Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Kultur- og Fritidsudvalgets møde mandag 18. august 2014 kl. 18.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

38. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Frømandsklubben Nikon har fremsendt ansøgning om opførelse af en kombineret garage og kompressorbygning ved foreningens klubhus på Ishøj Havn. Kultur og Fritidscentret tager kontakt til Center for Kommunale Ejendomme for at belyst sagen nærmere bl.a. i forhold til lokalplan, budget og sikkerhedskrav i forhold til kompressoren.

  2. Som opfølgning på sidste møde kan det oplyses, at der er bestilt 2 hjertestartere til opsætning i Foreningshuset 45 B og TIIF’s klubhus på Torbens Vænge. Samtidig er der bestilt kurser i brugen af Hjertestarteren. Ved opslag i Foreningshusene annonceres det hvornår kurset afholdes.  

  3. Copenhagen Art Run holdes den 10. september 2014 i Ishøj Strandpark. Folder uddeles på mødet.  

  4. KMØ KulturMetropolØresund sender referat af bestyrelsesmøde den 26. juni 2014
    referatet er vedlagt

  5. Forstadsmuseet/Cirkusmuseet sender årsberetning 2013
    Medtages til mødet.

  6. Ishøj Svømmehal er lukket fra den 26. juni til og med den 24. august. Der bliver åbnet på normal vis mandag den 25. august 2014 kl. 06:30.

    Årsagen til den lange lukketid i Ishøj Svømmehal er renovering af 50 m bassinets glasfiberbeklædning.
    Operationen er af større karakter og forventes kun lige med nød og næppe, at kunne gennemføres på 6 uger, ydermere skal bassinet tømmes og påfyldes igen, vandet skal i balance med PH, clor og temperatur.

    Resultaterne af hygiejnekampagnen og den fortsatte kampagne drøftes på udvalgsmødet.   

  7. KulturMetropolØresund fremsender i mail af 6. august 2014 brevveksling mellem kulturministeren og formanden for den politiske styregruppe.
    Brevvekslingen omfatter forslag til nye politiske prioriteringer og nye tilskudsterminer.
    Mail af 6. august 2014 med tilhørende brevbilag vedhæftes dagsordenen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at tage punkterne til efterretning

 

Beslutning

Til efterretning

Bilag

39. Handleplan 2014 for kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser i Ishøj Kommune

Resume

Byrådet vedtog på mødet den 4. februar 2014 ”Ishøj – En tryg by”, som er den overordnede strategiske ramme for kommunens tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde.

Sagsfremstilling

Stabsenheden for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse har udarbejdet "Handleplan 2014 for kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser i Ishøj Kommune", der beskriver de indsatser, der udmøntes for at forebygge kriminalitet og øge trygheden. De konkrete indsatser sigter mod at opnå de fire fælles mål, som fremgår af "Ishøj - En tryg by":  

  • Ishøj er en tryg by

  • Færre ofre for kriminalitet i Ishøj

  • Nye generationer af børn, der vokser op i Ishøj, begår mindre kriminalitet end de forrige

  • Ishøjborgere, der har begået kriminalitet, har - uanset alder – gode betingelser for at vælge en fremtid uden kriminalitet.

Når behovet for nye indsatser på det tryghedskabende og kriminalitetsforebyggende område opstår, skrives de ind i handleplanen, som er et dynamisk dokument, der udvikles i takt med, at nye indsatser sættes iværk.

Handleplan 2014 for kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser i Ishøj Kommune er vedhæftet dagsordenen til orientering.

 



Indstilling

 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at "Handleplan 2014 for kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser i Ishøj Kommune" tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

40. Anmodning om støtte til bogprojekt - Spejdernes historie i Ishøj

Resume

Erik Bruus, Tranehøj 2, 2635 fremsender projekt til beskrivelse af spejderbevægelsernes 50 års historie i Ishøj kommune.

Der anmodes om adgang til materiale i kommunens arkiver, der kan være med til at belyse historien for spejderbevægelsen, samt hjælp til at finde disse oplysninger.

Sagsfremstilling

Erik Bruus har genemtiden været meget aktiv i DDS og i en årrække siddet i Fritids og Idrætsnævnet samt Folkeoplysningsudvalget, hvor han repræsenterede IBUS.

Det er oplægget at der dannes en skrivegruppe med repræsentanter fra alle korpsene i Ishøj for at kunne beskrive spejderderbevægelsen så komplet som muligt.

 

Bogen forsøges finansieret gennem fondsmidler, men såfremt dette ikke kan lade sig gøre vil der senere blive fremsendt en anmod om støtte til trykning og udgivelse af bogen.

