Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 5. september 2017 kl. 16.15


Tema: Ishøj Fællesantenne

 

Fraværende: Sami Deniz (F) 

Presse: TV-Ishøj

 

Tilhører: 10

 

Møde slut: 22.00


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

167. Grønt Forums indstilling til Klima- og Miljøpris 2017 (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt.

168. Lukkede efterretningssager til sagsbehandling under nr. 169

Beslutning

Tiltrådt.

169. Orientering om hjemmeundervisning (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt.

170. Spørgetid

Beslutning

Alice: spørger til sag om politikker - efterlyser nogen om ældrepleje.

Borgmesteren svarer, at området bliver nævnt i velfærdspolitikken.

 

Afstemning om rækkefølge på dagsorden.

Lennart H. Nielsen (V) foreslår, at pkt. 181 behandles som første punkt om fællesantennen.

For stemte: Lennart H. Nielsen (V), Ole Beckmann (V), Ole W. Brandt (Ø) og Kalbiye Yüksel (F).

Imod stemte A + O. Seyit Özkan (UP) undlod at stemme.

171. Udtræden af Klima- og Miljøudvalget og VEKS`s bestyrelse

Sagsfremstilling

1. viceborgmester Seyit Ahmet Özkan (A) har i mail af 16. august 2017 meddelt, at han trækker sig som medlem af Klima- og Miljøudvalget. Endvidere har Seyit A. Özkan den 18. august 2017 mundtligt meddelt Kåre Svarre Jakobsen, at han også udtræder af VEKS`s bestyrelse. Seyit Ahmet Özkan fortsætter som 1. viceborgmester, og som medlem af Teknik- og Miljøudvalget for resten af valgperioden til og med den 31. december 2017.  

Seyit A. Ôzkan er valgt som formand for Klima- og Miljøudvalget, derfor skal Klima- og Miljøudvalget på førstkommende møde udpege en ny formand.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse - § 28 stk. 1.

Indstilling

Valggruppe A+O indstiller, at

 

Navn:

 

Indtræder som medlem af Klima- og Miljøudvalget.

 

Navn:

 

Indtræder som medlem af VEKS`s bestyrelse.

Beslutning

Jeannette Merklin (A) indtræder som medlem af Klima- og Miljøudvalget og Bayram Yüksel (A) indtræder som medlem af VEKS's bestyrelsen.

Umiddelbart i forlængelse af dette punkt, blev der afholdt ekstraordinært Klima- og Miljøudvalgsmøde, hvor ny formand og næstformand blev valgt.

Tiltrådt.

Bilag

172. Kodeks for byrådet

Resume

Drøftelse af kodeks for Ishøj Byråd.

Sagsfremstilling

For nylig blussede debatten i de danske medier op om, hvordan tonen og normerne er i kommunernes byråd. En række kommuner har valgt at drøfte og vedtage et kodeks for byrådets interne samarbejde og forholdet til administration, borgere og omverden.

Ishøj Byråd besluttede i foråret at udarbejde et kodeks for byrådet med henblik på, at det vedtages inden udgangen af 2017.

Vedlagt er et udkast til et kodeks for arbejdet i Ishøj Byråd. Byrådsmedlemmerne bedes forholde sig til de forslåede punkter og prioritere hvilke 10 punkter, som de mener er de vigtigste i byrådets samarbejde, og evt. også gerne nye punkter til kodekset.

Indstilling

Byrådet beslutter, at byrådsmedlemmer prioriterer de 10 vigtigste punkter med henblik på udarbejdelse af et kodeks for byrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

173. Ishøj Fællesantenne, konsekvensrettelser af vedtægter

Resume

Som konsekvens af ny koncessionsaftale for Ishøj Fællesantenne fremlægges enkelte konsekvensrettelser i vedtægterne for Ishøj Fællesantenne til godkendelse. Herunder fremlægges et opdateret takstblad samt bilag om tilslutningsvilkår til godkendelse af Byrådet.

Sagsfremstilling

Konsekvensrettelserne i vedtægterne for Ishøj Fællesantenne drejer sig om §§ 4.2 og 5.4. Begge rettelser vedrører formuleringen om, at man som medlem af Ishøj Fællesantenne er forpligtet til som minimum at aftage grundpakken på tv. Dette er ikke længere tilfældet i den nye koncessionsaftale for Ishøj Fællesantenne, og justeres derfor i vedtægterne. Konkrete rettelser fremgår i bilag A.

