Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Idrætsråds møde onsdag 10. juni 2015 kl. 19.00

Med afbud: Tonni Schrøder/Ishøj Bord-Tennis Klub, Gert Mikkelsen/SB 50 badminton, Christian Irgang-Dahlin/Ishøj Svømme Klub, Erik Jellestad/Ishøj Budo Klub, Rasmus Jensen/Nikon & Klaus Helsøe/Kultur & Fritid. 

Uden afbud: Strandgårdsparken BK, SB 50 Fodbold, Vb 74, Ishøj Tennisklub, Ishøj Bokseklub, Ishøj Skytteforening, Ishøj Roklub, Sydkystens Sejlklub, Ishøj Sportsrideklub, Ishøj Karate Klub, Ishøj Motion Cykel Club, Ishøj Surfklub, Ishøj Håndboldforening & Ishøj Petanque Klub.

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

36. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

  1. Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik & Demokrati / dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget.

 

  1.  Status på revision af regnskab for 2014.
  • Formanden dementerer sin tidligere udtalelse om, at regnskabet er revideret. Dette er ikke korrekt, da det har vist sig, at den ene af revisorerne ikke har villet erklære sig om regnskabet. Efter møde mellem forretningsudvalget og revisorerne, den 1. juni 2015, har revisorerne lovet at erklære sig senest mandag den 8. juni 2015.
  •  Regnskabet er godkendt og blev fremlagt på mødet.

 

      3. Forretningsudvalget sætter sig sammen og ser på kasserer rollen. Der vil blive lavet oplæg til procedurevejledning for fremtiden. Oplæg vil blive fremlagt på et senere møde.

Beslutning

Pkt. 1 - 3

TIL EFTERRETNING

37. Meddelelser fra Fritidskonsulenten

Sagsfremstilling

  1. Ishøj Idræts & Fritidscenter holder lukket i uge 27 og 28 grundet ferie og lukket i uge 29, 30 og dele af uge 31 grundet Cup Denmark. Hal III er desuden lukket i uge 32, hvor der skal etableres streger til volleyball.
    Der er ingen klubber, der har søgt om udendørstræningstid i skolernes sommerferie. Der kan trænes udendørs bortset fra uge 29 og 30, men der er ikke adgang til omklædningsfaciliteter. 
  2.  Husk Copenhagen Art Run den 9. september. Man kan tilmelde sig allerede nu.
  3.  Det Grønne Ishøj  afholdes på Bredekærgård den 21. juni, og der er Sct. Hansfest på Ishøj Tange den 23. juni. Læs mere på www.detskeriishoj.dk.
  4. Kai S. Hansen er nu halinspektør for både Ishøj Idræts & Fritidscenter og Ishøj Svømmehal. Søren Boserup er daglig leder af idrætscentret, mens Finn Møller er daglig leder af svømmehallen. Ishøj Kultur Cafe og Ishøj Bibliotek får også en fælles leder.

 

 

Beslutning

Pkt. 1 - 4

TIL EFTERRETNING

38. Regnskab 2015

Sagsfremstilling

Kassereren remlægger regnskab samt oversigt over ungdomsrejser for perioden 1. januar til 31. maj 2015. Regnskab samt oversigt over ungdomsrejser blev omdelt på mødet. Kassereren sender til alle pr. mail.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

39. Ishøj BK - Udviklings- og forsøgspuljen 2015

Resume

Ishøj BK søger 15.000 kr. fra forsøgs- og udviklingspuljen som støtte til at udvikle ungdomsafdelingen. Der er i kraftig vækst ikke mindst med mange børn, der ikke tidligere har været foreningsaktive.

