet.

Til orientering har Statsforvaltningen den 18. november 2015 godkendt vedtægter herunder bilag og ejerstrategi for Østsjællands Beredskab. De respektive byråd godkendte i juni og august 2015 vedtægterne for Østsjællands Beredskab. 

Interimbestyrelsen for Østsjællands Beredskab har den 17. december 2015 besluttet, at indskrive Solrød brandstation i den nye RBD. Et nyt udbud af opgaven skal senere afgøre den endelige struktur for brandstationen, vurderet ud fra responstider.

Økonomi

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den fremlagte RBD for Østsjællands Beredskab godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

207. Lejerbo, Fasanvangen - godkendelse af skema C

Resume

Lejerbo har den 11. november 2015 fremsendt byggeregnskab, skema C, til kommunens godkendelse. Den samlede anskaffelsessum på skema C er opgjort til 42.949.000 kr.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har den 1. april 2014 godkendt skema B-ansøgningen med en anskaffelsessum på 44.434.000, hvoraf kommunens grundkapital udgør 10% - i alt 4.443.400.

Anskaffelsessummen på skema C er 1.484.648 kr. mindre end skema B hvilket skyldes, at de samlede udgifter for byggeriet har været mindre end budgetteret i skema B. Kommunens grundkapital udgør i henhold til skema C-ansøgningen kr. 4.294.900 - en mindre udgift på 148.500 kr.

Der er afsat et beløb i skema C på 631.930,06 kr. - til omkostninger til teknisk rådgivning/1 års gennemgang, revisionshonorar, m.v. Pengene til de afsatte beløb er øremærkede til de nævnte formål og kan ikke anvendes til andre formål. De manglende arbejder og afsatte beløb skal være afsluttet og afregnet inden seks måneder efter, at byggeregnskabet er godkendt. Ved afregningen fremsendes revisionspåtegnet regnskab for de afsatte beløb.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at byggeregnskab skema C samt bilag godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

208. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

209. Diæter til ikke-politiske medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget består ud over repræsentanter for Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten af medlemmer, som repræsenterer henholdsvis uddannelsesområdet (CPH West), arbejdstagersiden (LO) arbejdsgiversiden (DA) Ishøjs erhvervsforening (Ole Noren)  samt socialmedicinsk enhed (Frederiksberg Hospital). Beskæftigelsesudvalget mødes fire gange årligt.

Der er fremlagt ønske om, at ovenstående udefrakommende medlemmer pr. 1. januar 2015 vil modtage diæter for deres deltagelse i møderne i Beskæftigelsesudvalget, og befordringsgodtgørelse til og fra møder, der afregnes efter statens takst. Diæterne vil blive udbetalt efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse og Ishøj Kommunes diætregulativ.

Økonomi

Jævnfør Ishøj Kommunes diætregulativ udgør diæter for deltagelse i møder 405 kr. pr påbegyndt time.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi og Planudvalget indstiller, at udbetaling af diæter og befordringsgodtgørelse sker pr. 1. januar 2015.

Beslutning

Tilføjelse i økonomiafsnit: pr påbegyndt 4 timer.

Tiltrådt

210. Forsikring og Risikostyring (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

211. Servicebesøg/controlling 2015

Resume

Direktionscenter Økonomi (DCØ) har i overensstemmelse med Økonomiregulativet (godkendt 4. februar 2014) gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Det drejer sig om:

Vibeholmskolen og sfo. den 18. november 2015

Bredekærgård, den 24. november 2015

Park og Vej, den 26. november 2015

Strandgårdskolen og sfo - Gruppeordningen og sfo den 27. november 2015

Børnehuset Elverhøj, den 30. november 2015

Servicebesøg/controlling har vist, at de kontrollerede områder på alle fem driftssteder bliver håndteret betryggende, dog på enkelte områder bør budget og konteringspraksis i samarbejde med driftssted og DCØ konsulenten gennemgås.