Derudover vedlægges et opdateret bilag til vedtægternes § 4 om økonomi, Takstblad (bilag B). Takstbladet blev godkendt ifbm. underskrift af koncessionsaftalen, og foreslås udvidet med kanaler, som er ønsket og drøftet med borgere ifbm. overgangen til Kabelplus. Kanalerne indgår i mellem-, fuldpakken og som tilvalgskanaler, og er markeret med gul i bilag B. Justeringer af takstbladet forventes desuden at skulle ske ved hvert årsskifte.   

Der skal desuden ske en opdatering/konsekvensrettelse af Bilag 1 til vedtægterne, som beskriver tilslutningsbetingelserne for hovednetstilslutninger til Ishøj Fællesantenne. Den primære grund til opdateringen af tilslutningsbetingelserne er, at nye medlemmer af Ishøj Fællesantenne (f.eks. boligforeningen "Solkysten") skal kende de tekniske krav ifbm opgradering til docsys3.1. Betingelserne er fortsat under udarbejdelse, og bilaget vil blive fremsendt inden byrådsmøde det 5. september 2017.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at konsekvensrettelserne i §§ 4.2 og 5.1 i vedtægterne på Ishøj Fællesantenne godkendes,

at takstbladet for Ishøj Fællesantenne godkendes,

at tilslutningsbetingelser til Ishøj Fællesantenne godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

174. Ishøj Fællesantenne - status på det fysiske net

Resume

Der fremlægges status på undersøgelse af den tekniske tilstand af Ishøj Fællesantenne og forslag til beslutning om yderligere undersøgelse af nettet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet d. 8. august at igangsætte en uvildig analyse, der skal belyse tilstanden af Ishøj Fællesantenne. Kabelplus havde inden byrådets beslutning d. 8. august bedt Kamp & Brix om at udarbejde en rapport, der 1) vurderer anlæggets generelle tilstand, og 2) om den af YouSee udarbejdede dokumentation af nettet er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Antenne-branchen i Danmark er kendetegnet ved at være en lille branche, hvor alle kender alle. Brancheforeningen BFE har bekræftet dette, og har ligeledes sagt, at det er vanskeligt at pege på et i alle sammenhænge uvildigt firma til at varetage analysen af Ishøj Fællesantenne. Brix & Kamp har stor erfaring fra arbejder i antenneforeninger vest for Storebælt, og firmaet er generelt respekteret i branchen.

Brix & Kamp rapporten er udarbejdet på baggrund af ca. 4 % af antennenettets husstande, hvor halvdelen af de undersøgte punkter er fra områder med boligblokke og halvdelen fra rækkehuse og villakvarterer. Dette udgør ikke et repræsentativt udsnit af det samlede antennenet, men resultaterne er forholdsvis tydelige og viser, at nettet ikke er i den gode tilstand, som det var forventet.

Rapportens samlede vurdering er, at tilstanden på anlægget, er væsentlig under middel set i forhold til, hvad man forventer af et anlæg i 2017, der forsyner med digitalt TV og bredbånd. Desuden peger rapporten på, at de faktuelle forhold på nettet i flere tilfælde ikke er i overensstemmelse med dokumentationen. Det giver anledning til at stille spørgsmål ved, om YouSee har levet op til sine forpligtelser i den hidtidige koncessionsaftale.

Resultaterne fra Brix & Kamp rapporten peger i samme retning som resultaterne fra gennemgangen af nettet i Vildbanegård, jf. sag nr. 175.

For at få bekræftet eller afkræftet resultaterne af denne undersøgelse kan der udarbejdes en udvidet analyse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af nettet. Der er indhentet tilbud hos Brix & Kamp på at gennemføre en sådan undersøgelse. Tilbuddet lyder på max. 450.000 kr., idet der dog foretages afregning efter forbrug og til en fast timepris. Undersøgelsen kan gennemføres i løbet af 3 måneder.

Det kan overvejes om undersøgelsen ønskes suppleret med, at de indsamlede data om nettet samtidig registreres digitalt mhp. en opdateret, digital dokumentation af antennenettet. Der kan hermed - udover et overblik over nettets stand - også opnås en driftsmæssig værdi af undersøgelsen. Det kan ligeledes overvejes på stedet at udbedre mindre fejl og mangler, der findes ved gennemgangen. Begge dele vil i forskelligt omfang forlænge tidsrammen og øge prisen.

