Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 5. maj 2015 kl. 17.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

85. Ungelederpris 2015 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

86. Idrætslederpris 2015 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

87. Foreningslederpris 2015 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

88. Initiativpris 2015 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

89. Ejendomssalg (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

90. Ejendomssag (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

91. Spørgetid

Beslutning

Borgmesteren oplæste 4 spørgsmål fra Rikke Sørensen, Torslunde - og besvarede spørgsmålene.

Spørgsmålene besvares skriftligt.

Erik Bo Eriksen, Vejledalen takkede fordi cykelstien er ved at blive renoveret. 

92. Kirkebækskolen - Udtræden af skolebestyrelsen

Sagsfremstilling

Anne Larsen har meddelt, at hun fratræder af sit hverv i skolebestyrelsen ved Kirkebækskolen.

Jfr. Styreselsvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen §4, stk.1, kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten har med-delt Byrådet skriftligt om sin udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen fra Byrådet.

Suppleant Jørn Fabricius Klitgaard indkaldes for den resterende del af valgperioden, som udløber den 31. juli 2018.

Jørn Fabricius Klitgaard har i brev af 13. april 2015 accepteret at indtræde i skolebestyrelsen.

Den gældende skolebestyrelsesoversigt fremlægges (ikke elektronisk).

 

Indstilling

Det indstilles, at Anne Larsen udtræder af skolebestyrelsen ved Kirkebækskolen, og at Jørn Fabricius Klitgaard indtræder.

Beslutning

Tiltrådt 

93. Vildtbanegård I - restsaldo på reguleringskontoen

Resume

Vildtbanegård har den 3. marts 2015 fremsendt ansøgning om anvendelse af restsaldoen på reguleringskontoen til kommunes godkendelse vedrørende afdeling I.

Sagsfremstilling

Efter afslutning på renoveringsarbejdet i afdeling I er der en restsaldo på reguleringskontoen på kr. 9.671.000

Landsbyggefonden har, på betingelse af kommunens godkendelse, godkendt, at saldoen kan anvendes som følger:

Saldo                                                              kr. 9.671.000

Ufinansierede støttede arbejder                     kr. 1.825.000

Ufinansierede ustøttede arbejder                   kr. 1.007.000

Asfaltering af p-pladser og stier                     kr. 1.629.000

Ufinansierede byggeskader, gulve                 kr. 4.516.000

Ufinansieret rest, byggeskade, tagrender      kr.    694.000

Rest                                                                kr.        0

De ustøttede arbejder er renovering af kloakker for i alt 11,7 mio. kr. jf. skema C.

Restbeløbet på reguleringskontoen 9.671.000 kr. pr. 31. december 2013 ansøges om anvendelse til medfinansiering af merudgifter til den fysiske opretning og byggeskade.

Driftslånet fortsætter som hidtil, dog skal det bemærkes, at driftslånet nedtrappes med 5 kr. pr. m2/år fra 2015.

Saldo på reguleringskontoen er herefter udlignet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommunen godkender den ansøgte anvendelse af de opsamlede midler, at driftslånet fortsætter som hidtil, og at driftslånet nedtrappes med 5 kr. pr. m2/år fra 2015.

Beslutning

Tiltrådt med forbehold for, at anvendelsen af pengene godkendes af boligselskabets organisationsbestyrelse. 

Bilag

94. Vildtbanegård afd. II - Restsaldo på reguleringskontoen

Resume

Vildtbanegård har den 3. marts 2015 fremsendt ansøgning om anvendelse af restsaldoen på reguleringskontoen til kommunes godkendelse vedrørende afdeling 2.

Sagsfremstilling

Efter afslutning af renoveringsarbejdet i afdeling 2 er der en restsaldo på reguleringskontoen på kr. 6.001.000.

Landsbyggefonden har, på betingelse af kommunens godkendelse, godkendt, at saldoen kan anvendes som følger:

Saldo                                                                 kr. 6.001.000

Asfaltering                                                         kr. 2.719.000

Restafskrivning på Værestedet Vildtbanehus  kr. 1.192.000

Rest                                                                  kr. 2.090.000

Restsaldo på t.kr. 2.090.000 forudsættes anvendt til nedsættelse af de ustøttede lån, således at driftslånet kan nedsættes med denne besparelse på ydelsen.

Driftslånet nedsættes med 916.000 kr. til 4.845.000 kr. med nedtrapning med 5 kr. pr. m2/år fra 1. januar 2016. Dette skyldes større udamortiseringer af de oprindelige lån end forudsat i det oprindelige tilsagn til driftslån af 2. oktober 2012 på.kr. 5.761.000 samt besparelser på det ustøttede lån, der nedsættes med restsaldoen på reguleringskontoen. Korrigeret tilsagn er vedhæftet. 

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommunen godkender, at restsaldo på reguleringskontoen kr. 2.090.000 anvendes til nedsættelse af de ustøttede lån, således at driftslånet kan nedsættes med denne besparelse på ydelsen - en nedtrapning fra 1. januar 2016 med 5 kr. pr. m2/år.

