Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Idrætsråds møde onsdag 6. december 2017 kl. 18.00



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

44. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

  1. Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik/dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget.
  2.  Strandgårdskolens hal forventes afleveret den 16. marts 2018, og kan tages i brug umiddelbart derefter.

 

Beslutning

Pkt. 1. - 2.

TIL EFTERRETNING

45. Nyt fra Kultur og Fritidscentret

Beslutning

Der er ingen punkter.

46. Regnskab

Sagsfremstilling

Kassereren fremligger regnskab for perioden 1. januar - 30. november 2017. Regnskabet er vedhæftet referatet.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Bilag

47. Valg til nyt Folkeoplysningsudvalg

Sagsfremstilling

Der skal vælges nyt Folkeoplysningsudvalg pr. 1. januar 2018. På baggrund af de fremsendte indstillinger vælger Byrådet, på sit konstituerende møde den 7. december 2017, medlemmer og tilforordnede. Samtidig vælges der en personlig suppleant for såvel medlemmer som tilforordnede.

Indstilling til valg af medlemmer og tilforordnede skulle være Kulturafdelingen i hænde senest mandag den 27. november 2017.

Der er tale om et borgerligt ombud (hvis man er bosiddende i Ishøj) og valget gælder for 4 år.

Beslutning

Ishøj Idrætsråd besluttede at indstille:

Brian Pirmo / Suppleant Mette Sørensen/IGF

Berit Olsen / Suppleant Carsten Alberg/Ishøj Karate Klub

Asmat Ullah / Suppleant Kim Grau/Ishøj Badminton Klub

Tilforordnet: Kim Herskov / 1. stedfortræder Henrik Pedersen/Ishøj Budo Kub

2. stedfortræder / Jette Voss/Ældre i Bevægelse

TILTRÅDT

48. Mødekalender 2018

Sagsfremstilling

Forslag til mødekalender 2018 er vedhæftet.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

49. Team Ishøj Café 60+ Cykling

Resume

Genoptagelse af sag nr. 31 fra mødet den 14. juni & 23. august 2017

 

Sagsfremstilling

I mail af 2. juni 2017 ansøger formand Esben Skau, Team Ishøj Café 60+ Cycling, om optagelse i Ishøj Idrætsråd.

På mødet den 23. august 2017 vedtog Ishøj Idrætsråd, at foreningen ikke kunne optages som medlem, før de havde meldt sig ind i en landsdækkende organisation.

Foreningen er nu optaget som medlem i DGI Midt- og Vestsjælland, foreningsnummer 1708400.

 

Indstilling

Det blev  vedtaget at optage Team Ishøj Café 60+ Cykling i Ishøj Idrætsråd. Foreningen kan dog først blive fuldgyldigt medlem på repræsentantskabsmødet i marts 2018, jvf. vedtægterne.

Beslutning

TILTRÅDT

50. Boule 96

Sagsfremstilling

I mail af 22. oktober 2017 anmoder formand Svend Mærsk om, at foreningen optages i Ishøj Idrætsråd.

Indstilling

Det blev  vedtaget at optage Boule 96 i Ishøj Idrætsråd. Foreningen kan dog først blive fuldgyldigt medlem på repræsentantskabsmødet i marts 2018, jvf. vedtægterne.

 

Beslutning

TILTRÅDT

51. Ishøj Budo Klub søger om ektraordinært tilskud til måtter

Resume

Ishøj Budo Klub søger om ekstraordinært tilskud på 8.327,50 kr. til måtter og vogn til at transportere dem på.

Sagsfremstilling

Ishøj Budo Klub har måtter til et samlet gulvareal på 96 m2. Halvdelen af klubbens måtter er nu i så dårlig stand, at de udgør en sikkerhedsrisiko for medlemmerne ved træning, fordi velcro-samlingerne er nedslidte. Måtterne skrider derfor fra hinanden og der er stor risiko for skader, når man lander i mellemrummene.
Ishøj Idræts og Fritidscenter medgiver, at måtterne er nedslidte og bør kasserer, men har ellers ingen kommentarer.
Klubben hensætter fra 2016 midler til løbende udskiftning af måtter. Forventningen er fremadrettet at skifte en trejdedel af måtterne hvert 4. år med 2/3 egenbetaling.

Økonomi

Klubben har indhentet tilbud på måtter af passende kvalitet. Ved køb af 50 m2 opnås der mængderabat og dette svarer ca. til halvdelen af det samlede areal af måtter i klubben.
Det er nødvendigt med indkøb af en ny vogn til de nye måtter. Udgiften til den er indehold i ansøgningen.

Den samlede udgift til måtter og vogn forventes at være 24.982,50 kr. Klubben betaler selv 16.655 kr. og ansøger derved om et tilskud på 8.327,50 kr.

Egenkapital pr. 31-12-2016: 13.726,50 kr.
Der kræves ikke dispensation for formuegrænsen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd vedtog at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

52. Eventuelt

Sagsfremstilling

  1. Mette/IGF spurgte til, hvorfor næstformanden aldrig deltager i møderne.
  2.  Kim/Ishøj IF gav en opdatering omkring klubbens aktiviteter:
  • 1. hold i Sjællandsserien.
  • U14 har vundet Øst 2.
  • Der er 2 spillere der har skrevet kontrakt med FC Nordsjælland.
  • 6 seniorhold er smidt ud af klubben, da de ikke har indbetalt kontingent.
  • 1 hold er smidt ud på grund af vold.
  • Der er ansat en talenttræner.
  • Der er på nuværende tidspunkt ca. 840 medlemmer.
  • Det har været et stort arbejde omkring sammenlægningen af de 2 klubber, men har været det hele værd.

 

3.  Carsten Alberg/Ishøj Karate klub fortalte, at en udøver har været i Japan til K1 stævne og vundet. Der er 2 udøvere U21 og 3 seniorer som er utaget til EM.

4.  Kirsten Larsen/Ishøj Volley oplyste, at klubben for første gang har et hold som ligger nr. et i ligaen og er gået videre til final 4. Det går også rigtig godt med ungdomsholdene.

5.  Formanden takkede alle for i år og ønskede en god jul og et godt nytår.

Beslutning

Pkt. 1. - 5.

TIL EFTERRETNING

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 7. december 2017