Sagsfremstilling

Ishøj BK fik ultimo 2014 en ny bestyrelse, der målrettet har ønsket at skabe grundlaget for en velfungerende ungdomsafdeling. Det har resulteret i en kraftig vækst i antallet af ungdomsmedlemmer. I 2014 havde foreningen 19 medlemmer under 18 år. I 2015 er der 184. Klubben har hold i alle ungdomsrækker hos drengene, og som den eneste klub i Ishøj har man også flere pigehold. De deltager alle i SBU’s turnering i sommersæsonen 2015.
Den kraftige vækst i ungdomsafdelingen har givet mange udfordringer for bestyrelsen. Der skal rekrutteres trænere, og i forlængelse af dette er der arrangeret trænerkurser i samarbejde med SBU. Desuden skal der skaffes kamptøj, bolde og andet udstyr, ligesom forældrene skal mobiliseres.
Det er indtil nu lykkedes at rekruttere ledere og trænere til alle holdene, men samtidig er der mange økonomiske udfordringer, når så mange nye medlemmer skal tilbydes kvalificerede aktiviteter. Det er for at hjælpe med opstarten af ungdomsafdelingen, at der søges 15.000 fra forsøgs- og udviklingspuljen.
Ishøj BK er også i dialog med Danmarks Idræts Forbund omkring udviklingen af ungdomsafdelingen.
Kassereren oplyser, at foreningens beholdning af likvid kapital den 31.5.2015 er 12.558,00 kr.

Der kræves ikke despensation fra formuegrænsen.

Oversigt over tilskud fra den puljen til udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud 2015 er vedhæftet.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at oversende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

40. Ekstraordinært tilskud 2015 - Ishøj Volley og Beachvolleyklub soger tilskud til en boldmaskine

Resume

Ishøj Volley og Beachvolleyklub søger et ekstraordinært tilskud på 37.000 kr. inklusiv moms til indkøb af en boldmaskine.
Sagen blev også behandlet på Ishøj Idrætsråds møde den 11. marts 2015. Her valgte Ishøj Volley og Beachvolleyklub at trække sagen tilbage.

Sagsfremstilling

En boldmaskine er en kastemaskine, der med stor præcision kan sende bolde af sted med varierende hastigheder og i forskellige retninger. Den kan derfor være med til at effektivisere træningen i mange af volleyballspillets faser som f.eks. servemodtagning, træning i at smashe og i at modtage smashes. Alle klubbens hold får glæde af boldmaskinen lige fra ligaholdet til kidsvolley.
Boldmaskinen anvendes med stor succes i andre klubber, og den tænkes placeret i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Den kan klappes sammen og køres på hjul gennem en almindelig dør. Den kræver 220 V for at fungere.
Kassereren oplyser, at foreningens beholdning af likvid kapital pr. 31.12.2014 var på minus 182.548 kr. Den negative egenkapital er vokset i 2014. Det skyldes, dels udgifter på 80.000 kr. til indretning af spillerlejligheder, dels ekstra udgifter til oprykningskampe. Investeringen i spillerlejligheder kommer tilbage til klubben over en periode på to år.
Der kræves ikke dispensation fra formuegrænsen.

 

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at sagen udsættes til august møde på grund af mengelfuld sagsfremstilling.

Beslutning

TILTRÅDT

41. Eventuelt

Sagsfremstilling

  1. Kjeld/Neystid orienterede om, at kajak roerne i klubben overvejer at stifte deres egen forening. Hvordan gør man det. Brian foreslog, at Kjeld sender en mail til Kultur & Fritid, hvor han kan få svar på sine spørgsmål.
  2.  Mette/IGF oplyste, at foreningen mangler en instruktør til et dame gymnastikhold om tirsdagen fra kl. 9:00 - 10:00. Holdets mangeårige instruktør Hanne Braunstein er stoppet. Finn/TIIF sender mail til Mette med adresse på en mulig instruktør.
  3.  Brian mindede om, at dead line for Fællespublikationen er den 30. juni 2015.
  4.  Ramazan/Ishøj BK oplyste, at der eksisterer en Facebook gruppe med navnet Vores Ishøj.
  5.  Klaus/Ishøj Golf Klub oplyste, at klubben har 10 års jubilæum i år. Der vil blive afholdt flere spændende arrangementer i løbet af året.
  6.  Kjeld/Neystid fortalte, at den årlige regatta afholdes på lørdag den 13. juni 2015.
  7.  Brian ønskede alle en god sommer.

Beslutning

Pkt. 1 - 7

TIL EFTERRETNING

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 12. juni 2015