Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 6. marts 2018 kl. 16.30


Temamøde om evaluering af opgradering af fællesantenne i Vejleåparken med deltagelse af Vagn Jensen (formand for afdelingsbestyrelsen).

 

Fraværende: Sengül Deniz (A) forlod mødet kl. 21.15 efter pkt. 59.

 

Presse: Mødet blev transmitteret af TV-Ishøj

 

Tilhører: 4

 

Møde slut: 22.15


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

43. Staten ønsker at trække sig ud af Hovedstadens Letbane

Resume

Transportminister Ole Birk Olesen har meddelt interessenterne i Hovedstadens Letbane I/S, at staten ønsker at trække sig ud af selskabet. Statens udtræden forudsætter en vedtægtsændring, som forelægges til godkendelse blandt interessenterne.

Sagsfremstilling

Staten v/transport-, bygnings- og boligministeren har med brev af den 26. februar 2018 meddelt Borgmesterforum, at staten ønsker at trække sig ud af Hovedstadens Letbane I/S, jf. bilag 1.

Baggrunden er, at staten ønsker den samme ejermodel for Hovedstadens Letbane I/S, som den der gjorde sig gældende ved etableringen af letbaner i hhv. Aarhus og Odense. Dvs. en model, hvor staten alene bidrager med medfinansiering af anlægsudgifterne, men hvor staten ikke påtager sig nogen ejerrolle.

På den baggrund skal der i vedtægternes pkt. 4 for Hovedstadens Letbane I/S indsættes et nyt pkt. 4.2. Forslag til ændring er vedhæftet – se bilag 2 for ændringsforslag og bilag 3 for de nugældende vedtægter.

Den foreslåede ændring af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne i regi af Borgmesterforum senest den 5. marts 2018 af hensyn til, at ledelsen i Hovedstadens Letbane I/S kan få bemyndigelse til at underskrive kontrakterne med de vindende entreprenører på letbaneprojektets anlægskontrakter.

Lovgrundlag

Efterfølgende skal kapitel 3 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3 ændres således, at der opnås hjemmel til, at Den Danske Stat v/transport-, bygnings- og boligministeren udtræder af interessentskabet i anlægsperioden, dvs. før letbanen tages i brug til passagerdrift. Statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S vil ske automatisk med virkning fra ændringslovens ikrafttræden. Dette lovforslag forventes fremsat og vedtaget i løbet af efteråret 2018.

Økonomi

Statens forpligtelser vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver, jf. punkt. 5.2 i vedtægterne berøres ikke af statens udtræden i anlægsperioden. Staten forpligter sig således fortsat til at foretage den resterende del af det indskud på 1.777 mio. kr. (2013-priser), der indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart, jf. den mellem Hovedstadens Letbane I/S og staten indgåede betalingsaftale. Ligeledes forpligter staten sig fortsat til at opretholde den i vedtægternes punkt 5.2 anførte korrektionsreserve.

Statens udtræden i anlægsperioden berører ikke interessentskabets adgang til lånoptagelse gennem statslån, jf. § 10 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om Letbane på Ring 3.

Det er således vurderingen, at statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S ikke har nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for letbaneprojektets gennemførelse, jf. indstilling fra bestyrelsen fremsendt til interessenterne den 11. januar 2018 om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakterne for letbanen på Ring 3 – se bilag 4.

Det skal dog bemærkes, at staten efter sin udtræden af Hovedstadens Letbane I/S er fritaget for alle forpligtelser, der påhviler Hovedstadens Letbane I/S, eller som senere måtte blive rettet mod Hovedstadens Letbane I/S.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der som foreslået af staten indarbejdes et nyt pkt. 4.2 i vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S.

Beslutning

Tiltrådt.

44. Udbudssag (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt.

 

45. Vejsag (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

46. Spørgetid

Beslutning

Alice:

Kan de ældre få 3 klavere til caféerne - der udarbejdes skriftligt svar.

Kan vi få hjertestarter i Åparken ? Borgmesteren tage det op i bestyrelsen i Åparken.

47. Nedsættelse af Uddannelsesudvalg efter § 17 stk. 4.

Resume

På Byrådsmødet den 6. februar 2018 blev det besluttet, at der nedsættes et Uddannelsesudvalg med hjemmel i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommunes nye styrelsesvedtægt, som trådte i kraft den 1. marts 2018, giver mulighed for at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg.

Af § 17 stk. 4. fremgår, at: " I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed”.

Nedsættelsen af udvalget er en del af konstitueringsaftalen.

Med hjemmel i lovgivningen blev det på Byrådsmødet den 6. februar besluttet, at der nedsættes et Uddannelsesudvalg med fokus på:

  • Hvordan ruster grundskolen flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse?
  • Hvordan skal den kommunale ungeindsats og den forberedende ungdomsuddannelse (FGU) tilrettelægges og implementeres, så den understøtter og supplerer grundskolens indsats og de nye nationale mål?

Det foreslås, at følgende tilføjes: Udvalget skal endvidere have fokus på samarbejde med eksisterende ungdomsuddannelser.

Kommissoriet for Uddannelsesudvalget blev ligeledes godkendt på Byrådsmødet den 6. februar, der er imidlertid indskrevet tilføjelser til kommissoriet, som er fremhævet med rød skrift i vedhæftede bilag.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Indstilling

Det indstilles, at Uddannelsesudvalgets arbejde følger ovenstående retningslinjer, samt at Kommissorium for Uddannelsesudvalget godkendes med de indskrevne tilføjelser.

 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

48. Udnyttelse af lånerammen for 2017

Resume

Det fremgår af lånebekendtgørelsen, at beslutning om optagelse af lån skal være truffet af byrådet senest den 31. marts efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Eventuelle lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Sagsfremstilling

Kommunernes adgang til at optage lån - også kaldet lånerammen - fremgår af Lånebekendtgørelsen. Det er efterhånden kun en begrænset type udgifter, der giver automatisk låneadgang. Det gælder bl.a. udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter og udgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg.

