Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Folkeoplysningsudvalgets møde tirsdag 24. november 2015 kl. 19.00


Fraværende med afbud:

Mulla Avic

Michael Krøll

Györgyi Csato

Birte Søbye

Henrik Olsen

 

Uden afbud:

Søs Nielsen

Sengül Deniz


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

132. Dagens sang udvalgt af Erik Schlichting

Sagsfremstilling

Erik vælger dagens sang.

På næste møde vælger John Romlund dagens sang.

Beslutning

Erik valgte "Sneflokke komemr vrimlende", sang nr. 181.

133. Meddelelser fra formand og administartion

Sagsfremstilling

1. Lethalsprojektet ved Strandgårdskolen er skrinlagt. Det skyldes fejlberegninger i Lokale og Anlægsfonden. Hallen koster 10 millioner og ikke 5 millioner at opføre, og fonden vil ikke acceptere en mindre hal end planlagt. Det er besluttet at renovere Strandgårdskolens Bygning O (hal og gymnastiksal), hvor bl.a. gulvene udskiftes. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at komme med input til renoveringen. Ishøj Idrætsråd har to pladser i arbejdsgruppen. Det undersøges, om Real Dania Fonden vil give tilskud til nogle af de udendørsfaciliteter, der var planlagt i tilknytning til lethallen.

2. Kultur og Fritidscentret taget et nyt bookingsystem i brug pr. 1. december 2015. Der er tale om en opdatering af det eksisterende. Det nye system benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af fordelingsplaner i 2016.
Det gamle system benyttes stadigvæk i sæsonen 2015/2016. Det nye system er fuldt implementeret fra og med august 2016. Det nye bookingsystem skal også benyttes i forbindelse med udbetaling af medlemstilskud fra og med 2016.
Der arbejdes på, at udbyde et introduktionskursus for foreningerne.

3. Referat fra mødet den 22. oktober 2015 med brugerne af foreningshuset Vejlebrovej 45 B udsendes med dagsodenen.

4. Tidsskrifterne Firmaidræt, oktober 2015 og Idrætsliv november 2015 fremlægges på mødet.

Beslutning

Pkt. 1 - 4 Til efterretning

Bilag

134. Folkeoplysningsudvalget forslag til mødekalender for 2016

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret fremlægger forslag til Folkeoplysningsudvalgets mødekalender for 2016.

Folkeoplysningsudvalget holder møde den 4. tirsdag i hver måned, med undtagelse af juni måned og december måned. Juli måned er mødefri.

Det foreslås, at der holdes besigtigelsestur i forbindelse med marts mødet, og at FOLU's interne konference samt møde holdes den 17. - 18. juni.

Forslag til mødekalender 2016 vedhæftes dagsordenen.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget vedtog at godkende forslag til mødekalender for 2016

TILTRÅDT

Bilag

135. Undervisningsområdet: Ansøgning om tilskud 2016

Resume

I henhold til "Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune" kan oplysningsforbund søge tilskud til deres virksomhed én gang årligt. Ansøgning skal fremsendes senest 1. november.

Sagsfremstilling

Oplysningsforbundene AOF, Vestegnen, FOF Køge Bugt, Ishøj Musikforening og Ishøj Oplysningsforbund har fremsendt ansøgninger om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning for 2016. Alle har bilagt ansøgningen "Erklæring om indhentelse af børneattest" som folkeoplysningsloven foreskriver.

Kultur og Fritidscentret har med baggrund i ansøgningerne udarbejdet notat med forslag til fordeling af tilskud for 2016.

Økonomi

I det godkendt budget for 2016 er der afsat 205.260 kr. som tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning. I henhold til de fremsendte ansøgninger søges der om et samlet tilskud på 304.744 kr.
Kultur og Fritidscentrets forslag til fordeling af tilskud er lavet med udgangspunkt i det forventede regnskab for undervisningsvirksomhed for 2015, med undtagelse af tilskuddet til Ishøj Musikforening som fastholdes på tidligere års niveau.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtog, at godkende forslag af 13. november 2015 til fordeling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning for 2016.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

136. Multikulturelle Familie Forening søger om at blive godkendt som tilskudsberettiget forening

Resume

Multikulturelle Familie Forening ved formand Bakhtiar Amin søger om at blive godkendt som tilskudsberettiget forening. Foreningen opererer med et familiemedlemskab, og der er 11 familier med i alt 37 medlemmer. Der er 9 familier fra Ishøj med i alt 32 medlemmer og to udenbys familier med i alt 5 medlemmer.

Sagsfremstilling

Kultur og Fritidscentret har gennemgået vedtægterne ud fra de formelle krav i Folkeoplysningsloven og fundet, at disse krav er opfyldt.
Folkeoplysningsudvalget afgør ud fra en samlet vurdering, om foreningen er tilskudsberettiget i forholdt til kravene i Folkeoplysningsloven. Udvalget afgør endvidere, om foreningen har en sådan tilknytning til Ishøj Kommune, at den opfylder kravet om at være lokalt forankret.
Af vedtægternes § 2 fremgår det, at foreningens formål er at lære hinanden at kende på tværs af forskellige kulturer. Ved at have forskellige nationaliteter i en kulturel forening fremmer det forståelsen for andre menneskes tanker og ideer. Man lærer hinanden at kende og kan hjælpe hinanden til at forstå den danske model af menneskerettighederne.
Derudover vil en multikulturel forening samle familier uanset alder til forskellige aktiviteter i foreningen. Ved at være hinanden nær vil det på lang sigt være med til, at fremme integrationen og muligheden for at hjælpe hinanden ind på arbejdsmarkedet.
Vi vil lære hinanden at kende ved at planlægge aktivitetstilbud til medlemmerne både indendørs og udendørs - socialt samvær, foredrag, studiekredse, debatskabende arrangementer.
Vi vil være med til at give de danske værdier og traditioner til dem, der har svært ved at integrere sig. Med vores erfaring og uddannelsesbaggrund vil vi give dem mulighed for at henvende sig til os, da vi er parat til at hjælpe både de unge og de ældre i familien til en hver tid.

