Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Kultur- og Fritidsudvalgets møde tirsdag 15. marts 2016 kl. 16.30


 Fraværende med afbud:

Charlotte Jørgensen (O)

Volkan Turan (F)

 

mødet sluttede kl. 18:00


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

15. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Statistik over antal besøgende i Video og datacaféen i 2015 vedhæftes dagsordenen.
  2. DGI, Julemærkehjemmene, flere hospitaler på Sjælland og en lang række idrætsforeninger har med fælles udgangspunkt oprettet hold for overvægtige børn. Projektet hedder Jump4fun og skaber gode idrætstilbud til de overvægtige børn.
    Ishøj Gymnastikforening og SB50 Badminton Ishøj har Jump4fun-hold. Folder vedhæftes dagsordenen.
  3.  På næste møde i Folkeoplysningsudvalgeter der besigtigelsestur. Kultur og Fritid foreslår, at turen går til Bredekærgård. Byggeriet af det nye aktivitetshus er nu i gang, og omstruktureringen omkring aktiviteterne på Bredekærgård og Dyreparken er igangsat, og har nu virket i 2 år.
  4. Kultur- og Fritidscentret fremlægger oversigt over Oplysningsforbundenes undervisning i Ishøj Kommune forår 2016 lavet på baggrund af deres programmer.
  5. Kommunikationsafdelingen har lavet en artikel til det kommende Ishøj Nyt, om det nye lokalebookingsystem.
    Det har været en god proces, hvor it-systemet er blevet tilrettet med brugernes hjælp.
    Lokalefordelingsudvalget har holdt 2 møder. På det første møde deltog Bjarne Terkelsen fra Kiehns systemer, som fortalte om det nye lokalebookingsystem og vi fik tilrettet systemet efter lokaleudvalgets forslag.
    På det andet møde blev det aftalt at lave optælling i hal 2 og hal 3 på fredage fra 16-18.
    Lokalefordelingen er godkendt og er nu sendt i høring hos brugerne.
  6.  Den Fælles Kommunale Idrætspulje fremsender kursustilbud til idrætsforeninger, der kunne tænke sig at involvere sig i nye målgrupper med særlige behov i deres idrætsforening. Endvidere fremsendes regnskab 2015 samt budget 2016 for Den fælles Kommunale idrætspulje. Materialet er vedhæftet dagsordenen.
  7. Kultur og Fritidscentret fremlægger notat af 23. februar 2016 om indsats for gadeorienterede unge. Indsatsen er et samarbejde mellem Ishøj Ungdomsskole og stabsenheden for kriminalistetsforebyggelse. Projektet finansieres af midler fra den nedlagte klubfunktion. Notatet vedhæftes dagsordenen.
  8. Kultur- og Fritidscentret orienterede om at Kulturministeren har godkendt og underskrevet Kulturaftalen for 2016-2019.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

16. Vandkulturbåd Havfruen - regler og drift

Resume

Fornyelse af borgerkort til Vandkulturbåden "Havfruen" sker i dag ved personlig henvendelse på Turistkontoret. Det er muligt at købe kort for andre.

Der har i forbindelse med køb/fornyelse af kort været en del borgerhenvendelser og dette giver anledning til at overveje, om der skal ændres noget i praksis omkring Havfruen.

Sagsfremstilling

Havfruens brugere er 200 medlemmer af Ishøj Strandbadeklub Isbjørnen, der har adgang dagligt kl. 6-11 samt onsdage 13-22.

Derudover udbydes hvert år 100 borgerkort til adgang dagligt i kl. 13-21 undtagen onsdage.

20 personer er indehavere af begge kort.

Indehavere af borgerkort har mulighed for at forny deres kort inden en given frist - i år den 8. januar. Hvis ikke kortet fornyes i Turistkontoret bliver kortet "ledigt"

Der er stor efterspørgsel på borgerkortene, hvilket medførte at mange stod i kø på Turistkontoret den 11. januar 2016, da de "ledige" 14 kort blev sat til salg.

Flere af dem, der var mødt op, gik forgæves. Dette har medført en del frustration og ærgelse.

De 101 nuværende kortholdere betaler 425,00 kr. årligt. Der er 21 kortholdere fra Ishøj og 80 kortholdere fra andre kommuner.