Hvert år opgøres lånerammen med udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter. I 2017 har der ikke været udgifter til lån til betaling af ejendomsskat, idet der er indbetalt/afdraget mere på eksisterende lån, end der er udbetalt til nye. Til energibesparende foranstaltninger (i forbindelse med rådhusrenoveringen, Strandgårdsskolen bygning O og Biblioteket) har der været anlægsudgifter i størrelsesorden 6,7 mio. kr., hvilket der ville kunne lånes til.

Set i lyset af kommunens fornuftige likviditet, anbefales det, at der ikke optages lån i 2018.

Det skal også bemærkes, at der ikke er forudsat optaget lån i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018, og der er således ikke budgetlagt med renter og afdrag til nyt lån i 2018.

Kommuens langfristede gæld pr. 31. december 2017, excl. ældreboliger, udgør ca. 400 mio. kr.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelse af garantier mv.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstilller, at lånerammen for 2017 ikke udnyttes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

49. Videreførsler af uforbrugte anlægsbevillinger fra 2017 til 2018

Resume

Anlægsprojekter løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til det efterfølgende regnskabsår. Nogle projekter er ikke færdiggjorte i 2017, men fortsætter i 2018. Der søges derfor om videreførsler af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 til 2018 på i alt 15,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Det korrigerede anlægsbudget i 2017 - inkl. videreførte projekter fra 2016 - har udgjort 113,0 mio. kr. i udgifter og 30,1 mio.kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlæg på i alt 85,5 mio. kr. En række anlægsprojekter der er bevilget i 2017 er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2018. Efter sædvanlig praksis søges budgetmidlerne hertil derfor videreført til 2018. Dette sker i praksis i form af en tillægsbevilling i 2018. De enkelte anlægsprojekter er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om videreførsel af udgifter på 28,2 mio. kr. og indtægter på 12,8. mio. kr. - i alt 15,4 mio. kr. netto.

Efter videreførsel af disse anlægsmidler vil det korrigerede anlægsbudget i 2018 i alt udgøre 68,6 mio. kr.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.

Økonomi

Der videreføres anlægsbevillinger for i alt 15,4 mio. kr. netto til regnskabsår 2018.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til videreførsel af anlægsbevillinger for netto 15,4 mio. kr., svarende til udgifter på 28,2 mio. kr. og indtægter på 12,8 mio. kr., jf. vedlagte oversigt.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

50. Organisationsændring

Resume

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 18. december 2017 blev forslag til organisationsændring præsenteret (bilag 3). Efter endt høring i MED-systemet fremlægges organisationsændringen til endelig godkendelse.

Sagsfremstilling

Det er direktionens vurdering, at den nuværende struktur med 10 centre og 7 stabsenheder især set udefra men også indefra, kan virke uigennemskuelig (bilag 1). Fremadrettet ønskes en enklere og mere entydig organisering, der understøtter synergien og helhedstænkningen mellem fagområderne. Det ønskes at slå centre og stabe sammen således, at kommunens overordnede organisation i fremtiden består af i alt 9 centre (bilag 3).

Organisationsændringen skal tjene flere formål.

NemIndgang

Kommunens organisation består i dag af 10 centre og 7 stabsenheder. Som borger, virksomhed eller forening i Ishøj kan denne organisering være svær at overskue og forstå. Fremadrettet vil man ”kun” skulle forholde sig til 9 centre, når man skal finde den rette indgang til kommunen.

Øget robusthed

Ishøj Kommune er en mindre kommune, hvor vi hele tiden skal være bevidste om vores faglige og organisatoriske bæredygtighed. Det gælder især på fagområder, hvor vi har få ansatte.

Synergi

Sammenlægningen af stabsenheder/centre betyder fusion af faglige områder, som har potentiale for større synergi.

Styrket koordinering og beslutningskraft i koncernledelsen.

Koncernledelsen (centerchefer og direktører) er ansvarlige for at sikre den fornødne kobling mellem politiske og strategiske målsætninger, stram økonomistyring og tydelige resultater i den daglige drift. Denne kobling styrkes med en mere enstrenget organisering og større entydighed i det ledelsesmæssige ansvar. Uddybende forklaring fremgår af bilag 2.

Information og drøftelse – MED-systemet

Forslaget har nu været til information og drøftelse i MED-systemet. HovedMED har på møde den 15. februar 2018 behandlet LokalMEDs bemærkninger til forslaget. LokalMEDs kommentarer til forslag til organisationsændringen samt direktionens bemærkninger hertil er vedhæftet som bilag 4.

Personalerepræsentanterne i HovedMED tilkendegav, at de på baggrund af de indkomne kommentarer, og ledelsens bemærkninger hertil, tog forslaget til efterretning.

Forslag til køreplan for organisationsændring fremgår af bilag 5.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at organisationsændringen godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

51. Model for udmøntning af risikobaseret dimensionering

Resume

Der fremlægges en konkret model for det operative beredskab i Østsjællands Beredskab med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder. Modellen opfylder kravene i den nye risikobaserede dimensionering, krav om en besparelse samt krav om fastholdelse af responstid.

Sagsfremstilling

Ledelsen i Østsjællands Beredskab har sammen med formandskabet og en kommunaldirektør arbejdet videre med en konkret model for det operative beredskab, der udmønter den nye risikobaserede dimensionering med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder.

Modellen er vedlagt som bilag.

Leverandører i de enkelte delområder er:

Delområde 1: Østsjællands Beredskab

Delområde 2: Falck

Delområde 3: Falck

Delområde 4: Falck

Modellen lever op til de rammer, der er givet i forslag til ny risikobaseret dimensionering. Modellen indfrier den opgave, der er stillet arbejdsgruppen, idet den henter en besparelse på min. 5 mio. kr. samt fastholder den praktiserede responstid på kommuneniveau.  I behandling af ny risikobaseret dimensionering i interessentkommunerne er der kommet en række bemærkninger og forbehold til modellen. Modellen løser nogle af disse forbehold og bemærkninger. Andre løser den ikke. Det er aftalt, at kommunerne kan gøre tilkøb i eget område, i supplement til det basisniveau modellen fremsætter, i det omfang leverandøren accepterer dette, og tilkøbene ikke er til ulempe for fællesskabet.

