Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Klima- og Miljøudvalgets møde onsdag 22. marts 2017 kl. 17.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

9. Status for affaldsplan 2016 og handleplan 2017

Resume

Vestforbrænding har udarbejdet status for 2016 for affaldsområdet, som beskriver nogle af de områder, der var i fokus i løbet af året.

Endvidere har Vestforbrænding, på baggrund af Affaldsplanen, beskrevet en handlingsplan for planlægningen på affaldsområdet i 2017.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har udarbejdet en status for arbejdet med affaldsplanen i 2016. Status beskriver de aktiviteter, der er udført i 2016 med fokus på ny indsamlingsordning, implementeringen af nyt it-system og affaldsplansinitiativerne.

Vestforbrænding er forpligtet til at udarbejde en årsplan/handleplan for det kommende år i Ishøj Kommune ifølge aftale om varetagelse af administrative opgaver på affaldsområdet.
Vestforbrænding har udarbejdet handlingsplan for 2017, der i overordnede træk beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres i 2017 for at nå de mål, som Byrådet har vedtaget i Affaldsplanen samt de mål, der er formuleret i regeringens Ressourcestrategi.
Handlingsplanen retter sig mod implementeringen af ny affaldsordning i etageboliger og kommunale institutioner samt håndtering af bygge- og madaffald.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Økonomi

Økonomiske konsekvenser af de initiativer, der beskrives i handlingsplanen for 2017, er endnu ikke opgjort. For så vidt angår de løsninger, der vedrører de kommunale institutioner, indarbejdes institutionernes eventuelle omkostninger i budget 2018.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at statusnotatet for 2016 på affaldsområdet tages til efterretning
at handlingsplan 2017 for affaldsområdet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

10. Fællesaktivitet Genbrugsstationer - Ny Fordelingsmodel

Resume

Vestforbrænding har på baggrund af en brugerundersøgelse foreslået en ny fordelingsnøgle for kommunernes betaling til genbrugsstationerne. Ishøj Kommunes betaling ændres minimalt.

Sagsfremstilling

Vestforbrændings bestyrelse godkendte på møde den 9. december 2015, at fordelingsnøglen for kommunernes betaling til genbrugsstationerne skulle justeres på baggrund af en brugerundersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen var usikkerhed om affaldsmængderne på genbrugsstationerne fra sommerhuse, der anvendes til helårsbrug, kunne sidestilles med helårshuse eller sommerhuse til fritidsanvendelse.

Brugerunderrsøgelsens resultat viser, at sommerhuse, der anvendes til helårsbrug, kan sidestilles med sommerhuse, der anvendes til fritidsbrug. Vestforbrændings bestyrelse forelægges resultatet til godkendelse på bestyrelsesmødet d. 29. marts 2017.

Hvis forslaget til ny fordelingsmodel godkendes, vil Vestforbrænding opkræve kommunernes betaling efter den nye fordelingsnøgle, som for Ishøjs vedkommende betyder en merudgift på ca. 10.000 kr. om året.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Vestforbrændings vedtægter

Økonomi

Ishøj Kommunes samlede betaling til fællesaktiviteten genbrugsstationer udgør i 2017 ca. 3,8 mio. kr., og en merudgift på ca. 10.000 kr. om året kan indeholdes i renovationens budget uden takststigninger.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

11. Orientering om status på indvielse af rekreativ skov

Resume

Indvielsen af den nye rekreative skov ved Ishøj Landsby tilrettelægges i et samarbejde mellem Park-, Vej- og Miljøcenter og Ishøj Naturcenter. Udkast til program forelægges.

Sagsfremstilling

Indvielsen planlægges til at forløbe over 2 dage i den første uge af maj måned:

Torsdag d. 4. maj kl. 10-12 inviteres skoleklasser fra kommuneskolerne (op til 4. klassetrin – 2 klasser pr. skole) samt institutioner i Ishøj Landsby til indvielse af skoven.

Søndag d. 7. maj kl. 10-14 er Skovens Dag, der er et tilbagevendende landsdækkende arrangement. Arrangementet henvender sig til alle borgere, og Dansk Skovforening udarbejder kampagnemateriale for dagen (se evt. www.skovensdag.dk). Til arrangementet i Ishøj planlægges afholdt guidede rundture på stierne i den nye skov samt rundt om søen.

Forud for indvielsen omtales arrangementerne i lokale medier, herunder aviser, Ishøj TV og hjemmesider. Som en del af omtalen vil være en navnekonkurrence for den nye skov og sø. Vinderen kåres d. 7. maj. I forbindelse med Skovens Dag er udarbejdet særlig plakat, som vil blive hængt op udvalgte steder.