Beslutning

Tiltrådt med forbehold for, at anvendelsen af pengene godkendes af boligselskabets organisationsbestyrelse. 

Bilag

95. Befolkningsprognose 2015 - 2022

Resume

Direktionscenter - Økonomi har udarbejdet en befolkningsprognose som dækker perioden 2015 - 2022. Befolkningsprognose 2015 - 2022 viser, at befolkningstilvæksten i Ishøj Kommune er stadig stigende. I 2015 forventes befolkningstallet at stige med 342 personer.

Sagsfremstilling

Danmarks samlede befolkningstal steg fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 fra 5.627.235 til 5.659.715 - svarende til 32.480 mennesker og en befolkningstilvækst på 0,57 pct. Befolkningen i Ishøj Kommune er steget fra 21.547 personer pr. 1. januar 2014 til 22.025 personer pr. 31. december 2014, svarende til 2,22 pct.  

De hurtigst voksende kommuner er i hovedstadsområdet. Ishøj topper listen med størst procentuel fremgang på 2,22 pct. Stigningen kan bl.a. forklares med de relative mange nybyggerier i kommunen og antal indflyttere heri.

Udviklingen i befolkningen estimeres i Befolkningsprognose 2015 - 2022 som i tabellen herunder.

Befolkningsudviklingen frem til år 2022

Alder

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

0 årige

286

269

278

282

288

298

307

311

1 - 2 årige

526

575

592

576

578

585

602

618

3 - 6 årige

1.182

1.154

1.153

1.153

1.158

1.178

1.184

1.165

7 - 16 årige

2.736

2.781

2.832

2.904

2.901

2.885

2.923

2.943

17 - 24 årige

2.433

2.444

2.406

2.345

2.321

2.290

2.221

2.218

25 - 64 årige

11.482

11.640

11.888

12.056

12.103

12.184

12.269

12.299

65 - 79 årige

2.874

2.957

3.028

3.025

3.023

2.999

2.948

2.894

80+ årige

506

525

562

599

643

670

714

745

Total

22.025

22.346

22.737

22.941

23.017

23.091

23.168

23.192

Det er selvfølgelig ønskværdigt, at befolkningstallet i kommunen er stigende, men en større befolkningstilvækst kan også medfører økonomiske udfordringer.

Antallet af personer i de ikke-erhvervsaktive aldersgrupper (0 - 16 årige samt 65+ årige) i forhold til resten af befolkningen, estimeres til at være stigende i prognoseperioden. Forsørgerbyrden udgør 58,3 pct. i 2015 til at udgøre 60,9 pct. i 2022. Dette er en betydelig økonomisk udfordring for Ishøj Kommune på såvel kort som langt sigt. 

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Befolkningsprognose 2015 - 2022 godkendes, idet prognosen genberegnes. 

Beslutning

Der er d.d. udarbejdet en ny befolkningsprognose - som vedhæftes sagen. Den nye befolkningsprognose viser en befolkningsudvikling frem til 2022 - til 23.192 borgere.  

Tiltrådt

De tilrettede tal er ført ind i ovenstående tabellen i sagsfremstillingen.

Bilag

96. Personalepolitik i Ishøj Kommune

Resume

Forslag til personalepolitik for Ishøj Kommune tager sit udgangspunkt i kommunens vision om at "Mangfoldighed er vores styrke" og kommunens mission om, at "Vi er til for borgeren og det kommunale fællesskab".

Sagsfremstilling

Forslag til personalepolitik tager sit udgangspunkt i kommunens vision og mission og lægger vægt på, at vi skal spille hinanden gode. Personalepolitikken indeholder også de syv værdier, som er gennemgående for de opgaver og beslutninger vi udmønter i kommunen. Værdierne beskriver vores handlegrundlag i vores arbejde.

Personalepoltikken angiver også nogle ambitioner og mål vedr. rekruttering og når medarbejderen forlader kommunen. Således er personalepolitikken bygget op om den naturlige cyklus i medarbejderens ansættelsesforløb, fra medarbejderen bliver ansat til medarbejderen forlader kommunen. Forslag til personalepolitik har været sendt til information og drøftelse i MED-udvalgene, ligesom forslaget har været drøftet i Hoved-MED. Hoved-MED anbefaler personalepolitikken.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forslaget til personalepolitik i Ishøj Kommune godkendes.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

97. Forebyggelsespakker

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har i perioden juni 2012 til december 2013 udsendt i alt 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne omhandler følgende temaer: Alkohol, Fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak.

Formålet med forebyggelsespakkerne er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats af høj kvalitet. Alle forebyggelsespakker er udarbejdet på baggrund af den aktuelt bedste viden på området.

Forebyggelsespakkerne indeholder konkrete, faglige anbefalinger, der skal bidrage til, at kommunerne på et kvalificeret grundlag kan prioritere indsatser på forebyggelsesområdet og bruge ressourcerne der, hvor der er viden om, hvad der virker.

