Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Kultur- og Fritidsudvalgets møde tirsdag 10. oktober 2017 kl. 17.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

54. Meddelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Ishøj Svømmehal - Procedure for nyt betalings- og adgangssystem 2017
    Notat om sagssystem og personlige armbånd, vedhæftes dagsorden
    Notat om Foreningernesarmbånd, vedhæftes dagsorden
  2. Eu-kommissionen har afsagt kendelse om, at foreningsfitness ikke er konkurrenceforvridende.
    Pressemeddelselse fra DGI og DIF er vedhæftet dagsordenen.
  3. Flyer med ferieaktiviteter for efterårsferien 2017 uddeles på skolerne i uge 41.
    Flyer uddeles på mødet.
  4. Torslunde Festivalen har fremsendt anmodning om møde omkring udvikling af festivalen.
    Skrivelse af 18. september 2017 vedhæftes dagsorden.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

55. Evaluering af sommerbogen 2017

Resume

Ishøj Bibliotek har de seneste to år arbejdet med "Sommerbogen", som er en konkurrence på bibliotekernes tværkommunale platform www.biblo.dk. Formålet med konkurrencen er at inspirere skolebørn til at læse i deres sommerferie, fordi børn der læser i ferien vedligeholder deres læseniveau, modsat dem der ikke læser, der ofte starter på et lavere niveau end da de gik på sommerferie.

I "Sommerbogen" skal børnene læse bøger og anmelde dem på websitet. I Ishøj har biblioteket klasserne et forløb med besøg på biblioteket både før og efter sommerferien, samt i samarbejde med kulturcaféen udloddet en lokal præmie. Indsatsen har givet gode resulater. Sidste år vandt en 4. klasse på Vibeholmskolen ikke bare den lokale konkurrence, men blev også nr. 2 på nationalt plan. I år har en 5. klasse fra Gildbroskole vundet 1. præmien på nationalt plan.

Det vedhæftede notat uddyber og beskriver indsatsen omkring "Sommerbogen".

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

56. Evaluering af Byhavefestival 2017

Resume

Den 5. august 2017 blev der afholdt Byhavefestival i Byhaven med det højeste besøgstal nogensinde.

Sagsfremstilling

Der blev igen afholdt Byhavefestival i Byhaven, hvor flere af byens frivillige foreningerne bidrog med aktiviteter og madboder. Ishøj Ungeråd, Ishøj Kultur Café og Ishøj Ungdomsskole stod for sammensætningen af dagens sceneprogram og her var noget for et bredt publikum. Bibliotekets nye indgang blev indviet med et flot publikum ved åbningstalerne og efterfølgende ca. 200 mennesker til reception.

 

Den samlede evaluering er vedhæftet.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget tager evalueringen til efterretning.

Beslutning

Til efteretning.

Bilag

57. Fastlæggelse af Kulturelle arrangementer i 2018

Sagsfremstilling

  • Ishøj Byhave, Parkunderholdning
    Lørdag den 2. juni
    Lørdag den 7. juli
    Lørdag den 11. august (Byhavefestival)

    Alle dage kl. 14:00-15:00
  • Forårsfest, Bredekærgård
    Lørdag den 14. april
  • Det Grønne Ishøj, Bredekærgård
    Søndag den 17. juni
  • Skt. Hans arrangement på Ishøj Tange
    Lørdag den 23. juni
  •  Jazz på gårdspladsen, Bredekærgård
    Søndag den 27. maj
    Søndag den 8. juli
    Søndag den 22. juli
    Søndag den 5.august
    Søndag den 26. august  

    Alle dage kl. 13.00 – 16.00.
  • Bluesarrangement m/Rockabilly
    Søndag 30. september kl. 13-16
  • Pokalfest for foreninger, Bevægelseshuset
    Torsdag den 31. maj kl. 19.00.
  • Vinterferieaktiviteter
    Mandag den 19. februar – fredag den 23. februar.
  • Efterårsferieaktiviteter
    Mandag den 15. oktober – fredag den 19. oktober.
  • Julekoncert, Ishøj Kultur Cafe
    Lørdag den 15.december
  • Ishøj Kulturnat, Bycentret
    Fredag den  ?. november i samarbejde med Centerforeningen for Ishøj Bycenter.
  • Finalekoncert i Øresunds Solist på Ishøj Kulturskole
    Søndag den 11. marts kl. 15:00

    Der er endvidere følgende større arrangementer i kommunen som er fastlagt:
  • Færøregatta, Ishøj Havn
    Lørdag den 9. juni
  • Ishøj Harmonika Festival
    Fredag den  8. juni
    Lørdag den  9. juni
    Søndag den 10. juni
  • Store Cykeldag
    Søndag den 10. juni
  • Vestegnens Kræmmermarked, Lions, Ishøj Landsby
    Fredag den 17. august
    Lørdag den 18. august
    Søndag den 19. august.
  • Torslunde Festival
    Fredag den 1. juni
    Lørdag den 2.juni
  • Julestue, Bredekærgård
    Lørdag den 1. december
    Søndag den 2. december
  • Vestegnens Kulturuge (uge 37) – fredag den 7. september – søndag den 16. september
  • Mosens dag
    Søndag den 9. september v/Vallensbækmose
  • CPH Art Run (uge 37 – Vestegnens kulturuge)
    onsdag den 12. september
  • Vikingemarked på Tangen (uge 37 –Vestegnens kulturuge)
    Lørdag den 15. september      
    Søndag den 16. september

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at sagen godkendes.
Torslunde Festivalen opfordres til at flytte arrangementet til maj måned, på grund af Byhavekoncerten 2. juni.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

58. Støj (lukket punkt)

Beslutning

Sagen udsættes til næste udvalgsmøde.

59. Ishøj Teater: Godkendelse af budget for 2018

Resume

Bestyrelsen for Ishøj Teater fremsender forslag til teatrets budget for 2018 og fremsender budgetforslaget til Ishøj Kommunes godkendelse.

Sagsfremstilling

Budgettet har en samlet balance på 5.150.752 kr. og et resultat før tilskud på - 4.111.752 kr. Minimumstilskuddet til egnsteatre er i finanslovsforslaget for 2018 fastsat til 2.777.787 kr. Samme beløb som i 2016 og 2017

Budgettet for 2018 dækker bl.a. over: 2 egenproducerede nyopsætninger, 2 egenproducerede genopsætninger, 1 genopsætning af co-produktion og turnevirksomhed. Ialt budgerettes med 182 stationære forestillinger.

Der budgetteres med et driftsunderskud på 230.965 kr. som finansieres af kassebeholdningen.

Budgetforslaget vedhæftes dagsordenen.

Økonomi

Der er budgetmæssig dækning for udgiften i budgettet for 2018.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget godkender det fremsendte budget for Ishøj Teater.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 11. oktober 2017