Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Handicaprådets møde tirsdag 16. juni 2015 kl. 16.00


Fravær:

Charlotte Jørgensen med afbud.

John Nielsen indkaldt som suppleant.

 

Asger Juul Hansen med afbud.

Ivan Munck Petersen indkaldt som suppleant.


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

56. Meddelelser

Sagsfremstilling

Handicaprådets økonomi:

Fællesmøde med Vallensbæk Handicapråd:

Handicaprådet i Vallensbæk Kommune er inviteret med på septembermødet, hvor bl.a. beskæftigelsesområdet er på dagsordenen.

 

Input til budget 2016:

Handicaprådet har udarbejdet vedhæftede forslag til budget 2016.

 

Konference d. 25. august 2015.

Endeligt program er vedhæftet.

 

Beslutning

Det endelige program for konferencen blev godkendt og invitation sendes ud i løbet af ugen.

Budgetinput blev godkendt.

Handicaprådet har kr. 47.270 tilbage til indeværende år, som bl.a. skal gå til konferencen d. 25. august.

 

Bilag

57. Besøg på Spindehuset

Sagsfremstilling

Karoline Winther Lund, leder af Handicap og Psykiatri, vil vise rundt på Spindehuset, og bl.a. fortælle om Happs dit liv, som er en app, der bruges på handicapområdet.

Beslutning

To beboere fra Spindehuset viste rundt, og fortalte om deres hverdag i Spindehuset. Handicaprådet var glade for besøget, da det giver meget at se tilbuddet med egne øjne frem for at læse om tilbuddet.

58. Kvalitetsstandarder træning 2015

Resume

 Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj og Vallensbæk kommuner reviderer årligt kvalitetsstandarderne for træning. Hermed fremlægges kvalitetsstandarderne for træning gældende fra maj 2015.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne er ændret i form og sprog sammenlignet med de fremlagte standarder sidste år. Dette er sket for at gøre dem lettere at læse og tilgå for de borgere, der har behov for træning. For at gøre det lettere for borgerne at ansøge om træning, er det desuden tilføjet i begge foldere, at borgerne kan henvende sig i Borgerservice i Ishøj eller Vallensbæk, hvis de har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning om træning. I kvalitetsstandarden for genoptræning er der derudover ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til tidligere version.

I Kvalitetsstandarden for vedligeholdende træning er det fremhævet, at vedligeholdende træning kan leveres af andre faggrupper end terapeuter.

Indstilling



Forslag til beslutning: 11. maj 2015, pkt. 47:

Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for træning. 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 47:

Tiltrådt. Oversendes til Handicap- og Seniorrådene.

Beslutning

Handicaprådet finder det positivt, at man har ekspliciteret, at borgere med et handicap er en del af målgruppen.

Alle kvalitetsstandarder tages til efterretning, men Handicaprådet henstiller til, at der altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov og funktionsniveau. I den forbindelse henviser Handicaprådet til principafgørelse 20-15. Principafgørelsen er vedhæftet referatet.

Bilag

59. Kvalitetsstandarder på frit valg 2015

Resume

 Kvalitetsstandarderne for hjemmehjælpsområdet og madservice fremlægges til godkendelse gældende fra maj 2015

Sagsfremstilling

I kvalitetsstandarden for hjemmehjælp er der tilføjet et afsnit om klippekortsordningen, som er godkendt af SSU d. 9. marts 2015. Ellers er der ikke foretaget ændringer i forhold til sidst godkendte kvalitetsstandard.

Kvalitetsstandard for madservice er opdateret med de gældende priser for 2015. Derudover er der ikke foretaget ændringer siden sidste fremlæggelse.

Indstilling



Forslag til beslutning: 11. maj 2015, pkt. 48:

Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandarder for hjemmehjælpsområdet og madservice. 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 48:

Tiltrådt. Sagen oversendes til Handicap- og Seniorrådene.

Beslutning

Se sag nr. 57

Bilag

60. Kvalitetsstandard hjælpemidler 2015

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for hjælpemiddelområdet fremlægges til godkendelse gældende fra maj 2015. Kvalitetsstandarden er uændret i forhold til sidst godkendte kvalitetsstandard.

 

Det skal bemærkes, at området kropsbårne hjælpemidler for Ishøj / Vallensbæk Kommuner varetages af Borger og Socialservice. Der fremlægges særskilt standard og serviceniveau for det nævnte område efter sommerferien.

Indstilling



Forslag til beslutning: 11. maj 2015, pkt. 46:

Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandard for hjælpemidler. 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 46:

Tiltrådt. Sagen oversendes til Handicap- og Seniorrådene.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker en oversigt over antal stjålne el-scootere samt en oversigt over antal anmeldte tyveriere til politiet.  