Hver forebyggelsespakke har anbefalinger på to niveauer: et grundniveau (grundlæggende forebyggelsesindsatser, der på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet) og et udviklingsniveau (indsatser, der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt) og inden for fire typer af indsatser: rammer, tilbud, informationsindsatser og undervisning samt tidlig opsporing.

I 2013 blev ”Center for Forebyggelse i praksis” etableret i KL efter bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Centret har til formål at hjælpe kommunerne med implementeringen af forebyggelsespakkerne i perioden 2013-15. Centret skal bidrage til, at flere kommuner implementerer og forankrer forebyggelsespakkerne, således at der skabes større ensartethed og højere kvalitet i kommunernes samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Centeret for forebyggelse i praksis følger årligt op på implementeringsgraden i de enkelte kommuner via spørgeskemaundersøgelser.

På Byrådsmødet d. 3. september 2013, blev det besluttet, at administrationen af forebyggelsespakker skal ske i de enkelte fagudvalg. Anbefalingerne i de enkelte forebyggelsespakker, er således fordelt ud i fagudvalgene. De enkelte udvalg har ansvaret for at der bliver fulgt op og koordineret internt på deres område.     

Siden Byrådsmødet den 3. september er der udkommet 2 nye forebyggelsespakker – ”Overvægt og stoffer”. Disse to pakker er ikke politisk behandlet.

Alle anbefalinger for forebyggelsespakkerne forelægges de enkelte fagudvalg i marts 2015.

Oversigt over anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker er vedhæftet. Inddelt efter udvalg, samt implementeringsstatus på nuværende tidspunkt.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Teknik- og Bygningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at den skematiske gennemgang tages til efterretning, og indstiller at niveauet for indsatser, i forhold til forebyggelsespakkerne, fastholdes i 2015. Social- og Sundhedsudvalget ser frem til en styrket indsats vedr. "stoffer". 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udvalgenes indstillinger følges.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

98. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge

Resume

Forslaget til 'Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge' blev, med henblik på endelig godkendelse, behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt i Børne- og Undervisningsudvalget på møderne i april 2015. Politikken blev godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget, mens Social- og Sundhedsudvalget sendte politikken tilbage til administrationen, da udvalget ønsker, at det bliver præciseret i politikken, at overgreb aldrig kan være barnets ansvar. Dette er skrevet ind i den vedhæftede politik.

Politikken blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 8. december 2014 og i Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget den 15. december 2014. Det blev besluttet at sende forslaget til høring i skolebestyrelserne, dagtilbuddenes forældrebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse og Kulturskolens bestyrelse. De indkomne høringssvar fremlægges.

'Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge' har været til information og drøftelse i de lokale MED-udvalg, og de indkomne udtalelser blev fremlagt for HovedMED den 26. marts 2015. HovedMED tog politikken til efterretning.
De indkomne udtalelser er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Sagsfremstilling

Centercheferne for PPR Center, Familiecentret og Center for Børn og Undervisning har gennemgået kommentarerne og har på den baggrund redigeret politikudkastet. Det redigerede politikudkast fremlægges.

Politikken bliver en del af Ishøj Kommunes beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge som Byrådet, jf. servicelovens § 19, stk. 5, skal udarbejde. Byrådet skal revidere beredskabet løbende efter behov dog med maksimalt fire års intervaller.

Med henblik på revidering af det eksisterende beredskab har Familiecentret, PPR Center og Center for Børn og Undervisning iværksat en gennemgang af Ishøj Kommunes beredskab og tilhørende dokumenter. Som et led i arbejdet har centrene indledt et samarbejde med Videncenter for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle overgreb mod børn (SISO) under Socialstyrelsen. SISO har blandt andet gennemlæst politikudkastet og yder rådgivning i forbindelse med gennemgangen af beredskabet. Materialet i beredskabet bliver samlet i en samlet mappe til de relevante centre og driftssteder. Mappen vil indeholde:

  • Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge.
  • Handleguide ved overgreb.
  • Håndbog for samarbejde om sårbare børn.
  • Hæftet: Den Professionelle Tvivl, Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge (SISO).
  • En række refleksions- og dialogkort om overgreb mod børn og unge, som er udgivet af Socialstyrelsen.
  • Familiecentrets standard for samarbejdet med Børnehuset når en ny sag modtages.
  • Familiecentrets standard for samarbejdet med Børnehuset når der er en eksisterende sag.

Lovgrundlag

 Servicelovens § 19, stk. 5.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget , Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at den reviderede 'Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge' tages godkendes..

Beslutning

Rettelse i indstilling: "tages"slettes i sidste sætning.

Tiltrådt 

Bilag

99. Høring vedr. fælles uddannelsesstrategi KL og KKR Hovedstaden

Resume

Som led i styrkelse af kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden.

