Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Medborger- og Demokratiforums møde onsdag 3. februar 2016 kl. 19.00


Deltagere:

Sengül Deniz, Bayram Yüksel, Ramazan Ünsal, Foday M. Sankoh, Jette Ramløse, Jesper Friis, Leif Christoffersen, Zein Al-Khafaji, Henriette Ritz Kylmann, Anders Hvid Jensen

Sekretær: Birgit Jacobsen

Afbud: Lone Glitzky


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

1. Arrangement om naboskab/fællesskab

Sagsfremstilling

Planlægning/drøftelse samt nedsættelse af arbejdsgruppe i forbindelse med arrangement i april/maj 2016 om naboskab/fællesskab i samarbejde med Glashuset i Vejleåparken.

Jonas Mannov, Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse og Lasse Mathiessen fra Glashuset deltager i dette punkt.

Beslutning

Lasse og Sasha fra Glashuset i Vejleåparken deltog under dette punkt. Jonas Mannov deltog ikke i mødet.

Udkast til arrangementer i forbindelse med "Hvad er Din Nabo-Måned" blev uddelt på mødet. Der lægges op til, at der skal være 5 arrangementer, heraf ønsker Medborger- og Demokratiforum at deltage i det første, som er åbningsarrangementet den 9. april 2016 og forventes afholdt i Ishøj Bycenter - foran biblioteket. Arrangementet bliver et opmærksomhedsskabende arrangement, hvor der vil være optræden ca. 30-40 min. af Improteater "Hat og briller" v/Jesper Friis - Ungdomsskolen v/Zein sørger for lydanlæg.

Endvidere bliver der uddelt gratis kaffe og kager. Vejleåparkens beboere donerer kagerne, og deltager så i en kagekonkurrence. Billka kan evt. supplere med kager, såfremt det bliver nødvendigt. Kaffen brygges på rådhuset.

I invitationen til arrangementerne skal det fremgå, at alle i Ishøj Kommune er velkommen til at deltage. Det skal endvidere fremgå, at arrangementet er lavet i samarbejde med Medborger- og Demokratiforum. Invitationer skal sendes til alle foreninger i kommunen.

De enkelte boligforeninger inviteres til at deltage med en bod, hvor de har mulighed for at fortælle lidt om hvad de hver især laver.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe til den videre planlægning af arrangementet i bycentret bestående af:

Lasse og Sasha - Glashuset

Jette og Zein - Medborger- og Demokratiforum

Vibeke Lønborg - Ishøj Bycenter

En embedsmand fra rådhuset - Kultur- og Fritidscenter

 

Bilag

2. Byhavearrangement

Sagsfremstilling

Drøftelse af byhavearrangement den 4. juni 2016 samt nedsættelse af arbejdsgruppe til samme.

Beslutning

Følgende blev foreslået i forbindelse med arrangementet, som gerne må ligne sidste års arrangement:

  • Der skal være en konferencier til at præsentere de enkelte numre/indslag
  • Gadefodbold
  • Kamelridning
  • Stomp
  • Hoppeborg
  • Børneområde - bag broen
  • Shawarma og Sushi
  • Afrikansk musik m/dansere (kontakt v/Foday - pris ca. 5.000,-

Såfremt lydmanden fra byhavekoncerten kan fortsætte med vores arrangement, så bruger vi den store scene, så det ikke er nødvendigt at bruge tid på at skifte til anden scene.

Foreningerne i kommunen skal orienteres/inviteres i god tid inden arrangementet. Video fra sidste års arrangement skal lægges på som appetitvækker til dette års arrangement.

Kultur- og Fritidscentret tager sig af det praktiske og koordinerer i samarbejde med Ungdomsskolen/Ungerådet.

Sengül Deniz, Anders Hvid Jensen og John Romlund drøfter arrangementet, og derefter tager John Romlund over.

Forslag til program forelægges på næste møde i Medborger- og Demokratiforum - 16. marts 2016.

 

3. Møder i 2016

Sagsfremstilling

Planlægning af Medborger- og Demokratiforum´s møder i 2016.

 

Beslutning

Møder i 2016 blev aftalt som følger:

16. marts kl. 19.00

27. april kl. 19.00

14. septemberkl. 19.00

23. november kl. 18.00 (m/middag)

4. Eventuelt

Beslutning

Tilbagemeldinger fra deltagerne i Netværksmødet den 28. oktober 2015 i byrådssalen er meget positive.

Integrationsrådet i Ballerup er nedlagt, men måske starter de et Medborger- og Demokratiforum op i stedet for.

Køge Kommune har vist stor interesse, og planlægger at invitere repræsentanter fra Ishøj til et møde i Køge. Vi afventer invitationen.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 15. november 2016