Modellen bygger på en række forudsætninger herunder tilbud fra Falck, hvor der fortsat udestår at blive afklaret en række detaljer. Modellen tager udgangspunkt i den nuværende placering af stationer jf. bilag. Dog er der i delområde 3 opmærksomhed på en række forhold omkring de nuværende bygninger. Dette vil blive håndteret af Beredskabskommissionen i den videre proces med en forudsætning om, at lokale responstider fortsat kan overholdes. 

Økonomi

Der er i Østsjællands Beredskabs budget 2018 og frem forudsat en besparelse på 5 mio. kr. Såfremt den fremlagte model kan godkendes af alle parter, vurderes det realistisk at opnå en besparelse på 5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at modellen tages til orientering og videresendes til byrådet for endelig vedtagelse.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

52. Ishøj Fællesantenne, Brugerråd

Resume

Der lægges op til afklaring af rammerne for brugerrådet for Ishøj Fællesantenne (IFA). Det skal besluttes, hvor mange og hvilke medlemmer, der skal være, hvordan de vælges samt, hvordan rådet samarbejder med byrådet.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd besluttede i januar 2018 at etablere et brugerråd for Ishøj Fællesantenne. Brugerrådet vil blive et rådgivende organ, der rådgiver byrådet om brugernes behov og ønsker i forhold til IFA vedr.:

  • Overgang til at blive en brugerejet antenneforening, herunder fremtidig foreningsstruktur.
  • Den nuværende drift (f.eks. indholdsleverandører, samarbejde med koncessionshaver).

Rådets samarbejde med byrådet foregår via faste opsamlingsmøder med Økonomi- og Planudvalget, der jf. ny styrelsesvedtægt har ansvaret for IFA. Der foreslås som udgangspunkt ikke udpeget byrådsmedlemmer til brugerrådet, da kontakten til det politiske niveau sikres gennem Økonomi- og Planudvalget. Rådets medlemmer konstituerer sig internt, og udpeger formand og næstformand blandt rådets egne medlemmer.

Som beskrevet i bilag 1, kan der opstilles to forskellige modeller (evt. en kombination af de to), for etablering af et kommende brugerråd:

I den ene model vælges rådet blandt repræsentanter fra de fem typer af boliger/bygninger (enkeltstående bygninger, rækkehuse, lejeboliger, etageejendomme, landsbylaug), der er medlem af Ishøj Fællesantenne. Alle fem typer af boliger repræsenteres med minimum ét medlem i rådet, og rådet vil derfor bestå af minimum fem medlemmer. Udpegelsen af medlemmerne foregår ved, at repræsentanter fra alle de fem typer af boliger inviteres til informationsmøde. Herefter vælger repræsentanterne medlemmer til rådet. Rådet sammensættes, så dets medlemmer som udgangspunkt repræsenterer størrelsen på den medlemsgruppe, de repræsenterer. Fordelen ved denne model er, at rådet er repræsentativt for medlemmerne af Ishøj Fællesantenne, og medlemmerne allerede er demokratisk valgt. Ulempen ved denne model er, at der vil være en risiko for, at lokale ildsjæle og særligt interesserede brugere ikke får mulighed for at deltage i brugerrådet. 

I den anden model har alle medlemmer af IFA mulighed for at blive valgt til brugerrådet. Valg af rådets medlemmer foregår v.h.a. et borgermøde, hvor alle interesserede medlemmer af IFA kan melde sig. Der inviteres til opstartsmøde, hvor medlemmerne selv beslutter, hvor mange der skal deltage i det endelige brugerråd. Fordelen ved denne model er, at alle brugere af IFA har mulighed for at deltage. Ulempen ved denne model er, at den demokratiske repræsentativitet ikke kan sikres.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der oprettes et brugerråd, hvor der vælges 11 repræsentanter blandt repræsentanter i de 5 typer af boliger, der er medlemmer af Ishøj Fællesantenne.

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Beslutning

Tilføjelse: Brugerrådet har kontakt til byrådet via Økonomi- og Planudvalget.

Tiltrådt.

Særindstilling:

Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (SF) kan ikke tilslutte sig afgørelsen om Ishøj Fællesantenne, Brugerråd. Ø og SF ønsker et mix af model 1 og model 2 således, at der vælges en repræsentant fra hver af de 5 typer af boliger/bygninger, og resten kan borgerne vælge via en afstemning.

Bilag

53. Ishøj Fællesantenne - Kanalafstemning

Resume

Kabelplus har afholdt en afstemning blandt Ishøj Fællesantennes brugere vedr. de 7 kanaler Cartoon, Boomerang, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID, jf. byrådets beslutning den 9. januar 2018

Sagsfremstilling

Ved afstemningen blev Kabelplus' kunder bedt om at vurdere, om de ville beholde de syv kanaler Cartoon, Boomerang, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID i deres TV-pakker. Ifølge Kabelplus har kanalerne siden den 1. juni 2017 har været gratis prøvekanaler i hhv. mellem- og fuldpakken, men hvis de skal tilføjes permanent i de to pakker efter den 1. april 2018, vil det medføre en prisstigning for kunderne. 

Afstemningen viser:

  • Ca. 33 procent af kunderne stemte svarende til 1794 kunder.
  • Samlet set ønsker kunderne ikke at bibeholde de 7 kanaler.
  • Samlet set er der flertal for, at man skal betale for de produkter, som man modtager.
  • Analyseres tallene nærmere, er der blandt kunder med fuldpakken et lille flertal for at beholde de 7 kanaler.