Sagsfremstilling

Formålet med strategien er at sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. Kompetent personale er afgørende for en effektiv opgavevaretagelse i kommunerne. Strategien skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål.

Strategien omhandler strategiske pejlemærker rettet med hhv.:

  • Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne
  • Aftagere i form af kommunerne selv
  • De enkelte uddannelser – dvs. indholdsmæssige krav til de enkelte velfærdsuddannelser.

Pejlemærkerne, rettet mod uddannelsesinstitutionerne, omhandler bl.a. sikring af sammenhæng mellem skole og praktik, samt fokus på tværfaglighed, kommunikation og brug af ny teknologi.

Anbefalingerne, rettet mod kommunerne selv, vedrører især muligheden for via praktikforløbene at skabe de bedste rammer for de studerende og medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne samt opfordring til, at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der opstillet en række pejlemærker til konkretisering af udviklingsbehovet for de enkelte velfærdsuddannelser, som er omfattet af strategien.
Udkast til uddannelsesstrategien samt bilag vedr. udviklingskrav til udvalgte velfærdsuddannelser er vedhæftet.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  • udkastet til uddannelsesstrategi drøftes, og at eventuelle bemærkninger indsendes til KKR sekretariatet senest den 22. juni 2015
  • udkastet til uddannelsesstrategi tages til efterretning, og at der parallelt hermed igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

100. Ordinær generalforsamling i BIOFOS Holding A/S

Resume

Ishøj Kommune  ejer 2,1 % af aktierne i af BIOFOS Holding A/S. Der skal gives mandat til brug for afgivelse af stemmer på den ordinære generalforsamling, der holdes den 20. maj 2015. 

Sagsfremstilling

I december 2013 blev Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S omdannet og samlet i en fælles rensekoncern. Koncernen fik ved stiftelsen navnet Vores Rens, men har på en ekstraordinær generalforsamling den 28. februar 2014 skiftet navn til BIOFOS.

Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS Holding A/S, der ejer BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S.

BIOFOS Holding A/S ejes af i alt 9 aktionærer, hvoraf der er 2 kommuner ( Høje-Taastrup og Ishøj) og 7 kommunalt ejede selskaber (Forsyning Ballerup A/S, Frederiksberg Kloak A/S, Gentofte Spildevand A/S, Gladsaxe Spildevand A/S, Glostrup Forsyning A/S, HOFOR Spildevand Holding A/S og Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S).

Der vedlægges som Bilag 1 et koncerndiagram, der viser ejerkredsen.

Hver af de 15 kommuner, der oprindeligt var interessenter i Lynettefællesskabet I/S og/eller Spildevandscenter Avedøre I/S, har en bestyrelsesplads i BIOFOS Holding A/S. Ishøj Kommunes repræsentant er Ebbe Rosenberg.

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har indkaldt aktionærerne til generalforsamlinger den 20. maj 2015, jf. Bilag 2 og 3.

Som ejer af BIOFOS Holding A/S har Ishøj Kommune 2,1 % af stemmerne på generalforsamlingen.

Af vedtægternes punkt 8.2 fremgår følgende om afviklingen af generalforsamling:

"Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt uden aktionærernes fysiske fremmøde, medmindre en eller flere aktionærer fremsætter ønske om, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde."

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har på den baggrund indstillet, at generalforsamlingen afholdes som "skrivebordsgeneralforsamling", også kaldet "papirgeneralforsamling". Generalforsamlingen afholdes således ved, at hver aktionær inden generalforsamlingens afholdelse den 20. maj 2015 orienterer selskabet om, hvordan denne aktionær afgiver sin stemme.

Hvis aktionæren stemmer for punkterne på dagsorden, sker denne orientering ved at returnere vedlagte fuldmagt, jf. Bilag 4. Stemmer aktionæren ikke for et eller flere punkter, udarbejdes en fuldmagt, der afspejler aktionærens stemmeafgivning. På baggrund af alle aktionærernes orienteringer udarbejdes et referat (protokollat) af generalforsamlingen.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er simpelt flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingens protokollat blive udformet som vedlagte udkast, jf. Bilag 5.

Som Bilag 6 vedlægges en kort supplerende beskrivelse af proces og kompetence i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger i BIOFOS-koncernen.

Økonomi

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. 

Indstilling

Økonomi og Planudvalget indstiller,

- at Ishøj Kommune på generalforsamlingen tager bestyrelsens beretning til efterretning,

- at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender selskabets årsrapport,

- at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets overskud på tkr. 38.476 i selskabet,

- at Ishøj Kommune på generalforsamlingen stemmer for valget af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor, og

- at Ishøj Kommune giver Ebbe Rosenberg mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

101. Aftale med Vestforbrænding om husholdningsaffald

Resume

Tidligere har Ishøj Kommune selv udbudt og indgået kontrakten om indsamling af affald fra husholdninger. Vestforbrænding tilbyder nu en fællesordning, hvor Vestforbrænding udarbejder udbudsmaterialet, gennemfører EU-udbuddet, indgår kontrakten med vognmanden og efterfølgende administrerer kontraktopfølgningen. Ved at indgå i fællesordningen med andre kommuner vurderes det, at det større volumen kan medføre lavere priser.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har i forvejen gennem en årrække bistået kommunen med EU-udbud af kommunens kontrakt med vognmanden og efterfølgende administreret kontraktopfølgningen, ligesom alle regninger fra vognmanden stiles til Vestforbrænding, der herefter afregner med Ishøj Kommune.