Beslutning

Se sag nr. 57

Bilag

61. Tilsyn plejeboliger 2014

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution har i 2014 været på tilsyn på Omsorgscentret Kærbo. Der er i denne sammenhæng udarbejdet en rapport. Rapporten viser, som i foregående år, at Kærbo et et velfungerende plejehjem, der er i stand til at udvikle sig i takt med den generelle udvikling på området. Ifølge rapporten har ledelsen og personalet på Kærbo arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. Med baggrund i tilsynsbesøgets konklusioner vil næste tilsyn blive foretaget i 2016.

På plejehjemmet Torsbo blev der ikke fundet fejl og mangler under Embedslægens tilsyn i 2013, hvorfor der først foretages tilsyn igen i 2015.

Det kommunale tilsyn har ligeledes udført uanmeldt tilsyn på både Kærbo og Torsbo i 2014. Tilsynets vurdering lyder, at Ishøj Kommune har to meget veldrevne plejehjem, der formår at udvikle sig løbende i takt med udviklingen i borgernes behov og den generelle samfundsudvikling på området. Ligeledes formår begge plejehjem at planlægge og udføre tiltag, der sikrer den gode kvalitet i plejen, med den rette balance imellem sikkerhed i plejen og livskvalitet for borgerne. Både Kærbo og Torsbo er nu blandt de plejehjem, der har opnået kun at skulle have Embedslægetilsyn hvert andet år. Dette er et udtryk for, at begge plejehjem fortsat formår at arbejde målrettet med den generelle sikkerhed i plejen og medicinhåndteringen på plejehjemmene.

Rapporterne er vedhæftet.

Indstilling



Forslag til beslutning 11. maj 2015, pkt. 49:

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporterne til efterretning. 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 49:

Tiltrådt. Sagen oversendes til Handicap- og Seniorrådene.

Beslutning

Taget til efterretning, men Handicaprådet opfordrer til, at der vedvarende er fokus på tilgængelighed på omsorgscentret Kærbo.

Bilag

62. Status på psykiatriplan 2015-2018

Resume

Ishøj Kommunes psykiatriplan er blevet redigeret og løber nu i perioden 2015-2018. Psykiatriplan samt handleplan for denne forelægges derfor Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Psykiatriplan 2015-2018:
Ishøj Kommunes psykiatriplan er blevet revideret og løber nu i perioden 2015-2018. Psykiatriplanen skal sætte rammer og retning for det socialpsykiatriske arbejde i Ishøj og Vallensbæk kommuner.

I psykiatriplanen beskrives de overordnede målsætninger for Ishøj Kommunes socialpsykiatriske indsats i årene 2015-2018. Indsatserne i psykiatriplanen er inspireret af Regeringens målsætninger på psykiatriområdet, som beskrives i den langsigtede handleplan "Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser" samt sundhedsaftalerne på psykiatriområdet.

Psykiatriplanen er udarbejdet med deltagelse af repræsentanter fra både myndigheds- og udførerområdet. I processen har der således været repræsentation fra Jobcenter Vallensbæk, Psykiatrisk Center Glostrup, Familiecentret samt udfører og myndighedsdelen i Borger- og Socialservice.

Det primære fokus i psykiatriplanen er, hvordan man med udgangspunkt i borgerens behov kan tilrettelægge og udvikle den socialpsykiatriske indsats. I psykiatriplanen er der derfor opstillet 4 målområder - alle med borgeren som omdrejningspunkt - der skal arbejdes med, i den periode planen løber:

  1. Styrkelse af den samtidige og koordinerende indsats
  2. Borgerens forløb
  3. Opkvalificering af medarbejderkompetencer
  4. Udvikling af de socialpsykiatriske tilbud

Handleplan for psykiatriplan 2015-2018:
Som supplement til psykiatriplanen er der udarbejdet en handleplan, som skal udmønte psykiatriplanen. I handleplanen beskrives, hvilke initiativer der er iværksat og skal iværksættes for at realisere målsætningerne i psykiatriplanen.

Handleplanen er blevet til i et tværfagligt samarbejde, hvorfor medarbejdere fra myndigheds- og udførerområdet i Borger- og Socialservice, Familiecentret, Jobcenter Vallensbæk samt Psykiatrisk Center Glostrup har været inddraget.

Handleplanen er et dynamisk dokument, som løbende vil blive opdateret i takt med, at tiltag afsluttes og nye kommer til. Handleplanen opdateres og evalueres årligt, og forelægges i den forbindelse Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Indstilling



Forslag til beslutning 11. maj 2015, pkt. 44:

 Social- og Sundhedsudvalget godkender psykiatriplan 2015 - 2018 samt handleplan



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 44:

Tiltrådt.

social- og Sundhedsudvalget finder at forebyggende tiltag overfor udsatte borgere godt kan blive tydeligere i handleplanen. 