Kultur og Fritidscentret har modtaget borgerhenvendelser på baggrund af utilfredshed omkring fornyelse/køb af borgerkort og antallet af borgerkort.

Bilag 1 viser den nuværende belastning i en tilfældig udvalgt uge.

Kultur og Fritidscentret overvejer mulighederne for at digitalisere processen med køb/fornyelse af kort. Dette vil afhjælpe de problemer, der har været. Indtil der findes et egnet IT-system kan situationen afhjælpes ved at flytte salget af kort til Ishøj Svømmehal.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at

  • antallet af borgerkort udvides til 150 kort med virkning fra byrådets behandling af sagen.
  • prisen for et borgerkort overvejes ved udarbejdelsen af budget 2017
  • der etableres en it-løsning for køb af borgerkortene inden 1. januar 2017
  • administrationen af borgerkortene foretages af Ishøj Svømmehal
  • ændringerne i ordensreglerne godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

17. Budo SportsKarate Ishøj søger om særligt tilskud

Resume

Budo SportsKarate Ishøj søger om et særligt tilskud på 30.000 kr. til dækning af deludgifter til det store internationale stævne Ishøj Kata & Kumite Cup 2016, som blev afholdt den 26. februar 2016.

Sagsfremstilling

Ishøj Kata & Kumite Cup er et internationalt stævne, som varer tre dage. Stævnet blev afholdt første gang i 2012 og tiltrækker rigtig mange gode kæmpere. I 2015 var der langt over 600 deltagere fra mange forskellige nationer. Niveauet ved stævnet er rigtig højt, og det er blevet foreningens varetegn i Ishøj.

Foreningen oplyser, at der på stævnet er flere gode internationale dommere og udøvere, og at mange lande bruger dette stævne til udtagelse til deres landshold.
Ifølge Budo SportsKarate Ishøj har stævnet udviklet sig til et af Nordeuropas bedste stævner. For at kunne opretholde stævnets høje niveau og stadig være banebrydende indenfor karate, er der behov for fortsat at gøre brug af gode internationale dommere.

Budo SportsKarate Ishøj har stået som arrangør for stævnet, og de oplyser, at der er store udgiftsposter forbundet med afholdelse af stævnet. Der er blandt andet udgifter til de gode dommere og deres transport samt kost og logi. Kost til de frivillige er også en af de store udgiftsposter.

I forbindelse med Ishøj Kata & Kumite Cup anmoder Budo SportsKarate Ishøj om et tilskud på 30.000 kr. som støtte til dækning af deludgifterne.

Foreningens beholdning af likvid kapital udgjorde pr. 31.12.2015 11.965 kr.

Statistik og information om 5
th Ishøj Karate & Kumite Cup 2016, budget og billeder fra karatestævnet er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd indstiller, at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling, dog med den kommentar, at der lægges op til en principiel diskussion omkring særlige tilskud i FOLU-regi evt. på FOLU's interne konference.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at følge Ishøj Idrætsråds indstilling.

Økonomi

Der er afsat midler i budgettet for 2016 til formålet under andre kulturelle opgaver.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at følge Folkeoplysningsudvalgets indstilling.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

18. Ishøj Teater - Egnsteateraftale 2017 - 2020

Resume

Ishøj Teaters bestyrelse ansøger om fornyelse af aftalen som egnsteater for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2020. Den nuværende 4 årige aftale udløber den 31. december 2016. Der er ansøgningsfrist til Kulturstyrelsen den 1. april 2016.

Sagsfremstilling

Ishøj Teater har gennem de sidste fire år gennemgået en omfattende ændring i måden at drive egnsteater på. Der er foretaget et paradigme skifte i valget af teaterstykker, ansættelse af forfattere,instruktører, scenografer og skuespillere. Der har været en række gode anmeldelser af de teaterstykker, som teatret har produceret.
Der arbejdes i bestyrelsen med planer om at modernesere og udbygge teatret. Dette med henblik på at udvide opholdslokalerne for gæsterne og samtidig skabe en prøvesal. De kreative værksteder og skuespilgarderoberne lider under pladsmangel.

Ansøgningen vedhæftes dagsordenen.