 

Ja til at beholde de syv kanaler efter d. 01.04.18

Nej til at beholde de syv kanaler efter d. 01.04.18

Ved ikke til at beholde de syv kanaler efter d. 01.04.18

Alle kunder

30,23 %

54,37 %

15,40 %

Kun bredbånd

     25 %

68,75 %

10,94 %

Grundpakke

30,77 %

57,69 %

11,57 %

Mellempakke

22,69 %

75,86 %

  3,45 %

Fuldpakke

43,12 %

41,18 %

15,69 %

Hvis de 7 kanaler tilføjes til fuldpakken bliver prisen for fuldpakken 548 kr. Fjernes de 7 kanaler, forbliver prisen for fuldpakken uændret på 514 kr. Priserne for grund- og mellempakke uden de 7 kanaler vil være uændret på hhv. 102 kr. og 356 kr.

Der har været stor debat på de sociale medier om, hvorvidt de syv 7 kanaler er prøvekanaler, og der lyder kritik af, hvorvidt alle Kabelplus’ kunder har haft mulighed for at stemme. Dette til trods vurderer administrationen, at det er en forholdsvis høj stemmeprocent. Til sammenligning var der til høringen vedr. valg af fremtidige indholdsleverandører i februar 2017 287 der stemte, svarende til ca. 3 procent.

Hvis de 7 kanaler tilføjes til fuldpakken betyder det, at kanalerne BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID fortsat kan tilkøbes som enkeltkanaler i grund- og mellempakken. Denne mulighed forsvinder, hvis kanalerne fjernes fra fuldpakken.  

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at:

  • Kanalerne Boomerang, Cartoon fjernes fra mellempakken
  • Kanalerne Boomerang, Cartoon, BBC Britt, BBC Earth, BBC World, TLC, og Discovery ID tilføjes til fuldpakken.
  • Priserne for de 7 kanaler følger produktet, og derfor bliver priserne pr. 01.04.18: Grundpakken 102 kr., Mellempakken 356 kr., Fuldpakken 548 kr.

Tiltrådt, med følgende tilføjelser,

- at de nye priser først gælder fra den 1. juni 2018.

- at der skal være frit lejde for at nedgradere fra fuldpakke frem til 1. juli 2018.

Særindstilling:

Lennart Nielsen (V) kan ikke tiltræde punktet. Kabelplus har udført en elendig og mangelfuld afstemning og dermed gjort det umuligt for brugerne at komme til at afgive deres stemme. Borgere, som ikke har opgivet deres mailadresse til Kabelplus, har dermed så ganske enkelt ikke kunne stemme og er faktisk overhovedet ikke oplyst om valg af kanaler. Med denne afstemning kommer Ishøj til at have landets højeste pris for fuldpakken på 548 kr. Urimeligt taget i betragtning af den kvalitet, service og internet har haft siden man overtog aftalen.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Venstre (V) fastholder særindstilling fra Økonomi- og Planudvalgsmødet.

Særindstilling: Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (SF) kan ikke tilslutte sig, at der træffes afgørelse om kanaludbud og priser på det foreliggende grundlag.

1.       Det er tilsyneladende ikke alle abonnenter på fællesantennen, der har modtaget spørgeskemaet til afstemningen.

2.       Afstemningens centrale punkt er formuleret med to spørgsmål, men kun “ja, nej eller ved ikke” som svarmuligheder. Det kan derfor ikke konkluderes, hvad der ønskes.

3.       Allerede før Kabelplus overtog driften, meddelte de i brev, at der kom yderligere syv kanaler i tv-pakkerne. På det tidspunkt var der intet, der beskrev dem som “prøvekanaler” eller, at de ville blive ekstra takseret på noget tidspunkt.

På den baggrund ønsker Enhedslisten og SF, at punktet afvises, og at der iværksættes en seriøs og valid brugerundersøgelse foretaget af et seriøst og neutralt firma, der har den fornødne ekspertise i brugerundersøgelser. Indtil et reelt beslutningsgrundlag foreligger, fortsætter kanaludbud og pris som hidtil.

Venstre (V) tilslutter sig særindstilling fra Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (SF).

Bilag

54. Etablering af læge- og sundhedshus på etage 5N

Resume

De tre læger, der er interesserede i at etablere sig i Ishøj, ønsker at placere deres praksis på etage 5N, som derfor skal gennemgå en gennemgribende renovering. Der lægges op til beslutning om renovering af etage 5N med henblik på at skaffe plads til etablering af et læge- og sundhedshus.

Sagsfremstilling

Der etableres et læge- og sundhedshus på rådhusetage 5N, bl.a. mhp. at forbedre borgernes adgang til læger i egen kommune. På etage 5N vil der udover lægepraksis være plads til Regionens nuværende funktioner (psykiatri) samt kommunale sundhedstilbud (sundhedstjek, inkontinensklinik og sygeplejeklinik).

Der lægges op til, at Regionens funktioner flyttes til den nordlige del af etagen (se bilag A), og lægeprakis etableres i den sydlige del af etagen. Kommunens funktioner placeres i midten af etagen. Regionen er positivt indstillet over for denne rokade.

Det planlagte arbejde indbefatter også udskiftning af vinduer, etablering af ventilation samt renovering af en (mindre) del af facadebeklædningen, som er utæt og giver problemer på nordfløjens klimaskærm. Da alle etager på nordfløjen er berørte af klimaskærmens tilstand, vil det være økonomisk mest fordelagtigt at udskifte vinduer på alle hhv. de tre af kommunen ejede etager samtidig. Et samarbejde med ejerforeningen er ønskeligt, men ikke nødvendigt.

Arbejderne planlægges udbudt i april/maj og udføres i perioden juni-oktober med henblik på, at lægerne kan åbne deres praksis i november 2018, samtidig med at regionen og kommunen kan flytte ind i de nyrenoverede lokaler.

Mere uddybende tids- og procesplan fremlægges på kommende møde.

Lovgrundlag

Udbudsloven foreskriver, at opgaver over 3 mio. kr. skal udbydes.

Økonomi

Der er foretaget et overslag over de samlede renoveringsomkostninger for etage 5N på ca. 7 mio. kr. Dertil kommer evt. udgifter til midlertidig genhusning af regionens funktioner (kommunen ejer etage 5N og udlejer en del af etagen til regionen).