Sagsfremstilling

I henhold til Byrådets beslutning er besøgene ikke alene tænkt som en egentlig kontrol, men tillige som et servicebesøg, hvor dialogen mellem DCØ og organisationen er i højsæde. Dette med henblik på at tilføre organisationen øget værdi. DCØ vil med sit brede organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. kunne bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne, samt at indgå i dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv.  

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporten vedrørende servicebesøg/controlling for 2015 tages til efterretning

Beslutning

Til efterretning

Bilag

212. Ejendomssag (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

213. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

214. Forslag til Kommuneplantillæg nr 2

Resume

Der skal træffes beslutning om at vedtage at sende forslag Kommuneplantillæg nr 2, der er udarbejdet i forbindelse med lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd, i høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune fik med Fingerplan 2013 lov til at inddrage et større areal til byudvikling, da arealet i forbindelse med etableringen af Ringsted-København jernbanen blev klemt inde mellem denne og motorring 4. Et bufferareal langs motorvejen og jernbanen blev i Fingerplanen ikke taget ud af den grønne kile. For at rette op på dette har Naturstyrelsen udarbejdet et teknisk brev, der redegør for fejlen og som muliggør at Ishøj Kommune kan se bort fra den grønne kile i bufferarealet. Ændringen vil blive indarbejdet i statens revision af Fingerplan 13. Ændringen er ikke indarbejdet i Kommuneplan 14 på grund af tidspunktet for modtagelsen af brevet fra Naturstyrelsen, og skal derfor indarbejdes via et kommuneplantillæg, således at kommuneplanen er i overensstemmelse med Naturstyrelsens bemærkninger og lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd er i overensstemmelse med kommuneplan 14 i forhold til afgrænsningen af de grønne kiler.

Kommuneplantillæg nr. 2 er derfor udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd, for at muliggøre, at området kan anvendes til transport- og logistikvirksomheder.

Kommuneplantillægget omhandler ændringen af den grønne kiles afgrænsning

Lovgrundlag

Planloven § 11

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende Kommuneplantillæg nr.2 i høring i 8 uger sammen med lokalplanforslag 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

215. Forslag til lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd i offentlig høring i minimum 8 uger, samtidig med at en miljøvurdering af lokalplan 1.74 og kommuneplantillæg nr 2 offentliggøres med en høring på 8 uger.

 

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at udvikle et erhvervsområde på et landbrugsareal op imod Motorring 4 og Ishøj Stationsvej. Det sker på baggrund af, at Fingerplan 2013 udtager arealet som grøn kile på grund af den kommende højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Banen afskærer området fra den grønne kile ved krydsning af Motorring 4 ved Brentedalen mod nord og ved Ishøj Stationsvej/Vejleåvej mod syd. Arealet ligger ideelt placeret for transport- og distributionserhverv ved afkørslen til Motorring 4 og tæt på E20 og E47.

Winthersminde Erhvervsområde får et areal på cirka 240.000 m2, som udvikles i to etaper, hvoraf denne lokalplan omfatter etape 1, Winthersminde Erhvervsområde Syd med et areal på cirka 187.000 m2.

Lokalplanens formål er at skabe mulighed for at anvende området til transport- og distributionserhverv samt produktionserhverv med stort transportbehov samt administration og servicefunktioner, der knytter sig til de enkelte virksomheder. Samtidig giver lokalplanen mulighed for at opføre fastfoodrestaurant, cafeteria og tankstation i en mindre del af området ud mod Ishøj Stationsvej.