Kontrakten med vognmanden har også gennem flere år dækket både Ishøj og Vallensbæk Kommuner, selvom kommunerne har forskelligt serviceniveau og gebyr.

Ishøj Kommune deltager i andre af Vestforbrændings fællesordninger eksempelvis med tømningen af kuber til glas og papir, farligt affald fra borgere og virksomheder og drift af genbrugsstationer. I disse ordninger er Vestforbrænding også kontraktholder overfor transportørerne.

I praksis vil kommunens deltagelse i fællesordningen betyde samarbejde med Furesø, Albertslund og Ballerup Kommuner, som har tilkendegivet deres interesse for fællesordningen.

Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved en samlet vurdering af service, miljø, arbejdsmiljø og pris. Endvidere indgår sociale klausuler som en del kontrakten.

”Såfremt leverandøren anvender underleverandører, hæfter leverandøren i samme omfang, som hvis denne selv havde udført ydelsen. Eventuelle underleverandører, er underlagt de samme forpligtelser som Leverandøren. Leverandøren har pligt til at oplyse de pågældende underleverandører om alle forpligtelser og begrænsninger der skal overholdes.

Underleverandører er dermed underlagt de samme forpligtelser som leverandøren, så herigennem skal evt. underleverandører overholder Vestforbrændings CSR politik.

Ishøj Kommunes nuværende kontrakt om indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner, udløber 31. marts 2016. Ved indtrædelse i Vestforbrændings fællesordning vil Ishøj Kommune være klar med ny kontrakt til 1. april 2016.

Vallensbæk Kommune har en tilsvarende sag til politisk behandling.

På Klima- og Miljøudvalgets møde orienterede udviklingschef Yvonne Amskov fra Vestforbrænding om Vestforbrændings ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner”.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen

Økonomi

Der forventes, at der via deltagelse i fællesordningen kan opnås stordriftsfordele gennem mulighed for at harmonisere, effektivisere og tilrettelægge en fleksibel drift samt administration af de kommunale indsamlingsordninger.
Det tilstræbes, at fastholde affaldsgebyrerne på det nuværende niveau.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det godkendes, at Ishøj Kommune indgår i Vestforbrændings ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner”

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

102. Miljøscreening af lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37

Resume

Der skal træffes beslutning om, at miløscreeningen ikke medfører udarbejdelse af en miljøvurdering (Miljørapport) af forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene Jægerbuen 37

Sagsfremstilling

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37 med Kommuneplantillæg nr. 1, foretaget en screening af planens forventede miljøpåvirkning i forhold til omgivelserne. Screeningen fremgår af Bilag A. Bilaget er indsat i lokalplanforslaget.

Screeningen viser efter Plan-, Bygge- og Miljøcenterets vurdering, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som planen anviser, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Der udarbejdes derfor ikke en egentlig miljøvurdering (miljørapport) af forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37 samt Kommuneplantillæg 1 (Bilag B og C).

Efter politisk behandling i Byrådet offentliggøres afgørelsen med en klagefrist på 4 uger. Offentliggørelsen sker den 11. maj 2015, samtidig med offentliggørelsen af forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 1.

Lovgrundlag

 I henhold til Lov om Miljøvurdering, LBK nr. 939 af 03/07/2013, af planer og programmer skal der gennemføres en screening af planer, som skal afdække, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det besluttes ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37, og at dette offentliggøres med en klagefrist på 4 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

103. Hospitals- og psykiatriplan

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har udarbejdet nyt forslag til Hospitals- og psykiatriplan (HOP2020). Forslaget er sendt til høring i kommunerne med henblik på særlig afklaring omkring påvirkning af samarbejdsrelationer med kommuner samt påvirkning i relation til nærhedsprincip for den enkelte patient.

Administrationen har udarbejdet udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune. Høringssvaret indeholder blandt andet særskilte bemærkninger vedrørende en påtænkt nedlukning af medicinske sengepladser på Glostrup hospital.

Udkast til høringssvar fremlægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at udkast til høringssvar godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

104. Forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37 i offentlig høring i minimum 8 uger.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre boliger på en tidligere institutionsgrund ved Jægerbuen.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre 14 rækkehuse. Placeringen og udseendet af rækkehusene tager udgangspunkt i Jægerbuens eksisterende rækkehusbebyggelse, der er opført som rækkehuse med for- og baghave. Bebyggelsen bliver opført i to etager med mørkt saddeltag og facader i hvidt puds med espalier til begge sider, hvor der kan vokse beplantning op ad. Rækkehusene orienterer sig med syd/øst og nord/vest og har dermed gode forhold med hensyn til solretning.

