Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Økonomi- og Planudvalgets møde tirsdag 3. maj 2016 kl. 17.00


Ekstraordinært møde.

 

Fraværende: Merete Amdisen og Lennart Nielsen(V) med afbud

 

Møde slut: 17.05


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

76. Høringssvar til udkast til samarbejdsaftaler om børn, unge og voksne med psykisk sygdom

Resume

Region Hovedstaden har anmodet om høringssvar vedr. sundhedsaftalerne om henholdsvis børn og unge og voksne med psykisk sygdom. Aftalen dækker perioden 2015-2018 og indgås mellem kommunerne i Region Hovedstaden, de praktiserende læger i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har d. 22. marts 2016 sendt udkast til samarbejdsaftaler mellem kommunerne i Region Hovedstaden, de praktiserende læger i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden om det gensidige samarbejde i forhold til psykisk sygdom hos henholdsvis børn, unge og voksne. Der er sendt særskilte samarbejdsaftaler på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Center for Socialservice og Center for Børn og Forebyggelse har udarbejdet høringssvar vedr. samarbejdsaftalerne. Høringssvar til samarbejdsaftalen for voksne blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. april 2016. Høringssvar til samarbejdsaftalen for børn og unge med psykisk sygdom blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 18. april 2016. Høringssvarene er derefter sammenskrevet til et fælles høringssvar.

Høringsfristen er den 29. april. Høringssvaret er derfor sendt med det forbehold, at Byrådet på mødet d. 3. maj 2016 godkender høringssvaret.

Høringssvar, udkast til samarbejdsaftaler samt høringsbrev er vedhæftet.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Børne og Undervisningsudvalget beslutter at tage høringssvaret til efterretning, og at svaret sendes til Region Hovedstaden som Ishøjs besvarelse på udkast.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger følges. 

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 4. maj 2016