Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Idrætsråds møde onsdag 14. oktober 2015 kl. 19.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

49. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

  1. Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik/dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget.

 

  1.  Der er forslag om at flytte Ishøj Idrætsråds møder fra den 2. onsdag i måneden til den 1. onsdag i måneden, med virkning fra 1. januar 2016.

 

 

 

Beslutning

Ad 1 - 2

TIL EFTERRETNING

50. Regnskab 2015

Sagsfremstilling

Kassereren fremlægger regnskab samt oversigt over ungdomsrejser for perioden 1. januar til 30. september 2015. Regnskab samt oversigt over ungdomsrejser udsendes af kassereren.

Formanden orienterede om kasserer situationen. Det har været umuligt at få kontakt med kassereren i flere måneder. Problemet blev diskuteret.

Konklusion: Formand & næstfomand får kompetence til at stoppe kassererens fuldmagt, og få den ændret, så formand & næstformand får prokura. Næstformanden overtager herefter regnskabet frem til næste repræsentantskabsmøde. Der arbejdes på at rekonstruere regnskabet.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

51. Meddelelser fra fritidskonsulenten

Sagsfremstilling

 

  1. Kultur og Fritidscentret har i samarbejde med Ishøj Idræts & Fritidscenter og fodboldklubberne udarbejdet en fordeling af træningstider på kunstgræsbanen for vintersæsonen 2015/2016.

 

  1. Udendørstræningen stopper i uge 42. Husk at give besked til Kultur og Fritidscentret en uge før, I skal benytte indendørsfaciliteter. For alle foreninger gælder det, at de tildelte tider slettes, hvis de ikke er bekræftet senest i uge 43. Hvis det ikke allerede er sket, skal fodboldklubber, der træner i Strandgårdskolens hal, huske at bestille nøglekort. Kontakt pedellen på Strandgårdskolen.

 

  1.  Der er fremsendt folder om aktiviteter i regi af den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteterne er tværkommunale og rettet mod handicappede medborgere. Folderen er vedhæftet dagsorden.

 

  1.  Ishøj Strand Kajakklub søger om at blive godkendt som tilskudsberettiget forening. Sagen er på dagsordenen på oktobermødet i Folkeoplysningsudvalget.

 

  1.  Som led i en overordnet strategi for hele landet centraliseres beredskabet. For Ishøjs vedkommende nedlægges det lokale beredskab, og fremtidige henvendelser og ansøgninger om f.eks. overnatning skal sendes til Østsjællands Beredskab, der har kontor i Roskilde. Beredskabet kan kontaktes på oesb@oesb.dk. For mere information, se det vedhæftede dokument. Som en konsekvens af dette har Jan Bendtzen, beredskabschef i Ishøj, sagt sin stilling op.

 

  1.  DIF har udsendt materiale om Danskernes Idrætspris. Der va indstillingsfrist den 9. oktober 2015. For hver af DR's regioner udvælges der en finalist, som man kan stemme på i perioden 2. - 13. november. Ishøj Kommune har indstillet projektet Leg dig glad.

 

  1.  Region Hovedstaden har fremsendt en oversigt over gratis idrætskurser resten af 2015. Læs mere på www.kaisport.dk. Oversigten udsendes med referatet.

 

  1.  Borgermøde den 9. november 2015 kl. 19:00 - 21:00 i Ishøj Forsamlingshus. Temaet er skovrejsning ved Ishøj Landsby. Indbydelsen udsendes med referatet.

 

  1.  Der etableres en minikunstgræsbane på 9 x 18 mtr., med bander og lys, ved Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Beslutning

Ad 1 - 9

TIL EFTERRETNING

Bilag

52. Neystid søger et ekstraordinært tilskud til ny gulvbelægning i klubhus

Resume

Neystid søger om et ekstraordinært tilskud på 10.000,00 kr. inklusiv moms til etablering af ny gulvbelægning i foreningens klubhus.
Den samlede udgift er på 12.000,00 kr. (160 m
2 vinyl a 75 kr.). Foreningen bidrager således med en egenfinansiering på 2.000,00 kr. Medlemmerne udfører selv arbejdet med at lægge gulvet på.

Sagsfremstilling

Foreningen har gennemført en renovering af klubhuset både udvendigt og indvendigt. Der mangler kun en ny gulvbelægning.
Pr. 31.12.2014 var Neystids beholdning af likvide midler 73.241 kr.
I ansøgningen oplyses det, at beholdningen af likvid kapital pr. 15. september 2015 var 73.922,98 kr. – 16.374,41 er afsat til vedligeholdelse af hus og både m.m., mens 57.548,57 kr. er afsat til drift af bl.a. til klubhuset. Neystid ejer selv klubhuset og er derfor ansvarlig for drift og vedligeholdelse.
Der kræves dispensation fra formuegrænsen på 40.000,00 kr.

Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2015 er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at sende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

53. Eventuelt

Sagsfremstilling

  1. Konference i IRH fra den 20. november kl. 17:00 til den 21. november kl. 12:00 på KOLLLEKOLLE. Tilmelding til konferencen skal ske inden den 9. november 2015, men gerne meget før om muligt. Programmet udsendes med referatet. IRH er med i finanslovsforslaget (IRH står for Idrætsråd Region Hovedstaden).

 

  1.  Günther Meincke har spurgt til kommunens rygepolitik. E-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter.

 

  1.  Der er mangel på cykelstativer ved Ishøj Idræts & Fritidscenter. Opfordring fra Günther Meincke til at tage det op i FOLU.

 

  1.  Der parkeres med biler på handicappladserne selvom man ikke har handicapbil. Der parkeres også ulovligt andre steder ved Idrætscenteret.

 

  1.  Uddybning af dannelse af Ishøj Kajakklub. Havnefogeden har givet nogle private lov til at opbevare kajakker på havnen.

 

  1.  Ishøj Gymnastikforening vil gerne ændre regnskabsåret, så det begynder 1. august. Det er lovligt.

 

  1.  Der har været hærværk på banerne ved Ishøj Søvej.

 

  1.  Ishøj Cricket Club oplyste om holdene i turneringen. Eliteholdet blev nr. 5 - 1. divisionsholdet blev nr. 3 & 3. divisionsholdene blev henholdsvis nr. 1 & 5.

 

  1.  Der har været problemer med løst gående hunde på cricketbanen. Der er ønske om at få skilte med Hunde skal føres i snor.

 

  1. Klubberne udtrykte stor glæde over støtten fra eliteidrætten.

 

 

 

 

Beslutning

Ad 1 - 10

TIL EFTERRETNING

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 20. oktober 2015