Alternativt kan der udarbejdes en totalundersøgelse af nettet. Det skønnes, at omkostninger til en totalundersøgelse vil udgøre ca. 1 mio. kr. En totalundersøgelse vil tage ca. 6 måneder at gennemføre. I bilag A er typerne af undersøgelser nærmere beskrevet.

Økonomi

Omkostningerne ved en udvidet analyse af et repræsentativt udsnit af nettet udgør ca. 450.000 kr. Udgiften søges så vidt muligt afholdt indenfor de eksisterende budgetter og vil blive søgt tillægsbevilget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2017.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der iværksættes en udvidet analyse, der dokumenterer nettets tilstand, og om den udarbejdede dokumentation er i overensstemmelse med nettets faktuelle forhold,

at udgiften på max. 450.000 kr. så vidt muligt søges afholdt indenfor de eksisterende budgetter og vil blive søgt tillægsbevilget i forbindelse med 2. budgetopfølgning i 2017, og 

at Kabelplus indtil videre fortsætter som koncessionshaver, og at en endelig vurdering af Kabelplus’ opgaveløsning foretages, når der foreligger en udvidet analyse af nettets tilstand.  

Beslutning

Taget af dagsordnen.

Bilag

175. Ishøj Fællesantenne - Vildtbanegårds anlæg

Resume

På baggrund af en gennemgang af de tekniske anlæg i Vildtbanegård foreslås det, at igangsætte vedligeholdelsesarbejder i afdeling 3 for at sikre stabilt internet samt tv, der ikke pixelerer.

Sagsfremstilling

Vildtbanegård er det område i kommunen, hvor flest borgere fortsat oplever problemer med ustabilt internet og tv, der pixelerer. Bestyrelsesformændene i Vildtbanegård, Kabelplus og Ishøj Kommune aftalte den 7. august at foretage en gennemgang af anlægget i Vildtbanegård 1, 2 og 3 mhp. at afdække, hvad der skal til for at imødegå driftsproblemerne. Vildbanegård 4 oplever ikke de samme problemer, da bebyggelsen (og dermed de tekniske installationer) er nyere.

Rapporten er udarbejdet af Kabelplus og deres underleverandør ES Kabeltv. Rapporten blev færdig og fremlagt for bestyrelserne og Ishøj Kommune den 28. august.

Rapporten peger på, at der er behov for udbedring af stikdåser, stik, fordelere, forstærkere og noder i alle tre afdelinger for i alt 2,9 mio. kr. Problemerne er størst i afdeling 1.

Vildtbanegård afdelingerne er hovednetstilslutninger til Ishøj Fællesantenne og ejer derfor selv deres installationer. Koncessionshaver for Ishøj Fællesantenne er ansvarlig for den løbende drift og vedligeholdelse.

Der blev afholdt beboermøde i afdeling 1 den 31. august, der tidligere har besluttet sig for at melde sig ud af fællesantennen pr. 1. januar 2018. På mødet var der flertal for ikke at tage en ny urafstemning om udmeldelse af fællesantennen trods forslag til løsning fra kommunen/Kabelplus, jf. bilag B. Beboerne valgte Yousee som tv-leverandør med en binding på 5 år og en opgradering til docsis 3.1 og Waoo til at levere fibernet med en binding på 4 år.

Der blev endvidere afholdt beboermøde i afdeling 2 den 4. september, hvor det blev besluttet at melde sig ud af fællesantennen.

Afdeling 3 har vist interesse for en hurtig afhjælpning af de tekniske problemer. Det foreslås derfor, at afdelingen tilbydes en løsning, hvor Kabelplus står for finansieringen af arbejderne under forudsætning af, at afdelingen fortsat er medlem af Ishøj Fællesantenne i minimum 2 år. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejdet med afdelingsbestyrelsen. Løsningen forudsætter Kabelplus’ accept.

Økonomi

Den samlede pris for vedligeholdelsesarbejderne i afdeling 3 skønnes at udgøre 462.000 kr.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

At Kabelplus kan finansiere vedligeholdelse og opgradering af antennenettet i Vildtbanegård 3 under forudsætning af, at afdelingen er en del af Ishøj Fællesantenne i 2 år fra indgåelsen af en aftale herom, og at afdelingen, hvis de vælger at melde sig ud inden da, tilbagebetaler investeringen.

 

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lennart H. Nielsen (V), Ole Beckmann (V) og Ole Wedel-Brandt (Ø) stemte imod.

