Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Idrætsråds møde onsdag 1. juni 2016 kl. 19.00


Med afbud: Claus Kah, Kim Grau, Poul Erik Petersen.

 

Uden afbud: Fritz O. Daneland, Faisal Amin, Kuno Wiberg, Morten Storgaard, Klaus Henningsen, Preben B. Hansen, Asmat Ullah, Kennet Amdisen, Villy Sørensen, Tonni Schrøder, Grete Hollensted, Kette Bjørn, Gert Mikkelsen.

 

Mødet sluttede kl. 20:15


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

48. Meddelelser fra formanden

Sagsfremstilling

  1. Formanden orienterer om Folkeoplysningsudvalgets aktiviteter. Læs hele referatet på www.ishoj.dk / Politik/dagsordener & referater / Folkeoplysningsudvalget.

 

Beslutning

Pkt. 1.

TIL EFTERRETNING

49. Nyt fra Kultur og Fritidscentret

Sagsfremstilling

  1. Folkeoplysningsudvalget har ønskes en afklaring af brugerforhold i forbindelse med Ishøj Karate Klubs ansøgning, om ekstraordinært tilskud til indkøb af måtter. Kultur og Fritid afholder den 16. juni 2016 møde med Ishøj Karate Klub, Budo Sportskarate Ishøj og Ishøj Budo Klub for at afklare dette.

Beslutning

Pkt. 1.

TIL EFTERRETNING

50. Regnskab 2016

Sagsfremstilling

  1. Kasssereren gennemgik regnskab fra 1. januar - 31. maj 2016. Regnskab er vedhæftet referatet.

 

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Bilag

51. Ishøj Bokseklub søger om et ekstraordinært tilskud til boksehandsker

Resume

Ishøj Bokseklub søger om et ekstraordinært tilskud på 13.580 kr. inkl. moms til indkøb af 42 par boksehandsker.

Sagsfremstilling

Ishøj Bokseklub har pr. 31.12.2015 59 medlemmer, hvor størstedelen er børn og unge. De træner 3 gange om ugen med henblik på motion og for at komme ud og bokse kampe. Ved træning bokser typisk 25 – 30 medlemmer på det lille hold og 15 - 20 medlemmer på det store hold.

Klubben har træningshandsker, der lånes ud til medlemmerne. Eftersom handskerne bruges jævnligt, er de efterhånden ved at være meget slidte og kan næsten ikke bruges til træning. Da det er problematisk at træne med slidte handsker søges der om tilskud til indkøb af 42 par boksehandsker.

Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2016 samt foreningens regnskab 2015 er vedhæftet dagsordenen.

Økonomi

Foreningen har indhettet et tilbud fra Spil-Aps:

14 par BBE 10oz Aiba Junior/ Senior boksehandsker á 500 kr.         kr.   7.000
28 par TT2036 Børne/Ungdom á 235 kr                                            
kr.   6.580
I alt                                                                                                      kr. 13.580

Ishøj Bokseklub fik senest i 2010 et ekstraordinært tilskud på 9.500 kr. til nye boksehandsker.

Foreningens beholdning af likvid kapital udgjorde pr. 31.12.2015 20.610 kr. Der kræves ikke dispensation fra formuegrænsen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at sagen tages af, idet der ikke var en repræsentant fra Ishøj Bokseklub tilstede.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

52. Ishøj Skytteforening søger om et ektraordinært tilskud til våbenopbevaring

Resume

Ishøj Skytteforening søger om et ekstraordinært tilskud på 46.188 kr. inkl. moms til øget sikring af foreningens våbenopbevaring.

Sagsfremstilling

Ved politiets årlige syn af skydebanen under Ishøj Svømmehal, blev sikringsanlæg og objektsikring af de opstillede våbenskabe ikke godkendt.
Politiet har krævet dette bragt i orden senest 1. august 2016.

Sikringsanlægget skal AIA certificeres, hvilket er i gang, idet Ishøj Kommune opdaterer adgangs- og sikringssystemet i Ishøj Svømmehal, så det bliver AIA certificeret.

 
Udgifter til objektsikring af våbenskabene, som omfatter dørkontakter med elektronisk til- og frakobling samt tilslutning til sikringsanlægget, skal afholdes af Ishøj Skytteforening.

Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2016 samt foreningens ansøgning, regnskab 2015 og indhentet tilbud er vedhæftet dagsordenen.

Økonomi

Pr. 31.12.2015 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 42.139 kr. Der kræves dispensation fra formuegrænsen på 40.000 kr.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at videresende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

53. Eventuelt

Sagsfremstilling

  1. Der er Færø Regatta lørdag den 11. juni 2016.
  2.  Budo Sportskarate Ishøj har fået ny repræsentant i Ishøj Idrætsråd - Thomas Akermann.
  3.  Erling Böttcher efterlyser mødekalender for 2016. Kan ses på www.ii-ishoj.dk / kalender / hent som pdf.
  4.  Erling Böttcher oplyste, at Ishøj Volley har købt en 13-personers minibus, som lånes ud - billigt - se mere på hjemmesiden www.bus.ishojvolley.dk.
  5.  Günther Meincke spurgte til Fællespublikationen. Web master sender materiale ud til foreningerne senest på søndag.
  6.  Günther Meincke ville gerne vide, om der kan stilles krav til, at foreningerne har en aktiv hjemmeside.
  7.  Mette Sørensen synes, der mangler opbakning til de månedlige møder i Ishøj Idrætsråd. Nogen kommer kun, når de søger om penge.
  8.  Erling Böttcher ønsker en sag på til næste møde i august om, hvorfor der ikke kan trænes på skolerne i sommerferien - kun i Ishøj Idrætscenter. Erling vil gerne have belyst, hvad det koster at træne på skolerne i sommerferien.

Beslutning

Pkt. 1. - 8.

TIL EFTERRETNING

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 2. juni 2016