Det er lokalplanens mål, at Winthersminde Erhvervsområde Syd kommer til at fremstå med et sammenhængende udtryk. Det betyder, at lokalplanen indeholder principper for bebyggelse, belysning, beplantning, veje, klima og skiltning. Notat med eksempler på principper og krav vedhæftes. Der stilles krav til bebyggelsens højde, facader og materialefarver, som skal sikre, at den ikke bliver monoton og dominerende. Lokalplanen har også fokus på at skabe et trygt og kriminalitetsforebyggende miljø i erhvervsområdet og har dermed krav om, at området skal fremstå oplyst og med gode oversigtsmuligheder ved hjælp af belysning. For at give erhvervsområdet en særegen karakter giver lokalplanen mulighed for kunstbelysning i området. Lokalplanen stiller krav om, at beplantningen i området skal have et ensartet udtryk med egetræer ud mod Motorring 4 og Ishøj Stationsvej, der vil være den gennemgående træsort i området. Derudover stiller lokalplanen krav om, at der langs veje skal være træer og grøfter, som opsamler regnvand fra området, hvorfra det kontrolleret ledes til det offentlige regnvandssystem på baggrund af at erhvervsområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Til sidst stilles der krav til skiltning i området, så virksomhederne får en synlighed fra Motorring 4 og Ishøj Stationsvej, samtidig med at den skal gøre det nemt at finde rundt i området. 

Der er vedhæftet et rettelsesbilag i forhold til, at Erhvervsstyrelsen har meddelt dispensation fra transportkorridoren ud mod jernbanen.

Lovgrundlag

Planloven § 13 og 15

Økonomi

Lokalplan fastholder udgifter fra udbuddet på etablering og drift af

  • kunstbelysning langs Motorring 4
  • beplantning langs Motorring 4 og Ishøj Stationsvej
  • byggemodning af vej frem til skel inklusiv beplantning og belysning.

Beløbet dækkes af de kommende salgsindtægter, og finansieres midlertidigt ved udlæg fra kassebeholdningen.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd sendes i offentlig høring i perioden 6. januar - 2. marts 2016.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

216. Miljøvurdering lokalplan Winthersminde Syd

Resume

Der skal træffes beslutning om at vedtage at sende miljøvurdering af forslag til loklaplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer som lokalplanen medfører. Miljøvurderingen bygger på en afgrænsningsrapport, som har været sendt i høring hos berørte myndigheder som i dette tilfælde var Ishøj Kommunes miljøafdeling samt Kroppedal Museum. De indkomne høringssvar giver udelukkende anledning til en mindre præcisering i miljøvurderingen. I det videre arbejde er følgende seks miljøfaktorer blevet udpeget som de der kan berøres væsentligt af lokalplanen:

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, Befolkningen, Jord/arealanvendelse, Vand, Klimatiske faktorer, Landskab.

Når lokalplanen for Winthersminde erhvervsområde vedtages kan følgende indvirkninger på miljøtilstanden forventes:

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna: Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres træbeplantning langs veje samt grøfter til opsamling og afledning af regnvand inden for lokalplanområdet. Forslaget giver dermed mulighed for at give området et grønt præg og mulighed for en begrænset forbedring af biodiversiteten i området.

Befolkningen: Lokalplanens mulighed for etablering af beplantning kan tilføre grønne elementer til erhvervsområdet og forskønne områdets karakter. Yderligere vil etablering af en stiforbindelse forbinde naturstien Strandparken-Hedeland nord for området til et kommende skovområde syd for Winthersminde Erhvervsområde. Det kan øge områdets rekreative potentiale.

Jord/arealanvendelse: Lokalplanen vurderes ikke at medføre væsentlig indvirkning på arealanvendelsen, fordi de største ændringer i forbindelse med arealanvendelsen er sket, da kommuneplan 2014 fastlagde anvendelsen som erhvervsområde.

Vand: Lokalplanen indeholder krav om etablering af skærpede foranstaltninger for at mindske risikoen for forurening. Derfor vurderes lokalplanen ikke at medføre aktiviteter, der kan forårsage risiko for forurening af grundvandet.

Klimatiske faktorer: Lokalplanen giver kun mulighed for kontrolleret afledning og ikke nedsivning af regnvand i området. Derfor vurderes lokalplanen ikke at medføre aktiviteter, der kan forårsage risiko for forurening af grundvandet.

