Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Kultur- og Fritidsudvalgets møde mandag 15. december 2014 kl. 18.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

62. Meddelelser fra Formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Ebbe Rosenberg fremsender foreslag til foreløbigt program for eventuel studietur for Kultur og Fritidsudvalget.
    Det foreslås at dagene 24. 25. og 26. september 2015 reserveres til formålet.
    Forslaget edhæftes dagsordenen.
  2. KulturMetropolØresund har udarbejdet en brochure, der fortæller om kulturaftalens forskellige projekter.
    Brochuren udleveres på mødet.

Beslutning

 Ad 1: Forslaget godkendes og datoerne reserveres i mødekalenderen.

Til efterretning

Bilag

63. Skolekoncertordningen Musik i Tide, ny kontrakt for 2015-2018

Sagsfremstilling

Ishøj Kulturskole foreslår, at skolekoncertordningen fortsætter i ny kontraktperiode 2015-2018.

Der er budgetmæssig dækning for udgiften.

Kontrakten vedhæftes dagsorden.

Kulturskolebestyrelsen beslutter at kontrakten indgås, og at kulturudvalgsformand underskriver.

Indstilling

   Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at sagen tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning. 

Bilag

64. ARKEN - ansøgning om støtte til Kickstartforløb 2014/15

Resume

ARKEN søger om fortsat tilskud til undervisningsforløbet Kickstart for skoleåret 2014/15. ARKEN samarbejde i skoleåret 2013/14 med Ishøj Kommune om en række Kickstartforløb, hvor folkeskoleklasser er blevet undervist i forskellige typer af kunstforløb.

Se venligst vedhæftede bilag for at læse mere om selve forløbet og hvilke skoler, der har deltaget.

Økonomi

ARKEN ansøger om et tilskud på 27.000 kr. til Kickstartsforløb i skoleåret 2014/15.

Udgiften kan afholdes over udvalgets pulje for 2014.

Indstilling

ansøgningen godkendes, samt at ARKEN fremover modtager et fast tilskud på 27.000 kr. til gennemførelse af Kickstartsforløb for skoler i Ishøj Kommune, som en del af Ishøj Kulturpakke.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

65. Lokalefordeling 2015/2016: Ishøj Svømmehal - foreninger

Resume

Kultur og Fritidscentret fremlægger forslag til rammeplan til fordeling af foreningernes træningstimer i Ishøj Svømmehal for sæsonen 2015/2016.
I forhold til rammeplanen for sæsonen 2014/2015 indeholder forslaget ingen ændringer.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i rammeplanen udarbejdes der et forslag til den konkrete timefordeling. Det sker på et møde i januar 2015 mellem Ishøj Svømmehal og de berørte foreninger. Den endelige timefordeling godkendes af Folkeoplysningsudvalget i februar efter indstilling fra Ishøj Idrætsråd.
Der er på forhånd reserveret timer til det kommunale projekt Tip Tab Tynde på tirsdage og torsdage samt til Ishøj Ungdomsskole på torsdage svarende til de tider, de er tildelt i indeværende sæson.
Der er i timerammen taget højde for Ældre i Bevægelses aktiviteter i dagtimerne.
Tildelingen af timer til folkeskolerne i dagtimerne skal koordineres med CPH Vests anmodning om timer til eliteidrætsklasserne.

Rammeplanen for sæsonen 2014/2015 er vedhæftet dagsordenen.

 

Indstilling

rammener for foreningers brug af Ishøj Svømmehal bliver de samme i sæsonen 2015/2016 som i sæsonen 2014/2015.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

66. Bredekærgårds Årsbertning 2014

Resume

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet en status for arbejdet med udviklingsarbejdet på Bredekærgård (Årsberetning for 2014).

Årsberetningen vedhæftes dagsordenen.

 

Sagsfremstilling

Status omfatter arbejdet med udvikling af publikumsfaciliteter, der er megt omfattende og har resulteret i en ansøgning til Friluftsrådet, sam der netop afventes svar på i jan/feb måned.

Der er beskrevet SFO'ernes og Naturcentrets anvendelse af Bredekærgård. I årsberetningen er skrivelser fra SFO'erne optaget som bilag. Foreningernes aktiviteter er ligeledes beskrevet.

Stigningen i aktiviteterne på Bredekærgård lægger pres på rengøringen og personaleresourcerne.

Indstilling

årsberetningen godkendes, samt at der i forbindelse med den kommende budgetlægning sker en ny vurdering af behovet for øget rengøring og personaleressourcer tilknyttet Bredekærgård. 

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

67. Ishøj Lokalhistoriske Arkiv - vedtægt og samarbejdsaftale med Ishøj Lokalhistoriske Forening

Resume

Kultur og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 12. august 2013, sag 44 et kommissorium til fornyelse af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv.

Der har været afholdt møder med Kroppedal Museum og Thorlunde- Ishøj Lokalhistoriske Forening i forbindelse med udarbejdelsen af en vedtægt og samarbejdsaftale.

Forslaget til vedtægt og samarbejdsaftale behandles på et bestyrelsesmøde i Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening den 9. december 2014.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en vedtægt for Ishøj Lokalhistoriske Arkiv. En sådan har ikke tidligere været udarbejdet. Vedtægten sætter rammerne for styrelse og drift af det lokalhistoriske arkiv. Styrelsen af arkivet henlægges til Kultur og Fritidsudvalget og den administrative del til Kultur og Fritidscentret. Der forventes, at driftsaftalen med Kroppedal Museum fortsætter.