Bilag

176. Revidering af politikker

Resume

Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten, har Ishøj Byråd på deres møde den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at alle politiske styredokumenter revideres og samles i 6 hovedpolitikker.

Sagsfremstilling

Formålet med revideringen er at samle kommunens politikområder i 6 hovedpolitikker, så det bliver enkelt og overskueligt at se, hvilken retning der ønskes for Ishøj. Arbejdet sættes i gang med en række indledende drøftelser i de berørte stående udvalg på udvalgsmøderne i august 2017. Herefter sættes revideringen/udviklingen af de 6 politikker i gang som 6 selvstændige projekter med hver deres organisering og proces. Revidering af politikker starter fra august 2017 og afsluttes med politisk behandling i løbet af 1. og 2. kvartal 2018.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget og de stående udvalg indstiller, at kommissorium for revidering af politikker godkendes.

De enkelte udvalgs drøftelser og input til indhold og proces er vedhæftet. Kultur- og Fritidsudvalget drøfter indhold og proces for Medborgerpolitikken på deres møde den 18. september 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

177. Rammeaftale 2018

Resume

Rammeaftale 2018 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen. Der er ligeledes fremlagt forslag til fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Sagen forelægges ligeledes Børne- og Undervisningsudvalget samt i Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. Kommunerne oplever generelt, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og udbud af pladser og ydelser på det højt specialiserede område inden for alle målgrupper. Udviklingsstrategien omfatter ligeledes aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Der er udvalgt to områder, der vil være særligt fokus på i forbindelse med den tværgående koordination i 2018.

•       Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD. Denne målgruppe diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v.

•       Ældre med handicap og psykiske lidelser med behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at tilbyde målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftalen 2018 omfatter blandt andet:

  • At udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
  • Aftaler omkring konkrete forløb ved køb og salg af pladser.
  • Procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning
I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Målet videreføres dermed i 2018.

De tre mål er:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  • Vi vil forpligte hinanden på, at samarbejde både fagligt og økonomisk om de tværgående højt specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

KKR Hovedstaden har den 14. juni 2017 anbefalet, at kommunerne godkender Rammeaftale 2018 samt fælles mål.

Vedlagt er et resumé af Rammeaftale for 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål. Resterende bilag kan findes på www.rammeaftale-h.dk .

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Rammeaftalen for 2018 samt de fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes.

Rammeaftalen 2018 forelægges til orientering i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

178. Nye regler om håndtering af mobning og national klageinstans mod mobning

Resume

Fra 1. august 2017 er der vedtaget en række ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven. Lovændringerne medfører bl.a. skærpede krav til antimobbestrategi på folkeskoler og ungdomsskoler, klageadgang til kommunalbestyrelsen samt en statslig klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).  

Informationsbrev fra KL om den nationale klageinstans er vedhæftet dagsordenen.

Sagsfremstilling

Byrådet skal, efter den 1. august 2017, som udgangspunkt tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere klager over en skoles håndtering af en konkret mobbesag. Hvis klager ikke får fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans.

De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver Byrådet ret til at overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Byrådet skal derfor forholde sig principielt til, hvor klagesager skal behandles.

DCUM og KL anbefaler, at der tilrettelægges en proces for administrativ og politisk behandling, der kan sikre, at kommunen er klar til at håndtere opgaven. Således foreslås det, at

  • der fastlægges en antimobbestrategi, som skal gælde på skoler, der ikke har en i forvejen. Byrådet har pligt til, at have en antimobbestrategi, som gælder, indtil skolerne får fastlagt deres egen senest den 1.10.2017 (se vedhæftede forslag til en kommunal antimobbestrategi for folkeskoler og ungdomsskolen). Antimobbestrategier/politikker for Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen er vedhæftet. Vejlebroskolen er i gang med at udarbejde en antimobbbestrategi, som forventes færdig snarest og senest den 1.10.2017. Kirkebækskolen har været i dialog med DCUM om deres særlige situation
  • der fastlægges arbejdsgange, der sikrer, at alle henvendelser til kommunen om mobning straks videreformidles til den relevante skoles ledelse
  • der fastlægges en procedure for klagebehandling, herunder afklaring af, hvem kompetencen delegeres til, samt Byrådets inddragelsesniveau (se vedhæftede forslag til procedure for behandling af sager om mobning). 

