Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Folkeoplysningsudvalgets møde tirsdag 26. maj 2015 kl. 17.00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet

102. Dagens sang udvalgt af Mogens Kelsen

Sagsfremstilling

Mogens valgte dagens sang: "Mormors kolonihavehus".

På næste møde vælger Jens Hansen dagens sang. 

Beslutning

TILTRÅDT

103. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

a. Ungerådet har valgt ny repræsentant til Folkeoplysningudvalget. Pr. 1. maj 2015 repræsenterer Mulla Avci, Gildbrovej 1, 3. tv, 2635 Ishøj Ungerådet.
Velkommen til Mulla Avci.

b. "Klubliv Danmark" kan gøre en kæmpe forskel - det er overskriften på et nyt tiltag udviklet af DGI. Formålet er at forbedre klublivet og de økonomiske vilkår i foreningerne via mikrosponsorater. Orientering om projektet vedhæftes dagsordenen, og der kan kan læses mere på hjemmesiden www.dgi.dk


c. Pressemeddelse fra DIF: Fem kommuner bliver fyrtårne for idræt og bevægelse i den nye folkeskole. A.P.Møller fonden støtter projektet med 5. mio kr. Projektet gennemføres i fem udvalgte kommuner. Pressemeddelelsen vedhæftes dagsordenen.

d. Fremlæggelse af tidskrifter: Uddannelsesbladet og Spektrum DOF.

e. KL er igang med at gennemføre en fælles kommunal undersøgelse om digitalisering på foreningsområdet. Kultur og Fritidscentret har i den forbindelse svaret på en række spørsmål om digitale selvbetjeningsløsninger på lokalebookingsområdet i Ishøj Kommune. Svarene kommer til at indgå i en status-rapport, som beskriver kommunernes status og forudsætninger for at gennemføre yderligere digitalisering på foreningsområdet (tilskud og foreningsoplysninger). Kultur og Fritidscentrets svar vedhæftes dagsordenen.

f. Pressemeddelse fra Kulturministeriet: "Samaritter og lektiehjælpere bliver nu omfattet af børneattestreglerne". Pr. 1 april er en ny bekendtgørelse trådti kraft, som medfører, at der fremover også skal indhentes børneattester på samarittere og lektiehjælpere, som har direkte kontakt med børn og unge under 15 år.

g. Torsdag den 28. maj 2015 kl. 19.00 afholdes den årlige Pokalfest i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Foruden de 4 hovedpriser skal der i år uddeles 76 erindringsgaver. Folkeoplysningsudvalgets medlemmer er alle velkomne til Pokalfesten.

h. Foreninger, der benytter boldrum m.v. på Ishøj Idræts & Fritidscenter, opkræves fremover et gebyr på 150 kr. for hver nøgle, der udleveres. Modtageren af nøglen samt foreningens formand kvitterer skriftligt for modtagelsen. Der har været et stort svind i de udleverede nøgler til foreningerne, og det er for at forebygge dette svind, at den nye procedure indføres. I forbindelse med etableringen af nøglekortordninger på skoler og i foreningshuse, opkræves brugerne gebyrer for nøglekort og nøgler. Derfor betyder den nye ordning på idrltscentret også, at der fremover er ensartede regler uanset aktivitetssted.

i. Folder om aktiviteter for skolebørn i sommerferien - udleveres på mødet.

j. Den fælles kommunale idrætspulje inviterer i samarbejde med Dansk Handicap Idræts- Forbund og ’Sport for Brains’ (under Helene Elsass Center) til en oplevelsesrig idrætsdag for alle handicappede børn og unge i hele Storkøbenhavn. Idrætsdagen holdes den 30. august i Vallensbæk Idrætscenter. Program vedhæftes dagsordenen.

k. Fritid & Samfund inviterer til repræsentantskabsmøde 2015, mandag den 1. juni i Nyborg. Tema på årets møde er: Implementeringen af folkeskolereformen, hvordan bidrager de folkeoplysende foreninger til processen?

l. Copenhagen Art Run - et 5 km. oplevelsesløb og kultureevent for virksomheder, motionsløbere og familier, holdes i Ishøj Strandpark onsdag den 9. september. Folder uddeles på mødet.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Bilag

104. Besigtigelsestur

Sagsfremstilling

Evaluering af den netop gennemførte besigtigelsestur. 

Beslutning

Forslag til beslutning: 

Folkeoplysningsudvalget vedtog, at tage turen til efterretning.

Sagen genoptages.

 

TILTRÅDT.

 

Bilag

105. Lokalefordeling 2015 - Foreningshuset Vejlebrovej 45 B

Resume

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet et forslag til fordeling af faste tider for brugere af Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for perioden den 1. august 2015 - 31. juli 2016. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i fordelingsplanen for 2014/2015, indkomne ønsker fra brugerne samt de kriterier, der er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.

Sagsfremstilling

Øvrige foreninger og oplysningsforbundene har fået tilsendt materiale angående lokalefordelingen. Alle inklusiv de nuværende brugere blev bedt om at fremsende ønsker for den nye sæson.
Som kriterierne foreskriver, er der ingen bruger, der benytter huset mere end fire dage om ugen.
Ledige timer kan løbende bookes til enkeltstående møder og arrangementer.
Yenicioba Kultur og Solidaritetsforening er ikke med på fordelingsplanen. Foreningen har ikke fremsendt skema med ønsker for den kommende sæson. Der er sendt en rykker. Foreningen har ikke benyttet Foreningshuset Vejlebrovej 45 B i perioden 1. januar - 31. marts 2015. Det viser en udskrift af loggen for de udleverede nøglekort til foreningen.

Dansk Kurdisk Ungdomsforening er ny bruger. Forening har p.t. fast tilholdssted på adressen Ishøj Søvej 7, hvor man deler pavillonen med Dansk Marokkansk Kulturforening. Pavillonen er dog i en så dårlig forfatning, at den skal rives ned. Derfor flyttes aktiviterne til Vejlebrovej 45 B. Der har været holdt møde med de berørte foreninger.

Forslag til lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B (rød skrift angiver, at foreningen ikke benytter huset hverr uge), ønsker fra brugerne, samt kriterierne for fordeling er vedhæftet dagsordenen .

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager forslaget til fordeling af faste tider i Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for sæsonen 2015/2016.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

106. Eventuelt

Beslutning

a. Jens Hansen orienterede om, at TIIF netop har haft besøg af deres venskabsklub fra Hanover i Tyskland. I år var det 49. gang at klubberne var sammen.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 28. maj 2015