Beslutning

Handicaprådet er meget positive over for både psykiatriplan samt handleplan. Særligt er man positive over for det helhedsorienterede perspektiv i begge planer. Handicaprådet spørger til, om der er en tovholderfunktion på indsatserne? Administrationen oplyser, at det er Borger- og Socialservice, der har tovholderfunktionen og der følges jævnligt op på indsatserne, både i samarbejde med Jobcentret, distriktspsykiatrien m.fl. Der følges ligeledes samlet op på indsatserne en gang årligt, hvor der forelægges en status for Social- og Sundhedsudvalget. Det besluttes i den forbindelse, at fremtidigere statusopfølgninger skal oversendes til Handicaprådet efter behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

 

Taget til efterretning.

Bilag

63. Tilsynsrapport Kløverengen

Resume

Socialtilsyn Hovedstaden har i december 2014 gennemført uanmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Kløverengen. Kløverengen er et tilbud efter SEL § 103, § 104, § 107 og § 108 for borgere med psykiske lidelser.

Tilsynsrapporten fremlægges Social- og Sundhedsudvalget til efterretning.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstaden (herefter tilsynet) har i december 2014  gennemført driftsorienteret uanmeldt tilsyn på botilbuddet Kløverengen. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes én samlet rapport, hvilket betyder, at alle tilbud under Kløverengen behandles i tilsynsrapporten.

Det skal bemærkes, at den endelige tilsynsrapport for Kløverengen er præget af adskillige sproglige fejl samt enkelte faktuelle fejl. Borger- og Socialservice har taget kontakt til tilsynet for at gøre opmærksom herpå. Tilsynet har af skrivelse d. 16. marts 2015 svaret Borger- og Socialservice, at tilsynsrapporten er låst og derfor ikke kan ændres. Derfor fremlægges tilsynsrapport med sproglige fejl og få faktuelle fejl for Social- og Sundhedsudvalget.

I 2015 skal Kløverengen regodkendes, hvorfor det forventes, at tilsynet retter op på nævnte fejl og mangler.

Vedhæftet er skrivelse fra tilsynet.

Tilsynsrapportens fokus, vurdering, opmærksomhedspunker og påbud:

Fokus for tilsynet:
Ved et uanmeldt driftsorienteret tilsyn er der fokus på udvalgte indikatorer og kriterier. Under tilsynet på Kløverengen i december 2014 var der fokus på:

1. Uddannelse og Beskæftigelse
2. Fysiske rammer

Tilsynets samlede vurdering:
Tilsynet konkluderer overordnet, at de borgere, som tilsynet træffer i tilbuddet, "vurderes i overensstemmelse med tilbuddets definerede målgruppe". I forhold til uddannelse og beskæftigelse konkluderer tilsynet, "at borgerne har klare mål- og delmålsbeskrivelser samt retningsanvisende indsatsbeskrivelser med henblik på opnåelse af eller fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse". I forhold til de fysiske rammer konkluderer tilsynet, at "tilbuddet overalt fremstår i høj standard for rengøring og vedligeholdelse".

Opmærksomhedspunkter og påbud:
Tilsynet har ingen opmærksomhedspunkter eller påbud

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Indstilling



Forslag til beslutning 11. maj 2015, pkt. 43:

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapport for Kløverengen til efterretning. 



Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2015, pkt. 43:

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget beklager, at der er faktuelle fejl i tilsynsrapporten.

Punktet oversendes til Økonomi- og Planudvalget med henblik på at tilskrive Tilsynet om de faktuelle fejl.  

Beslutning

Tilsynsrapporten er taget til efterretning.

 

Handicaprådet spørger til udviklen på Kløverengens § 108-tilbud. Det oplyses, at i forbindelse med fraflytning omdannes nogle af § 108-pladserne til § 107-pladser.

Bilag

64. EVT.

Beslutning

Handicapprisen 2015:

Seniorrådet har budt ind med d. 1. oktober, som er FN's ældredag. Dagen er ok for Handicaprådet. Handicaprådet må meget gerne tage stilling til "dommerpanel" og evt. indstillinger til prisen.

Allerede nu henstilles der til, at der tages stilling til uddeling af prisen for 2016, således at borgmesteren kan bookes i god tid.

Udsatteråd: Formanden orienterede om, at Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at der skal oprettes et udsatteråd i Ishøj Kommune. Rådet vil få sekretariat i Borger- og Socialservice. Borger- og Socialservice arbejder pt. på en model for et udsatteråd i Ishøj Kommune. Modellen skal præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget efter sommerferien, og det forventes, at udsatterådet er klar til at starte op i januar 2016.

Arrangement om overgang fra ung til voksen på handicapområdet: Handicaprådet havde stor ros til arrangementet, som var et tværfagligt samarbejde mellem Familiecentret og Borger- og Socialservice, hvor der var fokus på, hvad der sker ift. den unges sag ved overgang fra Familiecentret til Borger- og Socialservice.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 18. juni 2015