Der stilles i lokalplanen krav om, at der skal anlægges en sti foran rækkehusene, der forbinder dem med det eksisterende stisystem i området. Den eksisterende fælles parkeringsplads bliver udvidet, så der er plads til yderligere 14 parkeringspladser, der knytter sig til rækkehusbebyggelsen.

Lokalplanen sikrer arealer til beplantning, hvorfra der kan ske lokal nedsivning, men da jordboringer i området har vist, at jordbunden giver begrænsede muligheder for nedsivning, stiller lokalplanen yderligere krav om en åben vandrende langs stien, så overskydende regnvand ledes til det kommunale regnvandssystem. Derudover stiller lokalplanen krav om solceller på rækkehusenes tag.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 1, som indeholder  en ny kommuneplanramme 1.B.25. Den forhøjer bebyggelses-procenten til 75, sætter parkeringsnormen til én parkeringsplads pr. bolig inklusiv handicapparkering og ændrer grundstørrelsen til minimum 98 m
2.

Efter politisk behandling i Byrådet sendes forslagene til lokalplan 1.72 og kommuneplantillæg nr. 1 i offentlig høring i minimum 8 uger fra 11. maj til 6. juli 2015. Afgørelsen om ikke at foretage en egentlig miljøvurdering af forslag til både lokalplan 1.72 og kommuneplantillæg nr. 1 offentliggøres samtidig med en klagefrist på 4 uger.  

Lovgrundlag

Planloven § 11, 13 og 15

Indstilling

Teknik og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen 37 og kommuneplantillæg nr.1 vedtages og sendes i offentlig høring i perioden 11. maj til 6. juli 2015.

Ole Beckmann (V) afventer stillingtagen til lokalplanens indhold.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og bygningsudvalgets indstilling følges.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer stillingtagen til lokalplanens indhold. 

Beslutning

Tiltrådt

Venstres 2 medlemmer har en særindstilling, der vedhæftes. Særindstillingen skal fremgå af høringsmaterialet. 

Bilag

105. Ændre trafik fra ensrettet til dobbeltrettet på Ishøj Centervej

Resume

Forslag om ændring af Ishøj Centervej fra ensrettet til dobbeltrettet.

Sagsfremstilling

Med henvisning til budgetforliget foreslås det, at Ishøj Centervej ændres fra ensrettet til dobbeltrettet. Derned kan bilisterne kører ind til centeret fra krydset Stenbjerggårds Alle / Ishøj Søvej / Ishøj Centervej.

Strækningen fremgår af Bilag A.

Trafikomlægningen medfører en ombygning af signalanlægget, ændret vejmarkering og skiltning.

Fra opgaven ordres til entreprenøren og trafikken er omlagt, må der forventes at gå cirka 8 uger.

Københavns Vestegns Politi har givet samtykke til ændringen.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje og færdselsloven

Økonomi

Ombygningen af signalanlægget, ændring af skiltning og vejmarkering koster omkring kr. 90.000 eksklusiv moms.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at trafikomlægningen fra ensrettet til dobbeltrettet på en cirka 300 meter lang strækning af Ishøj Centervej godkendes. Udgifterne på cirka kr. 90.000 eksklusiv moms afholdes af kassebeholdningen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, under forudsætning af, at ejerlejlighedsforeningen Ishøj Bycenter godkender omlægningen.. Bevilling sker via Økonomi- og Planudvalgets puljebeløb, der herefter udgør kr. 6.488.640. 

Beslutning

Tiltrådt, idet Borgmesteren oplyste, at Ejerlejlighedsforeningen Ishøj Bycenter har godkendt omlægningen.

Bilag

106. Etablering af en busforbindelse til det lille erhvervsområde ved Fasanparken

Resume

Park- og Vejcenter har søgt puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, hvor buslinje 127 udvides til af trafikbetjene det ny boligområde ved Fasanparken.

En udvidelse af buslinje 127 beløber sig til en merudgift på 0,5 mio. kr. på det årlige driftsbudget for den kollektive trafik.

Ved afgivelse af trafiksbestillingen kan buslinje 127 være i drift fra køreplanskift i december 2015.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet den 6. januar 2015 (sag 15) blev det besluttet at bede Movia om et oplæg og budget på etablering af en busforbindelse til det lille erhvervsområde ved Fasanparken og på baggrund af oplæg fra Movia søge Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder.

Movia har i notat af 25. marts 2015 udarbejdet 2 løsningsforlag til en betjening af det lille erhvervsområde ved Fasanparken. Bilag A

I forhold til det første oplæg, har Movia valgt at lade buslinje 127 betjene området i stedet for buslinje 128. Udgiften vurderes at være den samme.

