Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Medborger- og Demokratiforums møde onsdag 21. september 2016 kl. 19.00


Deltagere:

Sengül Deniz, Bayram Yüksel, Ramazan Ünsal, Foday M. Sankoh, Jesper Friis, Leif Christoffersen, Zein Al-Khafaji, Henriette Ritz Kylmann (mødte kl. ca. 20.15),Lone Glitzky, Jette Ramløse,  Anders Hvid Jensen

Sekretær: Birgit Jacobsen

Afbud: Leif Christoffersen


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

7. Godkendelse af referat fra forrige møde

Beslutning

Godkendt.

8. Nyt fra formanden

Sagsfremstilling

  • Budget 2017
  • Værdighedspolitikken -
  • Kontanthjælpsreform og integrationsydelse
  • Ændring i klubstrukturen

Beslutning

Budget:

  • Ifølge KL udviser budgettet på landsplan pt. et ÷ på 100 mio.kr. på nettotallet. På anlægssiden er der overbudgetteret med 1,1 mia. kr. og på driftssiden er der underbudgetteret med 1 mia.kr.
  • Der afsættes et beløb i 2019/20 til opførelse af en idrætshal ved Vibeholmskolen
  • Der er oprettet en støjfond i forbindelse med anlæg af en støjvold/støjskærm ud til mortorvejen (Vibeholms Vænge/Ørnekærs Vænge/Pilegårds Vænge/Bredekærs Vænge/Landlyst Vænge) for at nedbringe støjen.
  • Der bygges 6 boliger til hjemløse
  • Temaet for 2017 er mangfoldighed
  • Såfremt Medborger og Demokratiforum laver arrangementer, der går ud over eget budget, er det muligt, alt efter hvad det er for et arrangement, at søge ekstra bevilling/tilskud i Økonomi- og Planudvalget.

Værdighedspolitikken:

Som midlertidig løsning - foreløbig for perioden 1. november 2016 til 31. december 2017 - stilles lokalerne på Egely til rådighed for dagtilbud som en aktivitet under Kærbo idet der ikke pt. er plads på Kærbo.

Kontanthjælpsreform og integrationsydelse:

Den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. oktober 2016. Det første borgeren bliver ramt på, er boligsikringen. På landsplan bliver ca. 50.000 borgere berørt af den nye kontanthjælpsreform.

Ændring i klubstrukturen:

Der arbejdes pt. på en ændring af klubstrukturen i kommunen. Der arbejdes, i samarbejde med de unge på, at finde ud af hvad der er bedst for dem, og hvad der skal til, for at de har lyst til at komme i klubberne.  

9. Byhavefestival og Afterparty

Sagsfremstilling

A. Evaluering af Byhavefestival og Afterparty den 4. juni 2016

B. Skal arrangementet gentages i juni måned 2017?

 

Evaluering af Byhavefestival og Afterparty 4. juni 2016 vedhæftet.

Beslutning

Byhavefestival og Afterparty var en succes. Der var nogle problemer med toiletforholdene, som evt. ved fremtidige arrangementer kan løses ved at bruge toiletterne i svømmehallen.

Medborger og Demokratiforums udgifter til arrangementet i 2016 beløber sig til ca. kr. 49.000. 

Der er enighed om, at gentage Afterparty arrangementet igen i 2017. På grund af ramadanen (27/5 - 25/6), så flyttes arrangementet til august 2017. Der skal udpeges en administrativ projektleder der sikrer, at hele arrangementet bindes sammen.

Bilag

10. Medborger og Demokratiforums rolle

Sagsfremstilling

Drøftelse af:

  • Udflylder vi den rolle vi har fået?
  • Gør vi det på den rigtige måde?
  • Tager vi os af de rigtige opgaver?
  • Hvad kan vi gøre bedre?
  • Kommer vi/vores tanker ud til borgerne?
  • skal vi finde en gylden mellemvej ml. store sociale arrangementer og små lukke møder

Beslutning

Medborger og Demokratiforum skal måske være lidt mere synlige, og måske skal vi have hjælp til hvordan vi formidler vores budskaber ud til borgerne.

En mulighed kunne være, at en repræsentant fra Medborger og Demokratiforum deltager f.eks. på et skolebestyrelsesmøde, og der fortæller lidt om hvad det ervi arbejder med og hvad Medborgerpolitikken er. Hvad skolebestyrelsen kan bruge os til.

Lever vi op til kommissoriet, eller skal der evt. justeres i kommissoriet.

Spørgsmålet drøftes igen på næste møde.

11. Antiradikalisering

Sagsfremstilling

Drøftelse af evt. afholdelse af arrangement om antiradikalisering i januar/februar 2017 samt nedsættelse af arbejdsgruppe.

Evt. med deltagelse af:

Dansk Tyrkisk Forening (evt. oplægsholder)

Pakistansk Kulturforening (evt. oplægsholder)

Politiet

Tryghed og Kriminalitet – Jonas Mannov

Boligselskaber

NEXT (Handelsskolen)

Beslutning

Ud over allerede nævnte foreslås det, at grundejerforeninger, afdelingsbestyrelser fra boligforeningerne og Rådet for Etniske Minoriteter (REM) inviteres til at deltage i arrangementet.

Arrangementet kunne evt. afholdes en onsdag i Idrætscentret (bevægelsessalen).

På næste møde i Medborger og Demokratiforum drøftes oplæg til arrangementet.

Bilag

12. Eventuelt

Beslutning

Næste møde i Medborger og Demokratiforum er den 23. november 2016 kl. 18.00.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 15. november 2016