Administrationen foreslår, at Byrådet i Ishøj Kommune uddelegerer behandlingen af klager om mobning i kommunens folkeskoler til centerchefen for Dagtilbud og Skoler og sager om mobning i ungdomsskolen til centerchefen for Kultur og Fritid. Det foreslås endvidere, at Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om klagesager vedrørende mobning på deres område.

DCUM har udarbejdet et vejledningsmateriale og skemaer til håndtering af loven.

Skolelederne og ungdomsskolelederen i Ishøj Kommune er orienteret om den nye lov samt DCUM’s vejledningsmaterialer.

Lovgrundlag

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

  • behandlingen af klager om mobning i kommunens folkeskoler uddelegeres til centerchefen for Dagtilbud og Skoler, og at Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om alle klagesager vedrørende mobning,
  • fremlagte forslag til en kommunal antimobbestrategi er gældende frem til 1.10.2017, for skoler der endnu ikke har en antimobbestrategi,
  • fremlagte forslag til procedure for behandling af sager om mobning sendes til høring i skolebestyrelserne og fælleselevrådet med høringsfrist den 25. september 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

179. Tilkendegivelse vedrørende beskyttelse af Øresund

Resume

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med 12 øvrige organisationer udarbejdet en fælles erklæring om beskyttelse af Øresund. Danmarks Naturfredningsforening har anmodet Ishøj Kommune om at bakke op om den fælles erklæring.

Sagsfremstilling

Danmarks Naturfredningsforening er blandt 13 NGO’er, der ønsker at opfordre den danske og svenske stat til at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund. En aftale som tager udgangspunkt i principper og idéer om naturbeskyttelse, bæredygtig benyttelse og udvikling.

Ishøj Kommune har ikke myndighed til at træffe afgørelser vedrørende havområder, og Park-, Vej- og Miljøcenter har derfor udarbejdet vedlagte forslag til svar til Danmarks Naturfredningsforening om, at Ishøj Kommune er positivt indstillet overfor Danmarks Naturfredningsforenings opfordring, når det sker med respekt for mulighederne for udvikling af kystområder og havmiljø.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Danmarks Naturfredningsforenings opfordring om, at bakke op om organisationernes fælles erklæring om beskyttelse af Øresund imødekommes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

180. Strategi for kobling af cykel og letbane i Loop City

Resume

Loop City, som arbejder med byudvikling i forbindelse med letbanen, har udarbejdet en strategi for kobling af cykel og letbane til godkendelse og implementering i Kommuneplan 2018.

Sagsfremstilling

LOOP CITY blev af Trafik- og Byggestyrelsen tildelt midler til etablering af cykelparkering på letbanens stationspladser. Det blev med arbejdsprogram 2016 for LOOP CITY besluttet at brede projektet om cykelparkering på stationspladserne ud til en fælles tværgående cykelstrategi.

Strategien er udarbejdet for at styrke samspillet mellem cyklen og den kommende letbane. Fokus på, at skabe gode muligheder for kombinationsrejser mellem cykel og letbane, forventes at have en positiv effekt på letbanens passagertal og samtidig at give flere borgere bedre muligheder for at vælge cyklen til og fra stationen og på langs af Ring 3, hvilket vil medvirke til at mindske trængslen på vejene, reducere udledningen af CO2 og forbedre den generelle folkesundhed.

Strategien er opbygget om de fire fokusområder: supercykelsti, koblingspunkter, cykelparkering og brugerrettede initiativer. En supercykelsti langs Ring 3 skal styrke fremkommelighed, komfort og sikkerhed for cyklisterne, mens et fokus på koblingspunkter til det eksisterende cykelstinet skal sikre en god opkobling mellem supercykelstien, letbanens stationer samt de omkringliggende by- og erhvervsområder. Cykelparkering på stationerne skal gøre det let at skifte mellem cyklen og den kollektive trafik, mens disse tiltag bør følges op af en række brugerrettede initiativer, der kan skabe opmærksomhed om de forbedrede forhold for cyklisterne.

Det er hensigten, at strategien danner et fælles grundlag for udviklingen af cykeltrafikken i LOOP CITY, og sikrer gode tværkommunale indsatser, der styrker muligheden for kombinationsrejser mellem cykel og den kommende letbane i Ring 3. Samtidig kan den fælles cykelstrategi også være et værktøj i kommunernes lokale arbejde med cykelfremme.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Strategi for kobling af cykel og letbane i LOOP CITY til implementering i kommuneplan 2018, godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

181. Ishøj Fællesantenne - Venstre

Resume

Som følge af seneste byrådsmøde og efterfølgende informationer i forhold til bl.a. at Canal Digital og Via Sat og Kanalplus (K+) rolle i levering af tv kanaler til fællesantennen. Så ønsker Venstre dette punkt på byrådet dagsorden den 5. september.