Jf. beslutning i byrådet den 6. februar 2018 søges Sundhedsministeriets pulje til etablering eller renovering af lokaler til brug for læge- og sundhedshuse til dækning af ovenstående omkostninger. Ministeriet forventer, at sende svar på ansøgningerne i starten af april 2018.

Lejeindtægt i forbindelse med udlejning af lokaler til lægepraksis er under afklaring med lægerne.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

  • at igangsætte forberedelserne af renoveringen af 5N til et læge- og sundhedshus efter ovenstående ramme.
  • at udbudsmateriale og bevillingsansøgning udarbejdes og fremlægges politisk i marts/april.
  • at ejerforeningen i Ishøj Bycenter orienteres om den planlagte renovering og høres om evt. interesse for et fællesprojekt om klimaskærmsrenovering på nordfløjen af Ishøj Bycenter.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

55. Retningslinjer for pligtlån og frivillige lån til beboerindskud

Resume

Orientering om reglerne for pligtlån og kautionslån samt udviklingen i antal lån.
Der stilles forslag om, at kommunen ophører med kautionslån, og i stedet giver borgere mulighed for kommunelån til beboerindskud.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på møde den 4. februar 2014 (sag nr. 34) retningslinjer for pligt- og kautionslån til beboerindskud. Baggrunden for disse retningslinjer har siden ændret sig markant. Fx er der nu kun ganske få ledige lejeboliger i kommunen, ligesom bankernes udlånspolitik har ændret sig. Borgerservice har derfor revurderet den nuværende praksis for pligt- og kautionslån, hvilket der redegøres for i vedhæftede notat. Det fremgår af notatet, at antallet af pligtlån er faldet fra 152 i 2013 til 67 i 2017. Tilsvarende er antallet af kautionslån faldet fra 28 i 2013 til 0 i 2017. Der har kun været bevilget 1 kautionslån i 2016.

Mange kommuner bevilger ikke længere kautionslån. I disse kommuner kan man derfor kun søge almindelige banklån, ansøge om enkeltydelser efter aktivloven, eller personlige tillæg efter pensionsloven.

Der vil dog være borgere med almindelig lønindtægt, der af individuelle årsager ikke kan få banklån eller ydelse fra kommunen efter anden lovgivning. Det foreslås derfor, at der i stedet for kautionslån kan gives kommunelån efter retningslinjer, som skal vedtages af byrådet. Forslag til retningslinjer for ydelse af kommunelån er beskrevet i vedlagte notat. Indførsel af kommunelån vil samtidig betyde væsentlig kortere sagsbehandlingstid for borgerne end nuværende kautionslån.

Ligesom ved pligtlån vil borgeren skulle underskrive gældsbrev til sikkerhed for det ydede beboerindskudslån.

Lovgrundlag

Boligstøttelovens § 54 – 59.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der ikke længere ydes kautionslån, men at der i stedet gives mulighed for kommunelån. At forslag til retningslinjer for kommunelån godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

56. Færdiggørelse af udearealer ved Ishøj Søvej

Resume

Der ansøges om midler til færdiggørelse af udearealer ved Ishøj Søvej 1 i forbindelse med hjemløseboligerne ved Søhaven og etablering af Søstedet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med samlokalisering af indsatser for psykisk sårbare unge samt etablering af hjemløseboligerne ved Søhaven, skal udearealerne færdiggøres.

Der er pågået en inddragende proces med både brugere og relevante medarbejdere, hvor parternes ønsker, forslag og fokuspunkter til anlægning og færdiggørelse af udearealerne er blevet drøftet. På denne måde er det sikret, at der er taget hensyn til alle parter, som har sin gang på adressen.

Der fremlægges derfor forslag til færdiggørelse af udearealerne ved Søstedet og Søhaven. Forslaget omfatter anlæg af hegn, der skal fungere som afskærmning mellem Søstedet og hjemløseboligerne, beplantning, opsætning af cykelstativer, etablering af flisebelægning samt opsætning af bænke, borde og skraldespande.

Tegning af udearealerne og budget er vedhæftet.

Økonomi

Der ansøges om i alt kr. 249.812 ekskl. moms til færdiggørelse af udearealer ved Søstedet og Søhaven. Udgiften betragtes som et anlægsprojekt og foreslås finansieret af Økonomi- og Planudvalgets pulje, som herefter udgør kr. 5.163.188.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forslag til færdiggørelse af udearealer ved Søstedet og Søhaven med dertilhørende finansiering godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

57. Skolernes kvalitetsrapport 2018

Resume

Ifølge folkeskoleloven skal kommunerne udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne. Rapporten skal i 2018 være godkendt i Byrådet senest den 31. marts. Rapporten har været i administrativ høring i skolebestyrelserne frem til den 31. januar 2018.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten har til formål at fremme dialogen mellem skoler, administration og politikere om elevernes læring, deres resultater og overgang til ungdomsuddannelser. Samtidig bruges rapporten som et redskab til at følge progressionen i de faglige resultater på skole- og klasseniveau. Rapporten omfatter data vedrørende Gildbroskolen, Ishøj Skole, Strandgårdskolen, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen og Skolen på Ishøjgård.

I rapporten indgår en række resultatoplysninger, der har til formål at belyse, hvordan eleverne i Ishøj Kommune klarer sig i forhold til de mål, der er besluttet i forbindelse med folkeskolereformen.

Der er indkommet høringssvar fra Gildbroskolen, Ishøj Skole, Strandgårdskolen, Vejlebroskolen og Vibeholmskolen. Oversigt over de indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen.

Kvalitetsrapporten 2018 er vedlagt som bilag til sagen. Resultaterne af de nationale test er omgivet af fortrolighed. Det er anført i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen § 8, at omtalen af testresultaterne skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom testresultaterne ikke offentliggøres i rapporten. Der er derfor udarbejdet en version af kvalitetsrapporten til intern brug, hvor resultaterne af de nationale test på skoleniveau indgår. Denne version er vedhæftet dagsordenen som et lukket bilag.

I bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a fremgår det, at fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporter er den 31. marts i lige kalenderår. Det betyder, at kvalitetsrapporten som minimum skal udarbejdes hvert andet år. I Ishøj Kommune er kvalitetsrapporterne hidtil blevet udarbejdet hvert år. Administrationen foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, hvorvidt kvalitetsrapporten fremover skal udarbejdes hvert år.

Lovgrundlag

Skolernes kvalitetsrapport udarbejdes efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 40a og bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 698 af 23. juni 2014.   

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Kvalitetsrapport for Ishøj Kommunes skolevæsen 2018 godkendes, og at der udarbejdes kvalitetsrapport hvert andet år.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at der gives en kortere orientering om skolernes resultater i de år, der ikke udarbejdes kvalitetsrapport.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

58. Aftenåbning i sfo3 på Strandgårdskolen

Resume

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i maj 2017 besluttede udvalget, at Strandgårdskolens sfo3, som en forsøgsordning, kan holde åbent to dage om ugen fra kl. 15.30 og to dage om ugen fra kl. 17.00, og at ordningen skal evalueres i Børne- og Undervisningsudvalget i februar 2018.

Sagsfremstilling

Beslutningen om at holde Strandgårdskolens sfo3 åben blev truffet på baggrund af en bekymringsskrivelse fra skolebestyrelsen på Strandgårdskolen i forbindelse med vedtagelsen af den nye klubstruktur. Bekymringsskrivelsen er vedhæftet.

Der er udarbejdet fremmødestatistikker for perioden august 2017 til januar 2018. Statistikkerne er fordelt på årgange, køn og uger, men er forbundet med en vis usikkerhed på grund af tekniske problemer i registreringen. Fremmødestatistikken er vedhæftet.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede fremmødestatistikken med henblik på at tage stilling til, hvorvidt Strandgårdskolens aftenklub kan fortsætte med at holde tidligt åbent to af ugens fire dage.

Kasper Bjering Søby Jensen (A) begærer sagen rejst på byrådsmødet 6. marts 2018.

Beslutning

Taget af dagsordnen - drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget.

 

Bilag

59. Kompetencefordelingsplan på folkeoplysningsområdet

Resume

Byrådet besluttede i sit møde den 6. december 2011 at nedsætte et § 35, stk. 2 udvalg, i daglig tale kaldet Folkeoplysningsudvalget. Byrådet godkendte samtidig vedtægter samt kompetenceplan for Folkeoplysningsudvalget.

I henhold til Folkeoplysningsloven kan byrådet henlægge en eller flere af sine opgaver til Folkeoplysningsudvalget.

Sagsfremstilling


Kultur- og Fritidscentret fremlægger forslag af 10. januar 2018 til kompetenceplan for den nuværende valgperiode, 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Forslag til kompetenceplan af 10. januar 2018 er vedhæftet.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at forslag af 10. januar 2018 til kompetenceplan på folkeoplysningsområdet gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 godkendes.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven §35, stk. 2.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at følge Folkeoplysningsudvalgets indstilling og godkende kompetencefordelingsplanen.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

60. Anlægsbevillinger til ny bil, transportsystem, og vekslerstationer på Varmeværket

Resume

Varmeværket ansøger om anlægsbevillinger til udskiftning af varevogn, nyt transportsystem af træpiller (redlersystem) og til opgradering af vekslerstationer i Ishøj.

Sagsfremstilling

Varevogn

  • Varmeværket har en vognpark på 4 biler, hvor én bliver udskiftet hvert 2. år. Varevognen er 10 år gammel og bruges i distributionsafdelingen i forbindelse med vedligeholdelse af vekslerstationer og rør i jorden. Varmeværkets kørselsbehov vurderes løbende.

Transportsystem (træpiller)

  • Transportsystemet, der forsyner kedlerne med træpiller, er fra da værket blev bygget i 1982. Transportsystemet er slidt og skal udskiftes for at kunne bevare en stabil produktion.

Vekslerstationer

  • Vekslerne ude i centralerne i Ishøj er gamle og trænger til udskiftninger grundet utidssvarende teknikproblemer. Varmeværket vil derfor gerne opgradere fra pladevekslere til lodede vekslere for at skabe ensartethed på samtlige stationer, og for at være mere driftsikker. De lodede vekslere vil endvidere rationalisere og effektivisere værkets arbejdsgange.

    Varmeværket planlægger at udskifte 4 vekslere i 2018, som er 1. etape af projektet. Etape 2, 3 og 4 forventes udført i hhv. år 2019, 2020 og 2021.

    Der er i alt 34 vekslerstationer, som er af meget forskellig størrelse. Den største vekslerstation er Vejleåparken og den mindste er Trækronernes Børnehave.

    I dag er alle vekslerstationer lavet på stedet. De fylder meget og er meget forskellige. De nye er en Unit, der er lavet på fabrik. De er tilpasset Ishøj Varmeværks behov, og alle komponenter sidder ens, således at det er let at overskue. 

Lovgrundlag

Bil, transportsystemet og vekslerstationerne afskrives i henhold til varmeforsyningsloven.

Økonomi

Varevogn: anlægssummen på kr. 200.000 foreslås lånefinansieret over 7 år, som er anslået levetid på bilen.  

Transportsystem: anlægssummen på kr. 1.000.000 foreslås lånefinansieret over 10 år.

Vekslerstationer: anlægssummen på kr. 1.000.000 foreslås lånefinansieret over 15 år.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalg indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 200.000 kr. til en ny bil, med finansiering via låneoptagelse.

at der gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til et nyt transportsystem, med finansiering via låneoptagelse.

at der gives anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til opgradering af vekslere, med finansiering via låneoptagelse.


Udvalget ønsker undersøgt og prioriteret, hvordan en el-bil kan opfylde behovet, jf. kommunens politik på området.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

61. Letbane på Ring 3 - Tilkøb af spor

Resume

Hovedstadens Letbane har, efter ønske fra letbanekommunerne, indhentet tillægspriser på forskellige sportyper i forbindelse med udbud af letbanen på Ring 3.