Landskab: Lokalplanområdet er udlagt som erhvervsområde med en bygningshøjde i op til 20 meter, hvilket ændrer den landskabelige oplevelse fra det nuværende landsbrugsområde. Etablering af lyskunst kan også påvirke den landskabelige oplevelse men vurderes ikke at medføre væsentlige indvirkninger på landskabet.

Arkæologisk kulturarv: Lokalplanområdet er ikke udpeget som et areal med kulturhistoriske interesser men gennemgår pt. en arkæologisk forundersøgelse, hvor væsentlige fund registreres og bevares. Dermed vurderes den arkæologiske kulturarv ikke at blive påvirket væsentligt.

Lovgrundlag

Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer".

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at sende Miljøvurderingen i høring i 8 uger fra 6. januar til 2. marts 2016 samtidig med lokalplanforslag 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

217. Udvidelse af forsøg med modulvogntog

Resume

Ansøgning fra transportfirmaet Kim Johansen Transport Group i Greve om udvidelse af forsøg med modulvogntog på Vejleåvej

Sagsfremstilling

Transportfirmaet Kim Johansen Transport Group i Greve har den 12. november 2015 fremsendt en ansøgning om kørsel med modulvogntog på Vejleåvej (Bilag A). Virksomheden ønsker at tilslutte sig det eksisterende vejnet for modulvogntog i Ishøj Kommune (Bilag B).

Den ansøgte strækning på Vejleåvej er cirka 500 meter lang, og fremgår af Bilag C.

Ansøgningen behandles efter virksomhedsordningen for modulvogntog, og Park- og Vejcenteret ansøger i samarbejde med virksomheden efter de nødvendige tilladelser fra Vejdirektoratet og Politiet.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen skal projektet gennemgås af en uafhængig trafiksikkerhedsrevisor, som skal sikre at trafiksikkerheden ikke forringes.

Nærmeste alternativ til at tilslutte sig modulvogntogsnettet i Ishøj Kommune, er at ansøger benytter Vejleåvej og Kildebrøndevej til motorvejsafkørsel 27, Greve Nord. Dette medfører cirka 1,3  km længere rute for ansøger, og udgifter til ombygning af en rundkørsel i Greve Kommune, og en ombygning af krydsene ved motorvejsramperne.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Økonomi

Ansøger afholder udgifter forbundet med ansøgningen, og eventuelle udgifter til ændringer af Vejleåvej. Ishøj Kommune afholder alle ekstra driftsudgifter til ekstra slid og skader på vejen, som følge af kørsel med modulvogntog.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at det ansøgte imødekommes under forudsætning af, at ansøger afholder udgifter forbundet med ansøgning og eventuelle ændringer af Vejleåvej. Park- og Vejcenteret ansøger om de nødvendige tilladelser fra Vejdirektoratet og Politiet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

218. Busfremkommelighed for linje 400S

Resume

Ishøj Kommune har fået et tilskud på kr. 620.000 til busfremkommelighed for buslinje 400S.

Sagsfremstilling

Park- og Vejcenter søgte, på baggrund af sag forelagt Teknik- og Bygningsudvalget i december 2014, i foråret 2015 om tilskud til "fremkommelighed der batter" for linje 400S, bilag A. Kravet til medfinansiering var min. 50 %. Såfremt der opnåedes tilsagn om tilskud, skulle der efterfølgende tages stilling til midler til medfinansiering.

Movia orienterede i august måned 2015 om, at Trafikstyrelsen har givet tilsagn om støtte på ca. 7 mio. kr. fra fremkommelighedspuljen, hvilket betyder at hele projektet "fremkommelighed der batter" kan gennemføres uden medfinansiering. Cowi, som har udarbejdet rapporten, har skønnet at anlægsøkonomien for Ishøjdelen udgør ca. kr. 620.000 inkl. projektering og uforudsete udgifter (25 %).