Sagsfremstilling

Den oprindelige udbudstekst specificerede én totalleverandør der skulle levere alt – nu har kommunen i stedet lavet aftaler med tre (K+, Canal Digital og Viasat). Er dette ikke et stort brud på de strenge formalia krav til at drive udbudsprocessen? Hvorfor afviste Ishøj Kommune ikke følgelig Kabelplus’ tilbud, da man opdagede, at Kabelplus ikke kunne levere tv-rettigheder på en lovlig måde?

Indstilling

Det indstilles, at byrådet orienteres om de faktiske forhold i forbindelse med ovennævnte spørgsmål. Venstre ønsker ligeledes fremlagt den nødvendige dokumentation på, at kommunen har bragt de forhold i orden, og at kommunen ikke har brudt sit eget udbud i strid med gældende love og regler for et EU udbud og udbud som helhed.

Beslutning

Tiltrådt.

 

182. Åbne efterretningssager til sagsbehandling under nr. 182 - 188

Beslutning

Tiltrådt.

 

183. Opsætning af valgplakater - revidering af forbudszoner og nye regler

Resume

Folketinget har den 21. februar 2017 vedtaget en ændring vejloven og privatvejloven, der bl.a. ændrer begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater.

Godkendelse af forbudszoner i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet. Der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op, men det skal ske efter gældende regler, som fremgår af vedhæftede bilag.

Ved lovændringen i 2017 er begyndelsestidspunktet for ophængning blevet ændret. Valgplakater må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget (ved folketingsvalg dog først fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse).

Valgplakaterne skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Valgplakaterne skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person der har iværksat ophængningen af valgplakaterne suppleret med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på kontaktperson, der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lign. Kravet om e-mailadresse er nyt i forhold til tidligere lovgivning.

Center for Park, Vej og Miljø har i henhold til gældende lovgivning udarbejdet vedhæftede oversigt over forbudszoner mod opsætning af valgplakater i Ishøj Kommune.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje § 84.

Indstilling

Det indstilles, at ovenstående tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

184. Likviditetsopgørelse 2. kvartal 2017

Resume

Likviditeten, opgjort efter ”kassekreditreglen”, udgjorde 204,2 mio. kr. pr. 30. juni 2017, mens den faktiske likviditet ved 2. kvartals udgang var 88 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning på pt. 91 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2017 ses i nedenstående tabel.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

139,2

132,3

127,4

125,6

2015

123,9

119,0

116,6

121,6

2016

126,0

135,7

157,2

177,2

2017

195,0

204,2

 

 

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 3. kvartal 2015.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2017.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.:

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

76,1

49,6

63,5

46,1

2015

36,8

17,0

48,4

66,2

2016

68,3

111,3

122,7

117,9

2017

119,2

88,0

 

 

Den faktiske likviditet pr. 30. juni 2017 udgjorde 88 mio. kr. hvilket er ca. 31 mio. kr. lavere end ultimo kvartalet før. Det skyldes bl.a., at der er foretaget endelig afregning af forudbetalt statstilskud til en institution, lige som en række større betalinger på anlægsprojekter er sket i 2. kvartal.

Byrådet har som mål vedtaget, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at beholdningen pr. 30. juni 2017 på 88 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der er bl.a. tale om regningsforskydelser, lige som der er overført drifts- og anlægsmidler fra 2016 til afholdelse i 2017. Der er således reserveret/disponeret over likviditet til forskellige poster.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem revision mv.

Økonomi

Som nævnt i sagsfremstillingen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. juni 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

185. Region Hovedstaden - Forslag til Budget 2018 - 2021

Resume

Region Hovedstadens budgetforslag 2018 - 2021 blev førstebehandlet i regionsrådet den 22. august 2017.

Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal senest den 10. september 2017 skriftligt meddele regionsrådet om deres stillingtagen til forslaget om udviklingsbidraget.

Det regionale udviklingsbidrag, der er fastsat til 133 kr. pr. indbygger, er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har i 2018 et samlet driftsbudget på 36,4 mia. kr. (netto) samt en investeringsramme på 2,9 mia. kr. (netto). Regionens samlede økonomi er opdelt tre områder; sundhed, socialområdet og regional udvikling.