I basisløsningen benyttes der kun rilleskinnespor (se bilag, sportyper), der hvor letbanen deler areal med vejtrafikken. På øvrige strækninger er basisløsningen ballasteret spor (se bilag, sportyper). Øvrige sportyper er derfor tilkøb.

Sagsfremstilling

Staten, regionen og kommunerne har i ”Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3” af 20. juni 2013 aftalt, at anlæg af letbanen er omfattet af et ”tilkøbsprincip”, der definerer anlæggets udformning, således som det er beskrevet i ”Udredning om letbane på Ring 3” af marts 2013 som ”det nødvendige og tilstrækkelige”.

Såfremt staten, regionen eller kommunerne ønsker væsentlige ændringer i anlægget, vil denne part selv skulle finansiere den eventuelle merudgift, der er forbundet hermed, fuldt ud.

Tilkøb kan finansieres efter samme principper som indskud til finansiering af anlæg. Bindende tilsagn om tilkøb skal meddeles Hovedstadens Letbane (HL) senest 1. maj 2018.

Efter ønske fra letbanekommunerne har HL indhentet tillægspriser på forskellige sportyper i forbindelse med udbud af letbanen på Ring 3.

I basisløsningen benyttes der kun rilleskinnespor (se bilag, sportyper), der hvor letbanen deler areal med vejtrafikken. På øvrige strækninger er basisløsningen ballasteret spor (se bilag, sportyper), og øvrige sportyper er derfor tilkøb.

I Ishøj Kommune er der udbudt 318 m rilleskinnespor 992 m ballasteret spor. Mulighed for ændring af sportype i Ishøj Kommune er ca. 200 m på Ishøj Stationsvej og ca. 800 m på Ishøj Strandvej.

Ændring af ballasteret spor til f.eks. nedfældet spor med græs, beløber sig til 5,8 mio. kr. for Ishøj Strandvej og 23,5 mio. kr. for Ishøj Strandvej.

Det indstilles, at Ishøj Kommune ikke gør brug af muligheden for tilkøb af spor, da udgiften ikke vurderes at stå mål med det, vi opnår.

Lovgrundlag

Lov om letbane på Ring 3, februar 2014.

Økonomi

Rilleskinnespor, nedfældet spor i beton, 33 mio. kr. pr. km.

Rilleskinnespor, nedfældet spor med græs eller andet, 29,5 mio. kr. pr. km.

Betonspor, ikke nedfældet spor på beton, 25,5 mio. kr. pr. km.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Ishøj Kommune ikke ønsker at gøre brug af muligheden for tilkøb af spor.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

62. Forslag til Lokalplan 1.85 Erhvervsområde ved Vejleåvej og Kommuneplantillæg nr. 7

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende Lokalplanforslag 1.85 "Erhvervsområde ved Vejleåvej" og Kommuneplantillæg nr. 7 i offentlig høring i 8 uger.

Intentionen med lokalplanen er at udlægge et erhvervsområde for håndværks- og produktionsvirksomheder langs Vejleåvej samt give mulighed for eventuelt at placere en genbrugstation i området.

Sagsfremstilling

Grundstørrelsen for erhvervsgrundene er på op til 6.000 m². Dog kan genbrugsstationen være op til 10.000 m². Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet er på 100.

Med lokalplanen planlægges et område, hvor veje, beplantning, belysning og bebyggelse har et overordnet samlet udtryk og skaber en helhed med de øvrige erhvervsområder i umiddelbar nærhed.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et Kommuneplantillæg nr. 7. Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2014 ikke omfattet af eksisterende rammer, og lokalplanen forudsætter derfor, at der bliver udlagt en ny ramme og et kommuneplantillæg, der følger lokalplanens fysiske afgrænsning.

Planforslagene offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for lokalplan og kommuneplantillæg.

Forslaget offentliggøres på Ishøj Kommunes digitale planportal. 

Lovgrundlag

Planlovens § 13 og 15.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende Lokalplanforslag 1.85 Erhvervsområde ved Vejleåvej med Kommuneplantillæg nr. 7 i offentlig høring i 8 uger.

Venstre tager forbehold for, at kunne placere en genbrugsstation i området.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Lennart Nielsen (V) tager forbehold for, at kunne placere en genbrugsstation i området.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling:

Venstre (V) tager forbehold for, at kunne placere en genbrugsplads i området. Socialistisk Folkeparti (S) og Enhedslisten (Ø) tilslutter sig forbeholdet.

 

Bilag

63. Forslag til Lokalplan 1.84 Thorsbro Vandværk og Kommuneplantillæg nr.6

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende Lokalplanforslag 1.84 Thorsbro Vandværk og Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i 8 uger. Forslaget giver mulighed for at etablere en ny vandværksbygning ved Thorsbro Vandværk. Den nye bygning bliver på ca. 3100 m2 og får en højde på 8,5 m og en mindre del på maksimalt 14 m. Bygningen får et moderne udtryk, men tager hensyn til området. Der udpeges bevaringsværdig beplantning, og de fredede bygninger berøres ikke.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere en ny vandværksbygning ved Thorsbro Vandværk, der samler de tekniske funktioner. Den nye bygning bliver på ca. 3100 m2 og får en højde på 8,5 m og en mindre del på maksimalt 14 m, hvor der etableres blødgøringstanke, der kræver en vis højde. Facader opføres i mørke metalplader i lodrette baner. Taget bliver en række af sammenhængende saddeltage. Bygningen får et moderne udtryk, men tager hensyn til området og tilføjer en ny del til vandværkets historie.

Der kan derudover etableres driftsbygninger og tankgård på udpegede områder.

Med lokalplanforslaget kan der etableres et åbent grønt areal langs Allévej, hvor der kan beplantes. Der udpeges bevaringsværdig beplantning, så de større ældre træer bevares. Træerne langs Allévej berøres ikke af projektet.

Der er i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et Kommuneplantillæg nr.6. Gældende kommuneplanramme 10.D.1 afløses af kommuneplanramme 10.D.4. Den nye ramme har samme fysiske afgrænsning, men bestemmelsen om at bevare eksisterende bebyggelse og anlæg udgår, og det specificeres, at området også kan bruges til offentlige formål.