Ud over omlægning af linje 400S mellem Ishøj Station og Ishøj Stationsvej/Ishøj Boulevard, omhandler Ishøjdelen overvejende om samordning af signalanlæg.

Swarco som er signalleverandør i Ishøj Kommune har på baggrund af rapporten gennemgået alle berørte signalanlæg og er kommet til den konklusion, at to af anlæggene skal have udskiftet styreapparatet før samordordningsmodulet kan indbygges.

Tilskudsmidlerne må ikke anvendes til drift af eksisterende signalanlæg, hvilket betyder at Park- og Vejcenter reserverer kr. 150.000 på driftsbudgettet i 2016 til udskiftning af to styreapparater.

Omlægning af linje 400S er planlagt udført ved køreplanskift 14. december 2015 og får ingen betydning for den øvrige trafik i området. Øvrige anlægsarbejder forventes udført i 1. kvartal 2016.

Økonomi

Anlægsøkonomi (ekskl. moms):
Tilskud: kr. 620.000 inkl. projektudvikling og uforudsete udgifter.
Udskiftning af styreapparater: kr. 150.000

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at projektet gennemføres.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, således at der meddeles en indtægtsbevilling på kr. 620.000 (overføres til budget 2016) samt, at der meddeles en anlægsbevilling på kr. 620.000 i 2016, der finansieres af tilskuddet.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

219. Opgradering af stisystemer

Resume

Park- og Vejcenter har udarbejdet forslag til opgradering af stisystemer med og uden belysning.

Sagsfremstilling

Af budgetforlig 2015 fremgår det under punkt 14, at det frem mod 2016 og 2017 skal undersøges om kommunens stisystemer skal opgraderes evt. med bedre belysning og belægninger til f.eks. supercykelsti.

I 2016 og 2017 er der afsat kr. 500.000 i investeringsoversigten.

Vejdirektoratet udfører hvert 3. år hovedeftersyn af asfaltbelægninger på alle kommunale stier. For at sikre den nuværende vejkapital afsættes der allerede i investeringsoversigten kr. 250.000 til renovering af asfaltbelagte stier.

På denne baggrund har Park- og Vejcenter valgt at undersøge behovet for opgradering af grusstier til asfaltbelagte stier. Derudover undersøges det om der er kommunale stier der mangler belysning.

Udtræk fra stifortegnelsen viser at der er anlagt ca. 17 km grusbelagte stier i varierende bredde og fremgår af kortbilaget med rød og grøn. Strækninger markeret med grøn foreslås opgraderet og drejer sig om følgende stier:

  • Vejlåstien (en del af Vestegnsruten med mange brugere, specielt i sommerperioden)
  • Voldstien (forbinder Vejleåstien med den asfaltbelagte del af Voldstien)
  • Ørnekærstien (foreslås opgraderet i forbindelse med udstykningen af arealet ved Ørnekærs Vænge)
  • Vejlebrostien (forbinder Vejleåstien med den asfaltbelagte del af Vejlebrostien)
  • Skelstien (forbinder Ishøj med Tåstrup)
  • Sidesti til Tranegilde Strandvej (forbinder Tranegilde Strandvej med Ishøj Strandvej) 

Af oversigtsskemaet fremgår forslag til opgradering, anlægsinvestering og årlige driftsomkostninger. Strækninger som opgraderes med belysning vil indgå i snerydningen.

En gennemgang af manglende belysning på de kommunale stier, viser at det udelukkende drejer sig om grusbelagte stier.

Af oversigtsskemaet fremgår det, at den samlede anlægsinvestering langt overstiger beløbene afsat i investeringsoversigten, hvilket betyder at forslag til opgradering af grusstier som udføres i 2016 og 2017, bliver prioriteret så det kan afholdes indenfor den økonomiske ramme.

Park- og Vejcenter ansøger om at få kr. 500.000 i investeringsoversigten i 2016 frigivet til opgradering af Skelstien eksklusive belysning i 2016.  