Sundhedsområdet udgør hovedparten af budgettet med i alt 35,4 mia. kr. Sundhedsområdet er primært finansieret af et statsligt bloktilskud og kommunal medfinansiering. Der er indregnet 94,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021, svarende til 1,6 mio. kr. mere end KL's skøn.

På socialområdet er der et budget på 838 mio. kr. til at drive regionens 19 tilbud. Området er fuldt finansieret af kommunale takstbetalinger. Ishøj Kommunes udgifter på området (betaling til regionerne vedr. sociale tilbud) i 2016 var 16,3 mio. kr. Region Hovedstaden anvender overskud fra 2016 til at nedsætte takster på socialområdet. Ishøj Kommune er køberkommune. Takstnedsættelserne er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Det regionale udviklingsområde er finansieret af et statsligt bloktilskud på 739 mio. kr. og et udviklingsbidrag fra kommunerne på 238 mio. kr. Udviklingsbidraget udgør 133 kr. pr. indbygger, hvilket beror på p/l fremskrivning af tidligere års beløb.

Udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Økonomi

Udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag for 2018.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Region Hovedstadens budgetforslag 2018 - 2021 og udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

186. Ishøj Fællesantenne - status på drift ifb. med ny koncessionshaver

Resume

Der fremlægges status for teknisk drift og kundeservice for koncessionshaver til efterretning.

Sagsfremstilling

For at følge overgangen til samt drift og kundeservice for den nye koncessionshaver, er der de sidste to måneder fremlagt en statusrapport med måltal for teknisk drift og kundeservice.

Der fremlægges tilsvarende oversigt over udviklingen i disse måltal, med sidste tal pr. 30. august 2017. Tallene fremgår af følgende bilag:

Bilag A – Måltalsark med seneste tal fra kundeservice og tekniskservice samt driftsalarmer.

Bilag B – Seneste oversigt over modemmer, der er forbindelse til.

Bilag C – Seneste oversigt over modemmer i Vildtbanegård, der er forbindelse til.

For de generelle måltal om kundeservice og teknisk service ses en fortsat stabil tendens med forbedringer på de fleste måltal. Dog er der stadig et opmærksomhedspunkt i forhold til fejlretningstider ved ustabilt net, og Kabelplus har sat ekstra bemanding på for at nedbringe fejlretningstiden.

I forhold til det særlige fokus på udfordringerne med stabilitet på internettet samt pixeleringer på TV i Vildtbanegård, viser bilag C, at der pr. 30. august 2017 umiddelbart er flere modemmer, der er forbindelse til, end det var tilfældet ved udgangen af juli. Forbedringen formodes at skyldes, at Kabelplus har gennemført ’quick-fixes i Vildtbanegård siden midten af august i forbindelse med gennemgangen af anlægget. Problemerne i Vildtbanegård er dog ikke løst. Der er fortsat boliger i området, der oplever udfordringer, og de quick-fixes, der er gennemført, er ikke langsigtede løsninger.

Overordnet ses en positiv udvikling i leverancerne og sikkerheden af TV og internet i gennem de seneste måneder.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at måltal for teknisk drift og kundeservice pr. 30. august 2017 vedr. Ishøj Fællesantenne tages til efterretning.  

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

187. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består dels af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Spørgsmål fra Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. august sendes til Jobcenteret.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

188. Ishøj Varmeværk, status og videre forløb vedr. substitution

Resume

Energitilsynet har givet Ishøj Varmeværk medhold i, at prisen for fjernvarme for Ishøj Kommunes fjernvarmebrugere skal reduceres jf. substitutionsprincippet.
Repræsentanter fra VEKS og Ishøj Kommune har samarbejdet om at pege på løsning for, hvordan denne afgørelse kan udmøntes. Der fremlægges status på sagen og gennemgang af løsningsmuligheder til efterretning.

Sagsfremstilling

Energitilsynet fastslog ved afgørelsen af 29. november 2016, at substitutionsprisprincippet finder anvendelse i varmeleveringsforholdet mellem VEKS og Ishøj Varmeværk, og Energitilsynet tilkendegav derudover, at underskud, der måtte opstå som følge af substitutionsprisprincippet, ikke kan indregnes i varmepriserne. VEKS ankede og bad om udsættelse for endelig afklaring.