De planlagte aktiviteter for de to indvielsesdage er beskrevet i vedlagte bilag.

En tilsvarende orientering forelægges Teknik- og Bygningsudvalget.

Økonomi

Udgifterne til indvielsen afholdes inden for budgettet.

Indstilling

Klima og Miljøudvalget indstiller, at tage programmet for indvielse af den rekreative skov til efterretning.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

12. Valg til vandråd inden for Køge Bugt hovedvandopland

Resume

Der skal vælges repræsentanter til vandrådet for 2017 og frem, og der skal vælges sekretariatskommune til at betjene vandrådet. Grundet de korte tidsfrister foreslås en bemyndigelse fra Byrådet til Administrationen. 

Sagsfremstilling

Der har fra 2014 været etableret et vandråd. På initiativ fra en eller flere interesseorganisationer, der har natur, miljø, rekreative eller erhvervs interesser som hovedformål, kan oprettes et vandråd inden for hvert hovedvandopland. Vandrådet kan rådgive kommunalbestyrelserne. Ishøj Kommune ligger indenfor Køge Bugt hovedopland, der dækker 21 kommuner.

Kommunalbestyrelserne skal senest d. 30. marts 2017 meddele Miljøministeriet hvilken kommune, der bliver sekretariatskommune for vandrådet. Kommunerne skal indbyrdes aftale, hvem der er sekretariatskommune. Senest d. 20. april 2017 skal kommunalbestyrelserne godkende vandrådets sammensætning.

Køge Kommune har været sekretariatskommune for vandrådet ved dets virke i 2014, men ønsker ikke at være sekretariatskommune igen. Der er ikke andre kommuner, der har givet tilsagn om, at varetage sekretariatsbetjeningen. Ishøj Kommune ønsker ikke påtager sig sekretariatsfunktionen.

Miljø- og Fødeministeriet opfordrer alle kommuner til at annoncere efter medlemmer til vandrådet. Ishøj Kommune annoncerer på kommunens hjemmeside.

Ishøj Kommune meddeler Miljø- og Fødevareministeriet, at Ishøj Kommune først kan træffe beslutning om valg af sekretariatskommune på byrådsmødet den 4. april 2017. Grundet de korte tidsfrister foreslås en bemyndigelse fra Byrådet til Administrationen vedrørende vandrådets sammensætning og aftale om sekretariatsfunktion. 

Lovgrundlag

Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017)
Bekendtgørelse om vandråd (BEK nr. 217 af 02/03/2017) 

Økonomi

Sekretariatskommunen vil skulle økonomisk kompenseres af de ørige oplandskommuner.
De samlede udgifter for hele oplandet og udgifterne for Ishøj Kommune er ikke kendt endnu. Ved vandrådets virke i 2014 var sekretariatsbistanden pr. oplandskommune 10.000 kr. i form af et engangsbeløb. 

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Administrationen bemyndiges til at tiltræde aftale om sekretariatskommune samt til at godkende vandrådets sammensætning senest den 20. april 2017.

 

Beslutning

Tiltrådt.

Det tilføjes, at Solrød udpeges til sekretariatskommune.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 23. marts 2017

Klima- og Miljøudvalget - 22-03-2017 | Ishøj Kommune

Fejl

Statusmeddelelse

  • ultimate_cron_plugin_launcher_serial_cleanup: Launched in thread 1
  • job_scheduler_cron: Launched in thread 1
  • oauth_common_cron: Launched in thread 1
  • queue_feeds_source_import: Launched in thread 1
  • ultimate_cron_plugin_settings_queue_cleanup: Launched in thread 1
  • queue_feeds_source_clear: Launched in thread 1
  • queue_feeds_importer_expire: Launched in thread 1
  • queue_views_bulk_operations: Launched in thread 1
  • queue_acadre_mm_import: Launched in thread 1
  • queue_xmlsitemap_link_process: Launched in thread 1
  • queue_os2web_borger_dk_check_status_queue: Launched in thread 1
  • queue_os2web_borger_dk_delete_queue: Launched in thread 1
  • queue_rules_scheduler_tasks: Launched in thread 1
  • queue_feeds_push_unsubscribe: Launched in thread 1
  • queue_os2web_adlib_reprocess: Launched in thread 1
  • queue_os2web_adlib_process: Launched in thread 1
  • queue_bellcom_borgerdk_cron_queue: Launched in thread 1
Websitet stødte på en uventet fejl. Prøv venligst igen senere.