Økonomi

Økonomi fremgår af vedlagt bilag, og beløb er angivet ekskl. moms.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at kr. 500.000 i investeringsoversigten i 2016 frigives til opgradering af Skelstien eksklusive belysning i 2016.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Rettelse i sagsfremstilling afsnit 5 sidste punkt:Tranegilde Strandvej  erstattes med Liljevænget så der står (forbinder Liljevænget med Ishøj Strandvej).

Tiltrådt

Bilag

220. Energihandlingsplan 2016 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

221. Ændring af husholdnings og erhvervsaffaldsregulativer

Resume

Ishøj kommune skal vedtage et ændret regulativ for husholdningsaffald, der skal træde i kraft den 1. juni 2016. Desuden skal der vedtages et ændret regulativ for erhvervsaffald.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 2. juni 2015 serviceniveauet for de nye affaldsordninger, som er en del af samarbejdet med Vestforbrænding om ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner”.

Serviceniveauet for de kommunale institutioner er ikke besluttet endnu, men det er planlagt at præsentere forslag til nye ordninger for de kommunale institutioner i foråret 2016.

Ændringer i regulativ for husholdningsaffald er i overensstemmelse med beslutningen den 2. juni 2015 og Vestforbrændings fælles udbud af affaldsindsamlingen ved enfamiliehuse som standard i todelt beholder.:

  • Husstandsindsamling af mad- og restaffald,
  • Husstandsindsamling af papir- og plastaffald,
  • Husstandsindsamling af glas- og metalemballageaffald,
  • Indsamling af farligt affald i miljøboks fra enfamiliehuse.
  • Ordninger for haveaffald: Afhentningen fortsætter uændret
  • Ordning for storskrald: Afhentningen fortsætter uændret, dog overgår glas- og metalemballage til husstandsindsamling,
  • Bilag 1 om adgangsforhold: Regler om standpladsafhentning på ejendommen op til 20 m fra skel samt præciseringer ifølge Vestforbrændings fælles udbud.

Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj anbefaler at opsige kommunens særlige aftaler om tilskud til grundejerforeningerne Strandgårdsparken og Strandlunden om driften af deres affaldspladser, således at de sidestilles med kommunens øvrige grundejerforeninger, som ikke modtager tilskud til deres ordninger.

I regulativ for erhvervsaffald ændres bestemmelser i ordningen for kommunale virksomheder og institutioner, således at de nugældende indsamlingsordninger fortsætter, indtil det evt. besluttes at indføre nye ordninger.

Regulativerne skal sendes i høring i 4 uger, hvorefter de atter fremlægges til endelig vedtagelse.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012.

Økonomi

Vedtagelsen af affaldsregulativerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, idet vedtagelsen følger op på tidligere beslutninger om serviceniveauet i de nye indsamlingsordninger. Den samlede gebyrfastlæggelse sker i forbindelse med budget 2017.  

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, 
at forslag til regulativ for husholdningsaffald og forslag til regulativ erhvervsaffald og sendes høring i 4 uger fra den 6. januar 2016 og
at tilskud til Strandgårdsparkens og Strandlundens affaldspladser ophører.


Ole Wedel-Brandt undlod at tage stilling til, at tilskud til Strandgårdsparken og Strandlundens affaldspladser ophører.

Kasper Dibbern og Bent Sørensen fra Vestforbrænding deltog i sagens fremstilling.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Rettelse i indstilling: Ole Wedel-Brandt undlod at stemme for..... for slettes.

Tiltrådt

Bilag

222. Nye affaldsbeholdere og kommunikationsplan (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

223. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

224. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

225. Resultatrevision 2014 for beskæftigelsesindsatsen

Resume

Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen har været fremlagt for Beskæftigelsesudvalget. Der fremlægges således en rapport for Ishøj Kommune samt en rapport, der behandler Jobcenteret som helhed (Ishøj og Vallensbæk)

Sagsfremstilling

Resultatrevision opgøres een gang om året, og har til formål at skabe overblik over de resultater, der er opnået af beskæftigelsesindsatsen.