Vedtægten vedhæftes dagsordenen.

Samarbejdsaftalen med Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening giver de formelle rammer for hvorledes samarbejdet organiseres og foreningens inddragelse i en række aktiviteter. Der nedsættes en kontaktgruppe mellem Kultur og Fritidscentret og LHF, der skal møde min. 2 gange årligt.

Der er udarbejdet en brugskontrakt for foreningens anvendelse af Ishøj Lokalhistoriske arkiv. Brugskontrakten svarer til den, som foreningerne på Ishøj Havn har underskrevet.

Brugskontrakten vedhæftes dagsordenen.

Der er ligeledes udarbejdet en aftale omkring driften af "Traktørstedet". Denne omfatter beskrivelse af i hvilket tidsrum foreningen har retten til driften af "Traktørstedet" og til hvilke arrangementer at "Traktørstedet" skal være åbent. Samt retningslinier for samarbejdet om jazzarragementer.

Aftalen vedhæftes dagsordenen.

Formanden for Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening skriver i mail af 10. december 2014:

"Vi har i dag på foreningens bestyrelsesmøde behandlet forhandlingsresultatet til samarbejdsaftale, Lokale aftale og aftale vedr. Traktørstedet.Bestyrelsen giver sin fulde opbakning til de tre aftaler.

Bestyrelsen vil også udtrykke sin anerkendelse til de af kommunen forelagte vedtægter for Ishøj Lokalhistoriske Arkiv.

Vi er fra Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening rigtig godt tilfreds med at Ishøj Lokalhistoriske Arkiv nu har fået udarbejdet en vedtægt og at vi som forening kan indgå en mere formel samarbejdsaftale med kommunen.

Det er en glæde, at det vi har skabt og drevet i fællesskab nu får nogle rammer der vil styrke arkivets position og sikre dets udviklingspotentiale.

Mailen af 10. december 2014 vedhæftes dagsordenen.

Økonomi

Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening søger om fritiagelse for foreningens anvendelse af Landsbysalen til foreningsformål.

Der vil ikke være nogen tab af indtægt af væsenlig betydning. Mindreindtægten kan bæres af Bredkærgård i 2015 og indarbjedes i budgetforslaget for 2016.

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at

- vedtægten for Ishøj Lokalhistoriske Arkiv godkendes.

- samarbejdsaftalen med tilhørende bilag med Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening godkendes.

- Thorslund-Ishøj Lokalhistoriske Forening får fritagelse for betaling af leje til Landsbysalen,

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

68. Bredekærgård - ombygning af Ishøj Lokalhistorisk Arkiv

Resume

I forbindelse med fornyelsens af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og udarbejdelse af samarbejdsaftaler med Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening er det i processen blevet tydeligt, at der er et behov for at ombygge arkivets magasin samt etablere kontorfaciliteter for arkivets ansatte.

  

Sagsfremstilling

Der er behov for etableringen af kontorfaciliteter og ombygning af magasinet. Ombygningen af arkivets magasin skal i høj grad fordre en bedre dagligdag for både foreningens frivillige og arkivets ansatte, da ombygningen skaber mere plads til arkivalier og giver mulighed for bedre opbevaring. Etableringen af aflukkede kontorfaciliteter giver rummet en større grad af fleksibilitet, så der i højere grad tages hensyn både til arkivets ansattes ressourcer og foreningens mange frivillige aktiviteter.

Ombygningen forventes at tage 3 uger. Hertil kommer indretning og opsætning af arkivets mange arkivalier. Det forventes, at der kan præsenteres et nyt arkiv til Bredekærgårds Forårsfest 11. april .

Økonomi

Der er indhentet et tilbud på ombygningen af arkivet. Tilbuddet er på 177.000 kr. ex. moms.

Der er ikke afsatmidler til dette formål, men det forventes at udgiften kan afholdes af de samlede overførsler fra 2014 til 2015.

Indstilling

arbejderne igangsættes og udgiften afholdes af de samlede overførsler fra 2014 til 2015.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

69. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge

Resume

Som et led i arbejdet med forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge har Familiecentret, PPR-center og Center for Børn og Undervisning i samarbejde udarbejdet et forslag til en politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge.

Det foreslås, at politikken sendes til udtalelse i de relevante bestyrelser.

Sagsfremstilling

Ifølge servicelovens § 19, stk. 5 skal Byrådet udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af Byrådet og offentliggøres. Byrådet skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller.

Som led i arbejdet har centrene udarbejdet vedhæftede forslag til 'Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge'.

Det foreslås, at politikken sendes til udtalelse i skolebestyrelser, dagtilbuddenes forældrebestyrelser, ungdomsskolebestyrelsen og kulturskolebestyrelsen.

Udover udarbejdelse af politikken har Familiecentret, PPR-center og Center for Børn og Undervisning iværksat en gennemgang af Ishøj Kommunes beredskab og tilhørende dokumenter. Som et led i arbejdet har centrene indledt et samarbejde med Videncenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle overgreb mod børn (SISO) under Socialstyrelsen. SISO har blandt andet gennemlæst politikudkastet og yder rådgivning i forbindelse med gennemgangen af beredskabet.

Indstilling

ungdomsskolebestyrelsen og kulturskolebestyrelsen høresi perioden fra den 16. december til torsdag den 29. januar kl. 12.00.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 1. december 2015