 Foreningen har afgivet en på tro og love erklæring om, at medlemmerne har betalt kontingent i henhold til vedtægterne. Der er fremsendt dokumentation for, at 10 familier med i alt 36 medlemmer har betalt 300 kr. pr. familie.

Foreningens vedtægter samt notat om kontingentbetaling er vedhæftet.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget godkender Multikulturelle Familie Forening som tilskudsberettiget forening tilhørende gruppen af øvrige foreninger.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

137. Offentlig støtte til foreninger - Brev fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Resume

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har igennem længere tid modtaget henvendelser fra private fitnesscentre og danseskoler vedrørende den offentlige støtte, som bl.a. kommunerne giver til landets fitness- og danseforeninger.
På baggrund af henvendelserne har styrelsen bedt Copenhagen Economics om at udarbejde en rapport, som omhandler den offentlige støttes effekter på konkurrencen på fitness- og danseområdet.

Sagsfremstilling

Copenhagen Economics har udarbejdet rapporten ”Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen?”, hvori der er undersøgt omfanget af den offentlige støtte til fitnessforeninger og de foreningsdrevne danseskoler, det geografiske overlap samt bruger- og produktoverlappet.

Ud fra rapporten har Copenhagen Economics opstillet tre hovedkonklusioner:

  • Der er for både fitness og dans kun begrænset risiko for den konkurrenceforvridning på nationalt plan.
  • Der er risiko for lokal forvridning af konkurrencen mellem de foreningsdrevne kommercielle fitnesscentre.
  • Der er moderat risiko for lokal forvridning af konkurrencen mellem de foreningsdrevne og kommercielle danseskoler.

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger, da styrelsen ønsker, at kommunerne er opmærksomme på hensynet til konkurrencen.

    De to vigtigste budskaber i vejledningen er således:
  • Inddrag hensynet til konkurrencen ved uddeling af støtte til folkeoplysende foreningsarbejde
  • Undersøg markedet før støtten uddeles, så der kan tages hensyn til konkurrencen og de private virksomheder.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

138. Ishøj BK Søger om et ekstraordinært tilskud til rekvisitter

Resume

Ishøj BK søger et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr. incl. moms til træningsrekvisitter (bolde, legeredskaber, kegler, toppe, veste o.lign.).

Sagsfremstilling

Klubben har i 2015 løbende fået flere medlemmer ikke mindst i ungdomsafdelingen.
Klubben oplyser, at den pr. 1.10.2015 har 213 drenge og 60 piger under 18 år. Pr. 31.12.2014 havde klubben i alt 175 medlemmer under 18 år.
Det voksende medlemstal kræver flere rekvisitter, hvis der skal gennemføres en alsidig træning, der kan være med til at fastholde børnene i klubben.
Foreningens beholdning af likvid kapital var pr. 30.09.2015 var 9.968,36 kr. Der kræves ikke dispensation fra formuegrænsen.
Der henvises til materialet om udviklingen i fodboldklubberne fra FOLU konferencen den 4. og 5. september.

Oversigt over ekstraordinære tilskud i 2015 er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd besluttede at sende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling. 

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtog at bevilge 25.000,00 kr. incl. moms til indkøb af de ansøgte træningsrekvisitter.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

139. SB 50 Ishøj Fodbold søger et ekstraordinært tilskud til 4 minimål og en M-station

Resume

SB 50 Ishøj Fodbold søger om 27.175,00 kr. inkl. moms til 4 stk. små sammenklappelige mål (8.180,00 kr.) samt en M-station pro (18.995. kr.).

Sagsfremstilling

De fire små mål (også kaldet Jyske Bank mål) er sammenklappelige, så de er lette at flytte rundt på banerne. Det giver mulighed for, at flere kan træne samtidigt. De kan benyttes både til uden- og indendørs træning og er især rettet mod de yngste årgange.
En M-station er en mobil rebounder, der kan indstilles, så bolden returneres i forskellige vinkler. M-stationen er med til at gøre træningen sjovere og mere effektiv. Den benyttes af alle spillere uanset alder og niveau.
Foreningens beholdning af likvid kapital pr. 30.9.2015 var 95.240 kr.
Foreningen oplyser, at der spares op til en renovering af klubhuset. Der er desuden afsat 25.000 kr. til løn til en DBU konsulent, der er med til at udvikle ungdomsafdelingen.
Der kræves dispensation fra formuegrænsen.

Billede af en M-station er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd besluttede at sende ansøgningen til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

 

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtog at bevilge 27.175,00 kr inkl. moms til indkøb af fire mål og en M-station.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

140. Eventuelt

Sagsfremstilling

a. Fitness Ishøj ejer nu selv deres udstyr. Deres egenkapital er postitiv efter 3 år.

b. Idrætsklinikken i Glostrup lukker efter 48 års virke.

c. Foreningsunionen har holdt en vellykket temaaften om "Foreningsjura" med ca. 30 deltagere.

Beslutning

Pkt. a - c TIL EFTERRETNING

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 30. november 2015