Park- og Vejcenter har på baggrund af notatet ansøgt puljen for løsningsforslag A. Se bilag B

For trafikbestilling af busdrift i 2016 er deadline 1. maj 2015.

Svarfrist fra Trafikstyrelsen er op til  4 måneder fra ansøgningsfristen den 27. marts 2015.

Såfremt bussen skal være i drift fra 2016 skal trafikbestilling til Movia afgives senest 1. maj 2015.

Movia har meddelt at trafikbestillingen kan afvente Byrådsmødet i maj.

Økonomi

Budget for kollektiv trafik forøges med 0,5 mio. kr. årligt fra 2016 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
- at der til trafikbestilling 2015 hos Movia vælges løsning A med den ændring, at der køres ad Ishøj Stationsvej til Ishøj Strandvej
- at der årligt afsættes yderligere 0,5 mio. kr. til drift af buslinje 127. Beløbet reduceres såfremt der opnås tilskudsmidler.

Udvalget ønsker en økonomisk beregning af busbetjening af Torslunde i samdrift med Høje-Tåstrups buslinjer

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling om busbetjening af det lille erhvervsområde følges, idet merudgiften på 0,5mio. kr. indarbejdes i budgetforslaget for 2016.

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

107. Åbne efterretningssager til sagsbehandling under nr. 108

Beslutning

 Tiltrådt

108. Likviditetsopgørelse 1. kvartal 2015

Resume

Likviditeten efter kassekreditreglen udgjorde 123,9 mio. kr. mens den faktiske likviditet ved 1. kvartals udgang var 36,8 mio. kr. svarende til ca. 1/3 af den gennemsnitlige likviditet.

Ishøj Kommune overholder "kassekreditreglen", om end likviditeten opgjort herefter, fortsat er faldende, som det også var tilfældet i hele 2014.

Sagsfremstilling

Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter "kassekreditreglen". Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. For at overholde kassekreditreglen skal saldoen være positiv. Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2013 til 2015. Som det fremgår, er der tale om den laveste likviditet ultimo året, i perioden.

Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2013

62,6

82,8

78,3

50,1

2014

76,1

 49,6

63,5

46,1

2015

36,8

 

 

 

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. marts 2015 på 36,8 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet.

Den lavere likviditet skal ses i lyset af, at der er sket en fremrykning af betaling af A-skat vedrørende bagudlønnede, således at der nu betales den sidste hverdag i måneden, mod tidligere den første hverdag.

Det skal desuden bemærkes, at kassebeholdningen indeholder ca. 19 mio. kr. i forudbetalt statstilskud til en institution, som der således heller ikke kan disponeres over.

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2013 - 2015 ses i nedenstående tabel. Gennemsnitlig likviditet pr. dag pr. 31. marts 2015 udgør 123,9 mio. kr. 

Gennemsnitlig likviditet pr. dag opgjort ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2013

114,5

127,1

137,0

137,4

2014

139,2

 132,3

127,4 

125,6

2015

123,9

 

 

 

 Som det også er gældende for den faktiske likviditet, har gennemsnitslikviditeten været faldende, og er nu den laveste i perioden. Dette er udtryk for, at der er pres på kommunens likviditet.

 Porteføljeforvaltning

I marts 2014 blev der placeret 25 mio. kr. i Danske Capital til formuepleje, jf. kommunens finansielle strategi (en del af kommunens kassebeholdning). Ved udgangen af marts 2015 udgjorde den kursregulerede beholdning 25,25 mio. kr., hvortil skal lægges tilskrevne - men ikke udbetalte - renter på 159.000 kr. Porteføljen er - i henhold til rammerne i den finansielle strategi - placeret i 90,9 pct. nordiske obligationer, 5,2 pct. indeksobligationer, 3,1 pct. investment grade obligationer, og 0,8 pct. kontant.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning 

Bilag

Tillægssager

109. Ændring af Styrelsesvedtægt - 1. behandling

Sagsfremstilling

Som følge af sammenlægningen af PPR- og Familiecentret, skal styrelsesvedtægten rettes, så opgaverne i Familiecenteret flyttes fra Social- og Sundhedsudvalget til Børn- og Undervisningsudvalget. Udkast til revideret styrelsesvedtægt udeles på mødet.

Indstilling

 Det indstilles, at den reviderede styrelsesvedtægt 2. behandles på byrådsmødet den 2. juni 2015.

Beslutning

Tiltrådt 

110. Ishøj Idræts & Fritidscenter: Opstregning til volleyball i hal III

Resume

Ishøj Volley og Beachvolleyklub spiller i ligaen, der er landets bedste række. Dansk Volleyball Forbund stiller i den forbindelse krav til faciliteterne. I Ishøj er det kun hal III i idrætscentret, der kan godkendes til ligakampe, men det er en forudsætning, at der er en indfarvet volleyballbane. Der er i indeværende sæson givet en dispensation, så ligakampene kan spilles i hal II. En sådan dispensation gives ikke i næste sæson.