Resultatrevision for Ishøj Kommune indeholder:

  • Besparelsespotentiale
  • Udvikling i forsørgelsesgrupper
  • Status på Jobcenterets mål i Beskæftigelsesplan 2014
  • Tendenser - den seneste udvikling i 2015

Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk indeholder:

  • Udvikling i forsørgelsesgrupper
  • Status på Jobcenterets mål i Beskæftigelsesplan 2014
  • Tendenser - den seneste udvikling i 2015

Resultatrevision for Ishøj Kommune og resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk er vedhæftet.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget tager Resultatrevision 2014 til efterretning, og sender sagen til Økonomi og Planudvalget.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

 

Beslutning

Til efterretning

Bilag

226. Huslejenedsættelse på Frydekær - Brentedalen 130

Sagsfremstilling

Frydekær er et bofællesskab for borgere, som ikke kan tage ophold i anden boligform, grundet store sociale og/eller psykiske udfordringer. Frydekær har 5 værelser til udlejning, hvoraf de to pt. er udlejet.

Imidlertid har Udbetaling Danmark pr. den 1. juni 2015 ændret Frydekærs status til individuelle lejemål, hvorfor de to nuværende lejere ikke længere kan modtage boligstøtte. For at opnå boligstøtte til et individuelt lejemål er det en forudsætning, at der er installeret eget køkken med afløb i lejemålet, hvilket ikke er tilfældet på Frydekær. Derfor er udbetalingen af boligstøtte til de to beboere på Frydekær ophørt pr. 1. oktober 2015.

For at understøtte, at de to lejere kan blive boende på Frydekær, anbefales det derfor, at den nuværende husleje nedsættes, således at der kompenseres for den manglende boligstøtte. Den budgetmæssige konsekvens heraf for budget 2016 og frem er kr. 35.000 i mindreindtægt ift. vedtaget budget. Denne mindreindtægt foreslås finansieret af Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Det anbefales endvidere, at de to lejeres husleje reguleres med tilbagevirkende kraft for 4. kvartal 2015. Mindreindtægten regnskabsforklares i regnskab 2015.

Vedhæftet er notat indeholdende specificeret budget for Frydekær.

Økonomi

Den budgetmæssige konsekvens for budget 2016 og frem er kr. 35.000 i mindreindtægt ift. vedtaget budget.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at huslejen på Frydekær nedsættes for 2016 og frem, og at den manglende huslejeindtægt finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 5.625.700

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

227. (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

228. Fremtidens plejebolig - studietur til demensby i Holland

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på fremtidens plejeboligbehov i Ishøj Kommune. Kommissoriet for denne gruppe blev godkendt på Økonomi- og Planudvalgets sidste møde. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er planlagt et besøg til demenslandsbyen 'De Hogeweyk' i Amsterdam. Budgettet til denne studietur er sat til kr. 50.000, der dækker over udgifter til fly, overnatning, besøg i demenslandsbyen, transport samt bespisning for de 9 medlemmer af arbejdsgruppen, der deltager i besøget.

Økonomi

Finansiering af studieturen foreslås taget fra Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Indstilling

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget godkender, at studieturen gennemføres med finansiering af Økonomi- og Planudvalgets pulje der herefter udgør kr. 5.575.700.

Beslutning

Tilføjelse i indstilling: Økonomi- og Planudvalgets pulje i 2016.....

Tiltrådt

229. Klagesager - Økonomi- og Planudvalgets område

Sagsfremstilling

2 klagesager vedr. boliger - John Madsen - misligholdelse af bolig i Gadekæret

Et forældrepar klager over at deres søn ikke kan godkendes til opskrivning til bolig - ægtefælle har ingen indtægt og sønnen en indtægt under 30.000,00 - kommer fra anden kommune.

Beslutning

Til efterretning

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 23. december 2015