Energiklagenævnet har i januar, i april og i juli 2017 givet udsættelse til endelig afklaring vedr. substitutionssagen, mens VEKS og Ishøj Kommune arbejder på at finde en model, der kan opnås enighed om. VEKS, Ishøj Varmeværk og Ishøj Kommune har mødtes i foråret og sommeren mhp. at udarbejde forslag til løsningsmodel vedr. substition til beslutning i Ishøj Byråd og i VEKS's bestyrelse i september 2017 mhp. at fremsende svar til Energitilsynet inden udgangen af september, idet sidste udsættelse af svarfrist udløber den 1. oktober 2017.

Der er drøftet en række forskellige løsningsmodeller samt model for prissætning af substititutionen. Der er opnået en gensidig forståelse af principperne for beregningsmodel for substitutionsprisen. Der arbejdes fortsat på at afklare tekniske, juridiske og økonomiske forhold på 3 forskellige løsningsmodeller vedr. substitionsmodellen:

  • model, hvor omkostningerne for substitution kan indregnes i den generelle varmepris hos forbrugerne i Ishøj,
  • model, hvor Ishøj Varmeværk er en del af VEKS og samtidig producerer til kommunens forbrugeres behov til den lavere substitionspris,
  • model, hvor VEKS overtager/køber Ishøj Varmeværk. Løsningsmodellerne er oplistet i vedlagte bilag og blev gennemgået på Klima- og Miljøudvalgets møde i august.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at status for substitutionssagen og orientering om løsningsmodeller tages til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

Tillægssager

189. Ishøj Fællesantenne - uvildig undersøgelse af Kabelplus' kundeservice

Resume

På baggrund af byrådets beslutning om igangsættelse af uvildig undersøgelse af Kabelplus’ kundeservice skal byrådet træffe beslutning om analysens form og tidsplan.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet d. 8. august blev det besluttet at igangsætte en uvildig undersøgelse af Kabelplus’ kundeservice. Der er derfor indhentet et tilbud på denne opgave fra analyseinstituttet TNS Gallup (bilag A). Formålet med undersøgelsen er at få skabt et bredere billede af, hvordan borgerne oplever Kabelplus’ leverance af tv og internet nu, samt hvordan borgerne oplever kundeservice.

TNS Gallup anbefaler at gennemføre undersøgelsen som en stikprøve undersøgelse, hvor der tages telefonisk kontakt til 400 tilfældigt udvalgte medlemmer af Ishøj Fællesantenne. I udvælgelsen tages der højde for, at opnå en repræsentativ fordeling, så alle boligområder er med i målingen. Der lægges desuden vægt på at indhente 100 besvarelser specifikt fra Vildtbanegård. Dette er med henblik på at kunne lave en repræsentativ analyse indenfor området. I et ca. 10 minutter langt interview lægges der vægt på at spørge til den enkelte borgers egen oplevelse med overgangen samt evt. konkrete oplevelser med kundeservice. Spørgeguiden udarbejdes i samarbejde med kommunens administration.

Med udgangspunkt i undersøgelsen kommer TNS Gallup med langsigtede anbefalinger til, hvor kundeservice kan optimeres og forbedres.

Det foreslås af TNS Gallup at igangsætte analysen i medio september og lade denne være en form for ’nul-punkts-måling’. Hele undersøgelsen vil tage 10 uger, og der vil dermed kunne ske en afrapportering i december 2017. Derefter kan det overvejes at igangsætte en tilsvarende undersøgelse efter seks måneder for at følge udviklingen i borgernes oplevelse af kundeservicen. TNS Gallup har desuden måltal fra branchen, som de kan holde resultaterne op imod, og dermed lave en benchmarking.     

Ved at lave en kundeundersøgelse med TNS Gallup kan der opnås 1) en uvildig undersøgelse af oplevelsen af kundeservice, 2) at der indhentes direkte, nuancerede og retvisende data fra borgerne om deres oplevelse af service (pt. indhentes statistiske informationer om kundeservice, f.eks. ventetider på telefonen og svartider på mail) og 3) at der fremskaffes grundlag til forventningsafstemning med Kabelplus om fremtidig kundeservice.

Økonomi

TNS Gallups tilbud lyder på Kr. 144.800 (se bilag A for yderligere specificering).

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at TNS Gallup igangsætter den i bilaget beskrevne analyse medio september med henblik på afrapportering i december 2017,

at analysen finansieres af rammen på 150.000 kr. fra ØPU’s pulje, som byrådet bevilgede til uvildige undersøgelser den 8. august 2017. 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 8. september 2017