 

Oplæg fra Erik Bruus vedhæftes dagsordenen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

 

- at der gives adgang til kommunens arkiver for søgning af relevant materiale til beskrivelse af spejderbevægelsens historie i Ishøj

 

- at der gives støtte til fremfinding af materialet fra Kultur og Fritidscentret samt Ishøj Lokalhistoriske Arkiv.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

41. Goldendays arrangementer i Ishøj - tilskud til afvikling

Resume

Kultur og Fritidscentret fremlægger oversigt over 6 arrangementer i Ishøj i forbindelse med Golden Days arrrangementer 2014.

 

Golden Days arrangementerne er en del af Festival+ arrangementerne under kulturaftalen.

 

Der ansøges om et tilskud på 15.000 kr fra Kulturfonden til dækning af udgifter til foredrag og musik på Bredekærgård, samt afviklingsomkostninger  af Folkekøkken på Thorsbro Vandværk.

 

Oversigten over arrangementerne vedhæftes dagsordenen.

 

ØKONOMI

Der er budgetmæssigdæning på Kulturfonden, der resterer 45.200 kr.   Oversigt vedhæftes dagsordenen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

42. Øresunds Kulturlaboratorium

Resume

Kulturinvesteringsrådet for Vestegnen har besluttet, at kulturinvesteringsrådet fremsender en ansøgning til et af EU Interreg ØKS program samt til danske og svenske fonde.

Titlen er: Social innivation gennem kultur og design.

Det er foreslået at det er bibliotekerne, der er lokale facilitatorer for de lokale projekter.

Sagsfremstilling

Øresunds Kulturlaboratorium udvikler kommunikative løsningr på samfundsudfordringer gennem oplevelsesbaseret kultur- og designdreven innovation. Projektet byger på tesen om at der er vigtigt at skabe forståelse og erkendelse hos borgerne om betydningen af de samfundsudfordringer, som vi står overfor, for at udvikle de rette teknologiske og handlingsmæssige løsninger.

 

Der arbejdes med en forståelse af innovation som ikke bare at tænke nyt, men på en anderledes og originale måder. Social innovation, til forskel fra tenologisk innovation er, betyder at have fokus på de sociale og menneskelige aspekter ved udvikling og forandring af vores samfund.

 

Den samlede beskrivelse af projektet og krav til projektdeltagerne vedhæftes dagsordenen. 

ØKONOMI

Økonomien til ansøgningsprocessen er indeholdt i Kulturinvesteringsrådets økonomiske ramme.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager,at Ishøj Bibliotek indgår i projektet.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

43. Vedtagelse af Kommuneplan 2014

Resume

'Forslag til Kommuneplan 2014 har været i høring i 8 uger. Der er udarbejdet et høringsnotat, hvor der er samlet op på de bemærkninger, der er indkommet i høringsperioden. Visse høringssvar har givet anledning til ændringer i planen, andre svar forelægges med indstilling om, at der ikke foretages ændringer af kommuneplanen.

Sagsfremstilling

'Forslag til Kommuneplan 2014' har været i høring i perioden den 10. marts 2014 til den 12. maj 2014. Der har i forbindelse med den offentlige høring været afholdt et borgermøde den 22. april 2014 i byrådssalen på Rådhuset.

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet 7 høringsvar; fra Grundejerforeningerne i Ishøj landsby, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Banedanmark, Enhedslisten og Naturstyrelsen. Derudover har administrationen har haft nogle enkelte bemærkninger. Visse høringssvar har givet anledning til ændringer i planen. Samtlige bemærkninger er samlet i høringsnotatet, der ligeledes indeholder administrationens bemærkninger samt forslag til eventuelle ændringer i kommuneplanen. Derudover vil administrationen foretage mindre redaktionelle og sproglige rettelser.

Der har gennem hele arbejdsforløbet med kommuneplanen været en tæt dialog med Naturstyrelsen, som har tilkendegivet, at under forudsætning af, at deres bemærkninger, som ligeledes er beskrevet i høringsnotatet, indarbejdes i kommuneplanen, gør de ikke indsigelse mod kommuneplanen.


Link til Digital Kommuneplan 2014:
http://ishoej-kp13.cowi.webhouse.dk/

Link til PDF-udgave af Kommuneplan 2014: http://ishoej-kp13.cowi.webhouse.dk/download/pdf/ishoej_kommuneplan_final_v3.pdf




Lovgrundlag

Planloven

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

Forslag til Kommuneplan 2014 vedtages og at forslag til ændringer jf. høringsnotatet indarbejdes i den endelige Kommuneplan 2014




   

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

44. Samarbejdsaftaler med Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 1. december 2015