Ansøgningen sendes til Kulturstyrelsen med forbehold for byrådets endelige godkendelse efter Økonomi og Planudvalgets behandling af sagen for at være rettidig indsendt.

Økonomi

Det nuværende minimumstilskud i henhold til finansloven udgør 2.777.787 kr. årligt til egnsteatre. Beløbet er indeholdt i budget 2016 og overslagsårene 2017 - 2019. Der er statsrefusion på udgiften med ca. 37 %,  størrelsen af refsionen afhænger af den godkendte ansøgermængde, da statens bevilling er konstant.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at ansøgningen om godkendelse som egnsteater for perioden 2017 - 2020 godkendes,

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

19. Ishøj Kulturskole - Nye arbejdstidregler pr. 1. august 2016

Resume

Ishøj Kulturskole fremsender forslag til principper og administrationsgrundlag for udmøntningen af de nye arbejdstidsregler for kulturskolens lærere. Forslaget er blevet til på baggrund af drøftelser med øvrige musiksskoler på Vestegnen, vejledning til gennemførelsen af de nye arbejdstidsregler fra KL og personaleorganisationenerne.

Sagsfremstilling

De nye arbejdstidsregler for kulturskolens lærere er udtryk for en tilpasning til forholdene på det øvrige arbejdsmarked. Tilsvarende arbejdstidregler er gennemført på gymnasie og folkeskoleområdet. I lighed med de tidligere nævnte områder forventes der en effektivisering, som ønsket anvendt i henhold til forslaget til administrationsgrundlaget af 24. februar 2016.

Notatet af 24. februar 2016 vedhæftes dagsordenen.

Kulturskolebestyrelsen har tidligere behandlet de overordnede principper for de nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2016.

Kultur og Fritidsudvalgets formand og formanden for Kulturskolebestyrelsen har på et møde den 7. marts 2016 drøftet det samlede administrationsgrundlag.

Økonomi

Ændringerne er udgiftsneutral. Der anvendes den i budgettet for 2016 godkendte ramme.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at administrationsgrundlaget godkendes med følgende ændringer:

Prioriteringen for anvendelsen af effektiviseringen sker således:

1. Udvikling af større og mindre aktivitetshold med stor performence kapacitet (sammenspil)

2. Nedbringelse af ventelister ( sikring af en mere varieret fordeling af elever på instrumenter)

3. Udvikling af samarbejder med folkeskoler og daginstitutioner, herunder projekter, der omfatter større elevgrupper.

4. Udvikling af samvær og fælles oplevelser i kulturskolen

Der ønskes endvidere udarbejdet en handleplan for gennemførelsen af prioriteringens punkt 1 og 2. til godkendelse i Kulturskolebestyrelsen og Kultur og Fritidsudvalget (set i relation til effektiviseringen på ca. 358 timer).

Kultur og Fritidsudvalget ønsker pr. 1. februar 2017 en oversigt over de afgrænsede opgaver, der er løst andre steder end på skolen.

De overordnede principper punkt 4,
"øvrige aktiviteter" tilføjes: Kurser.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

20. KU pujle - ansøgning om bevilling til Golden Days Festival 2016

Resume

Kultur og Fritidscenteret ansøger om tilskud på 30.000 kr. til afvikling af Golden Days Festival 2016.

Sagsfremstilling

Golden Days Festival har fra 2012-15 været en del af projektet Festival + under kulturaftalen KulturMetropolØresund.
Vi ønsker dog i høj grad at fortsætte samarbejdet med Golden Days Festival sekretariatet og også i fremtiden afvikle festivalen i Ishøj.
Vi ønsker at bygge videre på de gode relationer vi har grundlagt - både de lokale kulturinstitutioner i mellem, men også de andre aktører på tværs af regionen.
Derudover overlapper Golden Days festival perioden med uge 37 – Vestegnens Kulturuge, som dermed er en oplagt platform af markedsføre nye aktiviteter på.

Kultur og Fritidscenteret ansøger om tilskud på 30.000 til at dække udgifter til deltagergebyr til Golden Days Sekretariat (5.000), leje og opstilling af reklamepyloner (5.000) samt afvikling af 5 planlagte arrangementer jf. bilag (20.000)

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 16. marts 2016