Det forventes, at etableringen af en ny vandværksbygning vil medføre nedrivning af tiloversblevne bygninger. Det er dog ikke muligt at nedrive eller ændre de tre fredede bygninger med en lokalplan eller et kommuneplantillæg, da det er Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er styrelsen kontaktet via Kroppedal Museum og har ikke haft nogen bemærkninger.

Lokalplanforslag med tilhørende kommuneplanforslag offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for hverken lokalplan eller kommuneplantillæg.

Lovgrundlag

Planlovens § 13 og 15.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende Lokalplanforslag 1.84 Thorsbro Vandværk med Kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i 8 uger.

Udvalget ønsker, at der stilles krav om vinduespartier i facaden.

Udvalget ønsker, at mulighed for aktiviteter til undervisning m.v, som foregår i det eksisterende mandskabshus, bevares. Forhandles med HOFOR.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

64. Forslag fra Enhedslisten vedr. evt. konflikt på det kommunale område

Sagsfremstilling

Såfremt overenskomstforhandlingerne på det kommunale område ender med konflikt, beslutter byrådet, at den sparede løn øremærkes til det område, hvor besparelsen ligger, således at sparet lærerløn skal anvendes på skole-/undervisningsområdet, sparet pædagogløn skal anvendes på daginstitutionsområdet og så fremdeles.

Motivation:

Det skal sikres, at eventuelle besparelser på lønnen i forbindelse med en faglig konflikt ikke anvendes et tilfældigt sted, men målrettet anvendes til forbedringer på det område, hvor pengene er sparet.

Indstilling

Det indstilles, at der i videst muligt omfang tages hensyn til områder, der lider tab ved en konflikt. Men det skal opgøres konkret, hvad tabene indebærer for områdernes økonomi.

Beslutning

Tiltrådt.

65. Åbne efterretningssager til sagsbehandling under nr. 66 - 69

Beslutning

Tiltrådt.

 

66. Budgetopfølgning på områder omfattet af det forpligtende samarbejde

Resume

Økonomi- og Planudvalget orienteres om budgetopfølgningen pr. januar 2018 på de områder, der er omfattet af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Vallensbæk Kommune har anmodet om budgetopfølgning pr. januar 2018 for de områder, hvor Ishøj er udførende. De berørte fagcentre vurderer, at der samlet set tegner sig et forventet merforbrug på 8,1 mio. kr. i 2018. Dette med et uændret serviceniveau. Udgangspunktet for vurderingen er de p.t. kendte forhold (antal sager, bevillinger mv.) og regnskabsresultatet for 2017.

Den primære årsag til det forventede merforbrug skyldes flere nye meget dyre enkeltsager, som er kommet til i 2. halvår 2017, og som derfor ikke er indregnet i budget 2018. Budget 2018 er fastsat med udgangspunkt i det aktivitetsniveau, som var kendt i april 2017.

Hertil kommer, at Vallensbæk har valgt en reduceret prisfremskrivning, som på nærværende områder svarer til godt 1,1 mio. kr. Budgettet er således ikke fremskrevet fuldt ud (svarende til KL anbefaling), som det var forudsat ved Ishøjs indmelding af korrektioner til budget 2018. Det forventede merforbrug skal derfor også ses i lyset af denne lavere prisfremskrivning.

Der vedlægges notat om budgetopfølgningen, som er fremsendt til Vallensbæk.

Vallensbæk Jobcenter har i forbindelse med Ishøjs administrative budgetopfølgning pr. januar meddelt, at det vurderes, at budgettet for 2018 kan holdes. I et notat har jobcentret redegjort nærmere for forudsætningerne herfor. Jobcentrets notat har givet administrationen anledning til at rejse en række kommentarer og spørgsmål. Bl.a. om forudsætningerne for budget 2018, at regnskabsresultatet for 2017 indikerer, at der må forventes mindreforbrug i 2018, hvad der gøres for at dæmme op for den stigende tilgang til førtidspension og andre langvarige ydelser, hvorfor der forventes færre udgifter til beskæftigelsesaktiviteter mv.

Der er endnu ikke modtaget svar herpå.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

67. Likviditetsopgørelse 4. kvartal 2017

Resume

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 194,1 mio. kr. pr. 31. december 2017, mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 113,1 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning hos Danske Capital, pt. 92,7 mio. kr.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kassekreditreglen 

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2017 ses i nedenstående tabel.

 År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

139,2

132,3

127,4

125,6

2015

123,9

119,0

116,6

121,6

2016

126,0

135,7

157,2

177,2

2017

195,0

204,2

199,0

194,1

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet i perioden fra 3. kvartal 2015 til 2 kvartal 2017. I 3. og 4. kvartal 2017 er den gennemsnitlige likviditet faldet lidt.

Den faktiske kassebeholdning

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2017.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet mio. kr.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

76,1

49,6

63,5

46,1

2015

36,8

17,0

48,4

66,2

2016

68,3

111,3

122,7

117,9

2017

119,2

88,0

117,4

113,1

Den faktiske likviditet pr. 31. december 2017 udgjorde 113,1 mio. kr. hvilket er et fald på ca. 4,3 mio. kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. december 2017 på 113,1 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der er således f.eks. disponeret udgifter til både drift og anlæg i 2018, jf. budgettet, der er regningsforskydelser, lige som der vil være videreførsel af drifts- og anlægsmidler fra 2017 til afholdelse i 2018.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.

Økonomi

Som angivet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

68. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk pr. 21. februar 2018.

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat giver et overblik over udvikling i ledighedsprocenten i Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden og hele landet fra januar 2007- december 2017.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

69. VækstTendens 2017

Resume

VækstTendens 2017 - erhvervsstruktur og økonomisk udvikling i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Publikationen giver indblik i erhvervsøkonomisk udvikling og forhold omkring brancher, beskæftigelsesgrader og produktivitet. Rapporten uddeles i trykt format.

Vedhæftet bilag fremhæver en række nedslagspunkter i rapporten omkring Ishøj.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at publikationen tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 12. marts 2018