Sagsfremstilling

Såfremt Ishøj Volley og Beachvolleyklub ikke kan mønstre en hjemmebane til holdets ligakampe, der opfylder volleyballforbundets krav, har klubben to muligheder. Man kan lade sig tvangsnedrykke til 1. division, eller man kan spille alle sine kampe på udebane. Det sidste vil medføre ekstra udgifter for klubben.

Hvis Hal III skal godkendes til ligakampe, skal der være en indfarvet bane, hvor indfarvningen tydeligt adskiller sig fra det omgivende friareal. For at løse dette problem er der to scenarier:

  1. Gulvet i hal III slibes, så streger og de grønne badmintonfarver fjernes. Derefter streges der op til badminton og volleyball, idet bøsningerne til volleyball flyttes lidt, så streger til volleyball ikke overlapper med badmintonstregerne. Der indfarves til volleyball. Volleyballforbundet har skriftligt meddelt, at der godt må være andre streger end dem til volleyball i hallen. Samlet pris ca. 180.000 kr.
  2. Der indkøbes et mobilt volleyballgulv. Volleyballforbundet oplyser, at det tager 10 mand 3 - 4 timer at lægge gulvet, og 10 mand 1½ - 2 timer at tage det ned igen. Gulvet skal lægges på 24 - 30 timer før brug og tapes 8 - 10 timer før brug. Det betyder, at aktiviteten i hal III skal aflyses et døgn før, der spilles kampe. Det kan både være på hverdage og i weekends. Timelønnen er ca. 200 kr. inklusiv diverse tillæg for medarbejderne i idrætscentret, og der skal benyttes ca. 55 timer hver gang. Det giver en udgift på ca. 11.000 kr. Dertil kommer udgifter til tape på 4.000 kr. Der er således ekstra driftsudgifter på ca. 15.000 kr. pr. kamp. Der spilles mindst 10 kampe pr. år, hvilket betyder ekstra driftsudgifter for idrætscentret på ca. 150.000 kr. pr. år. Selve mobilgulvet koster ca. 200.000 kr. i anskaffelse.

Kultur og Fritidscentret og Ishøj Idræts & Fritidscenter anbefaler scenarie 1. Det giver ikke ekstra driftsudgifter, der er ikke problemer med aflysning af aktivitet, og der er ikke opbevaringsproblemer.

Notat fra Dansk Volleyball Forbund er vedhæftet.  

 

Ishøj Idrætsråd indstiller, at der arbejdes videre med forslag 1, og at SB 50 Badminton inddrages i farvevalget.
Gert Mikkelsen fra SB 50 Badminton ønsker, at man som alternativ indfarver badmintonbaner i Hal II.


Folkeoplysningsudvalget indstiller, at scenarie 1 vælges, og at der søges om en ekstrabevilling på180.000 kr. ekskl. moms.

Økonomi

Den samlede udgift til scenarie 1 er 180.000 kr. ekskl. moms. Det foreslås, at sagen sendes via Kultur og Fritidsudvalget til Økonomi- og Planudvalget med henblik på finansiering.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at sagen sendes til Økonomi- og Planudvalget med anbefaling, og at Økonomi- og Planudvalget finansierer sagen. 

Økonomi-og Planudvalget indstiller, at Kultur-og Fritidsudvalgets indstilling følges og at de kr. 180.000 finansieres af Økonomi- og Planudvalgets puljebeløb. Puljebeløbet udgør herefter kr.6.288.640

Beslutning

Tiltrådt 

Bilag

111. Boykot af varer fra israelske bosættelser på Vestbredden

Sagsfremstilling

Ole Wedel Brandt (ؘ) har anmodet om, at denne sag kommer på dagsordenen:

Israels besættelse af den palæstinensiske Vestbred og de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten. Den danske regering fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Derfor bør Ishøj Kommune boykotte varer og tjenesteydelser, som produceres i bosættelser.

Forslag:

Administrationen sikrer, at kommunens leverandører i kommende kontrakter og indkøb garanterer, at varerne eller tjenesteydelserne ikke er produceret i de israelske bosættel-ser på Vestbredden.

Baggrund:

Økonomi og indenrigsministeren har i et svar til Enhedslisten tilkendegivet, at kommu-nerne gerne må boykotte de israelske bosættelser. Se bilag.

 

Indstilling

Byrådet beslutter,

Beslutning

Afstemning om Enhedslistens forslag:

 For:

 3

 2 F + 1 Ø

 Imod:

 14

 9 A + 2 V + 3 O

 Fraværende:

 2

 2 A

 Ialt

 19

 

 

                      

Afstemning om forslag fra Dansk Folkeparti:

For:

3

3 O

Imod:

12

9 A + 2 F + 1 Ø

Undlod:

2

2 V

Fraværende:

2

2 A

Ialt:

19

 

 

 

Dermed er forslaget om at boykotte køb af israelske varer bortfaldet.

 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 13. maj 2015